Christmas Møller
Nu lægges der ikke kranse eller blomster ved busten af John Christmas Møller mere.
Den stod ved foden af Johans Larsen museum på Hindholmvej, men nu er busten flyttet ud til Skovparken, Kertemindes Gorkipark (affald for skulpturer).
De Konservative mener, at det fejrer man ikke mere, og folk sætter heler ikke lys i vindurene mere, og det er nok at man flager på rådhuset, siger de.
Men jeg mener, at De Konservative har reducer sig selv til et lille protestparti og de har ingen indflydelse længere. De fører ingen national kultur videre til vores efterkommere.
Ingen fortid ingen fremtid.
Kommune ligger under for Radikale Venstre og andre røde politikere. Og vores avis Kerteminde avis følger trop og sletter alt hvad der kan og vil misforstået.
Så her i kommunen følger vi trop: alt rødt er godt, andet er rasisme.
Vi andre som tilhører den hvide underklasse holder mund.
Bjarne Friis Helsinghof, Kerteminde
Elitens dødedans
”Vi er vidner til den velbjergede elites dødedans. Havde vore forældre handlet på den måde, der nu anses for forsvarlig politik, havde der ikke været noget at komme til Danmark efter nu.”
”Og fortsætter det som nu, bliver der om føje år heller ikke noget at komme hertil efter. Det bliver så tværtimod vore egne børn, der må søge andetsteds hen for at kunne leve en anstændig tilværelse.«
Det, der i dag går i svang på vore efterkommeres bekostning, kan derfor kun stoppes ved en massiv boykot på valgdagen af de politikere, der bare snakker,” advarer professor dr. Jur Ole Hasselbalch, Humlebæk i Jyllandsposten.
Advarslerne kommer efter et læserindlæg i Fyns Amts Avis og Den Korte Avis, der pegede på, at situationen er så alvorlig, at landets øverste ansvarlige, Dronningen bør gribe ind overfor en tøvende regering og et handlingslammet Folketing og udskriver nyvalg. Den ret har Dronningen ifølge Grundloven.
Selv om der i Danmark ikke er tradition for, at regenten sætter politikerne på plads, er det på høje tid, at nogen gør noget for at redde ”det Danmark, vi kender.”
Et indgreb fra landet højeste ansvarlige, vil ikke kun give politikerne alvorligt stof til eftertanke, men også sikre Kongehuset danskernes fulde støtte for tid og evighed. Der hviler et tungt ansvar på regentens skulder.
”Hvornår sættes det på dagsordenen på Christiansborg og i mainstream-medierne, at det er kommet så vidt, at der kun tilbagestår to valg:
Enten accepterer vi landets ødelæggelse. Eller også sættes der totalt stop for flere ”flygtninge”, familiesammenføringer mv. samtidig med at de, der i k k e vil leve efter danske normer, hjemsendes eller isoleres, indtil de selv rejser, skriver Ole Hasselbalch:
”Da Folketinget vedtog udlændingeloven af 1983, som åbnede for massetilstrømningen fra Nordafrika og Mellemøsten, tænkte kun få på, hvad lovens konsekvenser ville blive.
Dansk Flygtningehjælps formand, Hans Gammeltoft-Hansen, der deltog i det forudgående udvalgsarbejde, fik besnakket partierne i Folketinget til at se bort fra det forbehold, flertallet inkl. Højesterets præsident Peter Christensen anbefalede indføjet:
Der skulle kunne lukkes af, såfremt indstrømningen blev ”omfattende.”
Jørgen Mejrup
Underlige debatter i TV
Forleden kunne man i TV høre en debat om, hvorvidt man skulle tillade svømmeundervisning alene for muslimske piger. Alt skulle være så tillukket, så man endog havde sat gardiner for vinduerne.
I dag er debatten så om, hvorvidt niqab skal være tilladt på VUC, hvilket kan man forstå er blevet forbudt nogle steder, og ved gud om det ikke også er undersøgt, om et forbud er lovligt.
I forbindelse med begge debatter er den ene debattør en muslim præsenteret som en ekspert, og som selvfølgelig mener, at både den delte svømmeundervisning og niqab skal være tilladt, for – må man forstå – der er tale om meget følsomme emner.
For det første må man kunne forlange, at Tv-stationerne holder op med at holde mikrofon for den slags idiotiske meninger og, hvis de insisterer på at fortsætte med den slags åndssvage debatter, så i det mindste stille nogenlunde ordentlige debattører op mod hinanden.
