Filminstruktøren Thomas Vinterberg viser sig som en politisk narrehat – George Clooney og Leonardo DiCaprio har gjort det samme

Youtube

På filmfestivalen i Berlin har filminstruktøren Thomas Vinterberg meddelt, at han skammer sig over at være dansker på grund af den danske asylpolitik.

 

Jyllands-Posten fandt så på at spørge ham, hvordan det hang sammen med, at Danmark er et af de lande, som tager mod flest flygtninge og giver dem de bedste vilkår. Vinterbergs reaktion var meget afslørende.

 

Han vare tydeligvis komplet uvidende om disse kendsgerninger. Så det eneste, han kunne finde på at svare, var, at han ikke ”er politiker” og ikke kan være ”konkret”!

 

Han mente dog, at han ”godt kan sige sådan her på en filmfestival”.

 

Gælder om at udstille sin egen godhed

Reelt indrømmer Vinterberg, at han faktisk ikke aner, hvordan virkeligheden ser ud.

 

Han insisterer dog på, at man på en filmfestival godt kan fremsætte politiske påstande uden kendskab til, om de har noget med virkeligheden at gøre.

 

Sådan taler en politisk narrehat.

 

Vinterberg gør sig selv til grin i en politisk sammenhæng. Men han har givetvis ret i, at hans udtalelser betragtes som helt i orden på en filmfestival.

 

Når filminstruktører og skuespillere kommer med politiske udtalelser på en filmfestival, så er det nemlig overhovedet ikke for at sige noget om virkeligheden. Det er for at udstille deres egen godhed.

 

George Clooney

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

For en uge siden kunne Den Korte Avis berette om Hollywood-stjernen George Clooney, der ligeledes skulle udstille sin godhed på Berlin-festivalen.

 

Her måtte den danske udlændingepolitik også holde for – nærmere bestemt den såkaldte smykkelov. Det var måske det, der inspirerede Vinterberg.

 

Clooneys udtalelser om ”smykkeloven” var smaskforkerte. Han kom også med udtalelser om, hvorfor folk søger asyl i Europa, som også var smaskforkerte.

 

Men Clooney var lige så lidt interesseret i virkeligheden, som Vinterberg er det. Han fik vist, at han er et særlig godt menneske.

 

Leonardo DiCaprio

I april måned kunne Den Korte Avis fortælle om endnu en politisk korrekt Hollywood-stjerne, som havde det lidt svært med virkeligheden. Nemlig Leonardo DiCaprio.

 

DiCaprio profilerer sig meget som en mand, der vil redde klimaet. Han opfordrer alle til hele tiden at tænke på, hvilke konsekvenser deres handlinger har for klimaet.

Læs også
De Radikale angriber Socialdemokratiets udlændingepolitik og sender Mette F. i krise

 

Senest optrådte han i januar som taler på World Economic Forum, hvor alle verdens rige og mægtige forsamles i Davos, Schweiz.

 

For DiCaprio er der bare lige et lille problem: Han har et privat jetfly, som han benytter i tide og utide. Den slags er som bekendt meget ødelæggende for klimaet.

 

Den Korte Avis bragte en video fra en klimademonstration, hvor Leonardo DiCaprio deltog. En journalist spurgte ham, hvordan det hang sammen med hans flittige brug af sit private jetfly. Så var der en herre, som lynhurtigt fik journalisten fjernet fra stjernen.

 

Thomas Vinterbeg er i fornemt selskab. Det er de godeste mennesker, man kan tænke sig. Alt for gode til, at man kan være bekendt at spørge dem til virkeligheden.

 

 

 

https://denkorteavis.dk/2016/tv2-holder-mikrofon-mens-filmfrikadelle-lyver-om-asylkrisen-og-om-danmarks-rolle/

Læs også
Udlændingespørgsmålet er nøglen til dansk politik – derfor står Morten Østergaard og fryser i kulden

 

 

https://denkorteavis.dk/2015/hykleri-filmstjerne-slar-sig-op-som-klimaets-store-beskytter-men-hans-egen-livsstil-odelaegger-klimaet/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…