Ny dokumentation afslører, hvor venstreorienterede danske journalister er

Colourbox

 

Danske journalister er ekstremt venstreorienterede.

 

For det første stemmer et massivt flertal af dem til venstre for midten.

 

For det andet stemmer en stor del af de røde journalister langt ude til venstre. Blandt journalister er Socialdemokratiet og Enhedslisten nogenlunde lige store. Nu synes også Alternativt at være lige så stort Socialdemokratiet.

 

Så rabiate er journalisterne faktisk. I Den Korte Avis kalder vi dem Journalistisk Venstreparti.

 

Det er disse mennesker, der præger de store medier i Danmark – det gælder både aviserne og de offentlige TV-stationer. De tegner et billede af virkeligheden, som er præget af venstreorienterede og politisk korrekte holdninger.

 

Især i udlændingepolitikken er disse holdninger helt ude af trit med holdningerne i befolkningen. Journalistisk Venstreparti prøver til stadighed at opdrage danskerne til de rigtige meninger.

 

Undersøgelsen

Der er netop kommet en ny dokumentation af den massive venstreorienterede dominans blandt journalisterne.

 

Det er en lille spørgeskema-undersøgelse af, hvem 1. års journaliststuderende på SDU vil stemme på.

 

Man har sendt spørgeskemaerne til cirka 100 studerende. Heraf har 55 besvaret skemaerne. Det giver en betydelig statistisk usikkerhed i resultatet. Men man må konstatere, at svarene i den grade har samme tendens, som man finder i andre undersøgelser.

 

Læs også
Regeringsforhandlingerne er ramt af store problemer – men Journalistisk Venstreparti prøver at hjælpe ’deres’ Mette

78 procent af de journaliststuderende ville ifølge undersøgelsen stemme til venstre for midten.

 

De røde stemmer fordeler sig helt ligeligt på Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, der hver får 18,5 procent af stemmerne. SF er ikke så meget på mode for tiden – partiet får kun 3,7 procent blandt de journaliststuderende.

 

Hos de borgerlige er Liberal Alliance langt størst med 13 procent, mens Venstre får 5,6 procent. Dansk Folkeparti får næsten ingen stemmer og De Konservative slet ingen.

 

Større undersøgelse gav samme resultat

I 2012 gennemførte man en noget større undersøgelse af journalisternes politiske holdninger i de nordiske lande. Den blev lavet i forbindelse med de såkaldte Nordiske Mediedage.

 

For Danmarks vedkommende var mønsteret det samme som i den nye mini-undersøgelse fra SDU. 80 procent af de danske journalister ville stemme rødt. Fire ud af fem!

 

Tænk selv!

Læs også
Journalister bekæmper befolkningens kritiske holdning til den ikke-vestlige indvandring

Journalister ligger gennemgående også til venstre i andre lande. Derfor ser man jævnligt, at journalister hjælper hinanden med rød og politisk korrekt journalistik hen over landegrænserne.

 

For eksempel skriver røde journalister i udlandet kritisk om dansk udlændingepolitik. Derefter skriver røde danske journalister om, at ”Danmarks omdømme” i udlandet har lidt skade. Men i realiteten drejer det sig om, at ”Danmarks omdømme” angribes af deres egne politiske meningsfæller i udlandet.

 

Det er vigtigt at være bevidst om den enorme politiske skævhed i medierne. Intet tyder på, at denne skævhed tager af.

 

Det bedste, man kan gøre ved det, er at tænke selv i stedet for at tage journalisternes holdninger for gode varer. Det er danskerne gudskelov ganske gode til.

 

http://suasm09.jourblog.sdu.dk/?p=460

 

 

 

Læs også
Skal andre virkelig bestemme, hvordan Danmark skal se ud?

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…