Flygtningefamilie holdt stor fest i Dragør: Og det fik naboerne at føle på en meget ubehagelig facon

Google Maps

Fredag aften i boligforeningen Engparken i Dragør. En flygtningefamilie fra Syrien holdt fest i ejendommens festlokaler.

 

Det udviklede sig til et rent ragnarok.

 

Mange fra andre indvandrermiljøer deltog i festen. Og det endte med, at festlokalerne blev ødelagt i et orgie af hærværk.

 

Ruder og inventar blev totalt smadret.

 

Busstoppestedet på Krudttårnsvej ud for Engparken blev også ødelagt. Det skete med så stor kraft, at glasskår lå spredt over hele kørebanen.

 

Sådan skriver Birger Larsen, der er medlem af Dragør Kommunalbestyrelse for Dansk Folkeparti. (Dragør Nyt 13.12)

 

Han skriver, at det bliver en dyr fornøjelse for kommunens skatteydere at betale for ødelæggelserne.

 

En del af Dragørs kvote

Ejendommen ligger i Engparken, der er en boligforening med 266 lejligheder.

 

Den syriske familie er en af de flygtningefamilier, som Dragør Kommune har skullet boligplacere.

 

Og denne familie er altså blevet placeret i Engparken.

Læs også
Mange unge indvandrere i København sætter religiøse love over demokratiet – men det søger man at skjule

 

Men det har givet store problemer for andre beboere, skriver Birger Larsen.

 

Da en beboer fra ejendommen bad familien om at dæmpe sig, blev han slået ned og så ilde tilredt, at ham skulle forbi hospitalet.

 

Store problemer i hverdagen

Men den syriske familie skaber åbenbart også store problemer i hverdagen for andre beboere.

 

Birger Larsen har talt med nogle af dem. Han skriver:

 

“En rundspørge hos beboerne i Engparken afslører da også, at den syriske familieigennem længere tid har terroriseret naboer og genboer”.

 

Læs også
DF fik sin vilje: Flygtninge, der vil kunne rejse hjem, skal ikke integreres – oppositionen raser

De mener, at kommunen er ved at omdanne Engparken til en ghetto, og nogle af dem overvejer nu at flytte fra området.

 

“Det er derfor ikke underligt, at Dragørs borgere efterhånden oplever en voksende angst, når de skal leve i denne utryghed for, hvornår de næste gang kan blive ramt af  sådanne ubehagelige oplevelser,” skriver Birger Larsen.

 

Han vil indføre skærpet kontrol med de flygtninge, som kommunen har åbnet dørene for og som kommunen har påtaget sig ansvaret for.

 

“Det kan ikke være rigtigt, at Dragørs borgere skal leve i daglig frygt for, hvornår nogle utilpassede flygtninge næste gang vil terrorisere vores fredelige by,” slutter Birger Larsen.

 

Den Korte Avis har været i kontakt med Birger Larsen, som fortæller, at han arbejder videre med spørgsmålet om, hvordan noget lignende undgås i fremtiden.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…