Dårligt nyt for kriminelle: Nu tager politiet droner i brug til undersøgelse af gerningssteder

Da Rejseholdets observationsafdeling som de første i dansk politi i 1999 fik adgang til at anvende GPS-teknologien var det en banebrydelse efterforskningsmetode, der i politiet blev mødt med stor begejstring.

 

 

Det fortæller politikommissær ved Nationalt Efterforskningscenter (NEC), Torben Christiansen, i pressemeddelelse fra anklagemyndigheden 6. oktober, hvor det oplyses, at det nu skal fremgå af politirapporten, at der er brugt GPS-overvågning.

 

 

Grunden er den enkle, at det ikke længere er nogen hemmelighed, at politiet benytter GPS-teknologien til overvågning. Det ved alle kriminelle i dag.

 

 

Og nu tager politiet også dronen i brug

Medens GPS’en i starten var et hemmeligt våben, lægger politiet i dag til gengæld ikke skjul på, at man nu tager droneteknologien i brug, når det gælder undersøgelser af gerningssteder.

 

 

Ifølge fagbladet Dansk Politi blev dronen sidste år indført som som led i en forsøgsordning hos Nordsjællands Politi, Nordjyllands Politi og hos National Kriminalteknisk Center (NKC).

 

 

Dronen – et fantastisk værktøj i politiarbejdet

Hos NKC lægger Leif Lindved ikke skjul på sin begejstring:

 

 

“Når et menneskeøje fotograferer et gerningssted, vil man altid lave en fortolkning. Dronen fotografer alt og gemmer alt,” siger Leif Lindved til Dansk Politi og fortsætter:

 

 

“Det vil sige, at hvis en sag udvikler sig, kan vi hente data frem, som vi ikke troede var vigtige. Ved hjælp af et computerprogram kan vi opbygge en 3D-model af gerningsstedet og måle alle afstande mere nøjagtigt end tidligere.”

 

 

Det var op til politikredsene selv at afgøre, hvilken type drone, man ville anskaffe. Hos National Kriminalteknisk Center valgte man en drone med et supergodt kamera. Den var produceret i Kina og lå i den billige ende til 25.000 kroner, fotæller en anden NKC-medarbejder, Kim Zuschlag, til Dansk Politi.

 

 

Dronen slog laserscannere til flere hundrede tusinde euro

Under et seminar i Tyskland for mere end firs politifolk fra mange forskellige lande, og hvor NCK også deltog, fik deltagerne den opgave, at de bedst muligt skulle gennemfotografere et gerningssted.

 

 

“Gerningsstedet var et kæmpe tankskib og to flodbredder. Alle øvrige deltagere kom slæbende med kæmpe laserscannere, som de skulle bevæge sig rundt med på gerningsstedet,” fortæller en af de deltagende NKC-medarbejdere, Benny Olsen, til Dansk Politi og fortsætter:

 

 

“Det tog dem nææsten en hel dag at gennemfotografere scenen, medens vi havde klaret det på en time. Tankskibet bevægede sig også på vandet, hvilket gjorde deres langsomme scanninger unøjagtige, hvor vi derimod havde fået præcise billeder – og endda kunnet drikke kaffe imens.”

 

 

Og den billige drone vandt over de dyre laserscannere, supplerer Leif Lindved:

 

 

“Vi var overraskede over at se, hvor langt fremme vi pludselig er på den front. Medens de andre lande kom med udstyr til flere hundrede tusinde ero, kom vi med vores drone til 25.000 kroner og løste opgaven bedre end dem.”

 

 

Bruges også i forbindelse med bombetrusler

NKC har også haft succes med bruge dronen til at bistå ammunitionsryddere i forbindelse med bombetrusler. Den kan flyve lavt og kigge ind i biler, ligesom dronen også blev brugt under storbranden på havnen i Fredericia i begyndelsen af februar i år.

 

 

“Der sendte vi dronen op og kunne sidde i tryg afstand og se på de billeder, den sendte os,” fortæller Leif Lindved.

 

 

Dronen har dog sine begrænsninger. Den ikke bruges i stærk blæst, og heller ikke i regn og tåge, ligesom den heller ikke kan tage billeder om natten.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…