Nu skal børn, der har børn med voksne mænd, have lov til at leve sammen i flygtningecentrene, mener regeringen, efter at være blevet viftet om næsen med konventionerne. For får børnene ikke lov til det, hævdes det fra venstrefløjen, at Danmark overtræder sine ”internationale forpligtelser”.
Josephine Fock fra Alternativet var især hurtigt ude med advarsler om, at flere konventioner var overtrådt, når Danmark ikke lader barnemødre bo sammen med deres voksne ægtefæller. Alternativet kan tilsyneladende ikke blive alternativt nok.
Det er ikke lykkedes mig at finde artikler, der er overtrådt ved at tage hånd om barnemødre. Beskyttelse af pigerne og deres børn var nøjagtigt det, regeringen indledningsvis gjorde, indtil forskrækkelse over at blive beskyldt for konventionsbrud fik regeringen til at at ryste på hånden.
Menneskerettighedskonventionen
Når regeringen trues med denne konvention, tænkes der formentlig på artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.
Da intet andet er anført i artikel 8, må man gå ud fra, at der er blevet tænkt på et familieliv, der etableres af far, mor, børn. Her skal ses bort fra andre samlivsformer, men artikel 12 (se nedenfor) taler imod, at der skulle være tale om far, barnemor, børn.
Artikel 2 anfører, at ”Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.”
Hvis konventionen blev fulgt, ville beskyttelse af ”sundheden eller sædeligheden” have fået regeringen til at tilbagevise, at den skulle have overtrådt konventionen.
Artikel 12 om retten til at indgå ægteskab anfører, at ”Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, der giver regler om udøvelsen af denne ret.”
I Danmark er den giftefærdige alder 18 år, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, hvor der ved ansøgning kan dispenseres for en teenagepige, der dog skal være over den seksuelle lavalder på 15 år. Der er ikke dispensation for 12-årige, al den stund de efter vores nationale love ikke kun er børn, men også under den seksuelle lavalder.
Børnekonventionen
Heller ikke denne konvention er overtrådt, da fædrene får lov til at se deres børn, jf. artikel 9, stk. 3. Ingen er – så vidt vides – blevet forhindret heri.
FN’s Kvindekonvention til Afskaffelse af alle Former for Diskrimination mod Kvinder (Cedaw-Konventionen)
Denne konvention til beskyttelse af kvinder og deres børn synes at være blevet overset af de ihærdige overvågere af Danmarks internationale forpligtelser.
I artikel 2f hedder det:
”De deltagende stater skal træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning for at ændre eller afskaffe eksisterende love, bestemmelser, skikke og praksis, som medfører diskrimination mod kvinder.”
Artikel 5a:
”De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønster med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller.”
Også artikel 12, stk. 1 er interessant. Den handler om sundhed og familieplanlægning.
Det er næppe sundt for et barns helbred at føde et barn hver 10. måned fra 12-13 års alderen.
Artikel 16, pkt. 2:
”Børns forlovelse eller ægteskab skal være uden retsvirkning, og der skal tages ethvert fornødent skridt, herunder lovgives, for at få fastsat en mindstealder for indgåelse af ægteskab …. ”
Ifølge denne artikel er disse syriske børn slet ikke gift. Den form for ægteskab er i øvrigt også i strid med Cedaw-Konventionens artikel 16, stk. 1b om frit at vælge ægtefælle med et frit og uforbeholdent samtykke. Disse børn er tvangsgift, hvilket er i strid med Straffeloven. Der er ikke tale om rosenrødt pladder om ”to som elsker hinanden”, hvis ægteskab forældrene bare har ”arrangeret”.
Det er ligeledes i strid med artikel 16, stk. 1e, hvorefter parterne frit skal kunne bestemme antallet af børn og intervallerne imellem dem. Det er næppe troligt, at disse barnemødre selv har valgt at få det ene barn efter det andet. Vi kan vel ud fra, at myndighederne er i fuld gang med at lære barnemødrene om familieplanlægning i henhold til artikel 12, stk. 1?
Mener politikerne, at CEDAW-Konventionen, som Danmark har ratificeret, kun er for danske kvinder/pigebørn? Og at så længe det kun er udenlandske pigebørn, det går ud over, er konventionen ikke overtrådt?
Børneægteskaber i Syrien
Ifølge Naser Khader er det meget usædvanligt, at børn bortgiftes i Syrien. Han mener, at det skyldes krigen, at forældre sælger deres døtre til rigmænd. På TV udtalte han, at forældrene mente, at det var sikrere under en krig for datteren at være gift.
Uanset muslimske forældres opfattelse af, hvor deres pigebørn er i størst sikkerhed; hos dem selv eller hos en voksen mand, ændrer det ikke ved, at det ifølge vores love er en forbrydelse mod børn.
Vi kan ikke både forpligte os til at tage passende forholdsregler for at ændre skikke og praksis og sociale og kulturelle adfærdsmønstre og samtidig acceptere, at den diskrimination, andre kulturer udsætter kvinder og børn for, får lov til at udfolde sig i vores land under det nedladende slagord: ”det er jo deres kultur”.
Endnu engang må vi se, at Menneskerettighedernes artikel 8 bruges efter forgodtbefindende. På den ene side føler Danmark sig forpligtet til ikke at hjemsende kriminelle. På den anden side blæser man på konventionen, når børn skal beskyttes. Det er som sædvanligt altid ofrene, der kommer til kort, når konventionerne skal fortolkes.