I sidste uge advarede den tyske efterretningschef, Hans-Georg Massen, om risikoen for, at Islamisk Stat skjuler terrorister blandt flygtninge.
“Vi har gentagne gange set, at terrorister har sneget sig ind under dække af at være flygtninge,” sagde han blandt andet til den store tyske TV-station, ZDF, og understregede:
“Islamisk Stat skjuler terrorister blandt flygtninge.”
Flygtninge med sprængstoffer og selvmordsbælter
Og nu er der kommet syn for sagen.
I går, onsdag den 10. februar, oplyste sikkerhedsstyrker fra den tyrkiske hær ifølge den britiske avis Mail Online, at man havde pågrebet en gruppe flygtningen på 34 personer med sprængstoffer og selvmordsbælter i bagagen.
“I to tasker fandt vi mellem 12 og 15 kilo sprængstoffer og fire bælter beregnet til selvmordsbomere,” oplyser den tyrkiske hær i en udtalelse, hvor man desuden oplyser, at gruppen bestod af fire mænd, ti kvinder og 20 børn.
Altså en af den slags grupper, der er gode til at vække medlidenhed og sympati, og som danske TV-stationer altid koncentrerer sig om at vise.
Kom fra IS-kontrolleret område
Ifølge Mail Online oplyser den tyrkiske hær i sin udtalelse intet om, hvorvidt de pågrebne flygtninge tilhører nogen bestemt terrorgruppe, men oplyser blot at flygtningene blev stoppet ved den sydøstlige grænseby mod Syrien, Karkamis.
På den syriske side af grænsen ligger byen Jerabalus, der er i hænderne på Islamisk Stat og det betyder, at de flygtninge, der blev pågrebet med sprængstoffer og selvmordsbælter, kom fra et IS-kontrolleret område.
Efter at IS har gennemført en række terrorhandlinger i Tyrkiet, er det især det grænseområde, Tyrkisk militær koncentrerer sig om at bevogte.
Så sent som i januar gennemførte Islamisk Stat et bombeangreb i Istanbuls historiske center og dræbte elleve tyske turister, medens et selvmordsangreb i oktober sidste år dræbte 103 personer i forbindelse med en demonstration i Ankara.
Tilbage står, at var gruppen på de 34 flygtninge med deres sprængstoffer og selvmordsbælter smuttet igennem ved den tyrkisk-syriske grænse, ville vejen til det grænseløse Europa ligge nogenlunde åben via Grækenland, og så ville der være frit slag.