Han kørte en kvinde ihjel: Dødsbilist påvirket af både spiritus og hash anker utrolig lav dom
Med en utrolig hensynsløs kørsel bragte en 21-årig mand andres liv i fare.
Om aftenen den 30. september, drønende gennem han Allégade på Frederiksberg med 102 kilometer i timen. Hastighedsgrænsen er her 50 kilometer i timen.
Hans vilde og hensynsløse kørsel dræbte en 61-årig kvinde, der var på vej over gaden, da han ramte hende. Kvinden døde ikke på stedet, men det lykkedes ikke lægerne på Rigshospitalets Traumeafdeling at redde hendes liv.
Dom: To års fængsel
Den 21-årige dødsbilist, som under kørslen var påvirket af både spiritus og hash, har siddet varetægtsfængslet siden påkørslen.
I går, mandag, kom hans sag for ved Retten i Frederiksberg, hvor en enig domsmandsret kendte ham skyldig og idømte ham to års fængsel og fem års frakendelse af kørekortet, skriver Ritzau.
Den straf mente den 21-årige var uretfærdigt høj, og han ankede på stedet dommen til Østre Landsret med krav om nedsættelse.