For det andet kan det undre, at sagerne overhovedet kommer frem. Kan dog ikke en fornuftig myndighedsperson forklare disse formørkede personer, at de – hvis de vil bo i Danmark – må acceptere, at her i landet viser vi vore ansigter for hinanden, hilser ved at give hinanden hånden, formummer os ikke i gevandter, og bader i svømmehallen, piger og drenge i samme lokale. Kan det ikke accepteres, må de udrejse og finde et andet land at slå sig ned i.
Danskerne er dødtrætte af alle disse særregler, som de danske myndigheder accepterer, og vi må kunne forlange at det standser nu, også selv om både Alternativet og Enhedslisten fortsat er af den opfattelse, at alle disse muslimer er et gode for vort land.
Lene Andersen
Indvandring
Både Uffe Østergaard og Kathrine Lilleør – to ellers politisk meget forskellige debattører – har på det seneste taget til orde for, at Europa bør beskytte sine grænser ved at sende krigsskibe ned til Middelhavet og gelejde gummibådene med såkaldte flygtninge tilbage til Libyen – eller hvor de nu ellers kommer fra.
Ja tak! Det er det eneste middel til at stoppe strømmen af indvandrere. Grækenland bør slutte med at lade kvinder (det er især dem, der gerne vil fremstå som “gode” og “humane”) fra Skandinavien stå på kysten af Lesbos og vifte med arme og ben for at gelejde både med indvandrere sikkert ind til land og give dem mad og tøj, så de kan komme videre op til Tyskland eller Danmark. Venligboere … jo, tak. På hvis bekostning?
Og så bør det være slut med Frau Merkels velkommen-politik og Tyrkiet-bestikkelse på andre landes bekostning. Tyrkiet skal ikke have milliarder i betaling for at gribe ind over for strømmen af indvandrere, som de vil sende videre, hvis vi ikke giver landet en næsten EU-status. Ren afpresningspolitik fra et diktaturland, som ikke bør have adgang til et Europa.
Takket være EU er vi ved at køre os selv helt ud over kanten.
Vi kan kun håbe på et EU-nej fra Storbritannien. Danmark kan og tør ikke selv tage den rigtige beslutning.
Johan de Mylius
Stampemøllen på Christiansborg
Rundstykket fik lige et ekstra bid her til morgen, da Jeg hørte Zenia Stampe i 24/7. Aldrig har jeg hørt et menneske, som omfavnede sig selv, i ros og storhed, og ikke mindst hendes snak om den Radikale selvglade badenymfe, med provotendenser langt ud over det sædvanlige.
Jeg får helt ondt af kaninen, i Bambi fortællingen, som må dele navn med denne, politisk uregerlige stampemølle. Nu har hun ophøjet sig selv til, de umælende danske muslimers, eneste sande beskytter og forsvarer.
Man må høre meget i 24/7, men at bringe sniksnak fra denne selvglade misledte Halunk, det er for meget, på en solskinsfyldt maj morgen.
Thure Barsøe-Carnfeldt, Aalborg
Liberale værdinormer eller mangel på samme i integrationspolitikken
I forbindelse med den store flygtningestrøm har Folketinget sat nye mål, som skal beskytte Danmark og sikre velfærden bedst muligt. Mål jeg tror, langt de fleste mennesker i Danmark er enige i. Vi kan derfor sige, at målene er rigtige, mens spørgsmålet om værdinormerne bliver aktuelt, fordi mange er uenige i processen til at nå de nævnte mål. Spørgsmålet er også, om de liberale værdier er gået tabt undervejs.
Som liberale har vi hyldet EU og den frie bevægelighed, men verden er ikke længere den samme. Schengen traktaten og Dublin forordningen fungerer ikke, og EU har ikke kunnet klare opgaven med at håndtere flygtningestrømmen. Nyligt har man truffet en flygtningeaftale med Tyrkiet. Men Tyrkiet er et land, der ikke lever op til kravene om, at blive medlem af EU, så man kan spørge, om det er den rigtige partner at træffe aftale med, jeg ved det ikke.
For tiden må vi tænke anderledes for at beskytte Danmark og sikre velfærden, end det vi som liberale egentligt ønsker, i hvert tilfælde indtil der er kommet styr på flygtningesituationen. Dansk Folkeparti går ind for permanent lukkede grænser, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige det samme, men det gør jeg i den nuværende situation. Liberal Alliance har også foreslået helt at lukke for asylsøgere i en bestemt periode. Det lyder også som en løsning, for at sikre velfærden, men vi skal selvfølgelig stadig tage imod de reelle flygtninge, hvilket vi jo også er forpligtet til via FN’s flygtningekonvention, men denne løsning ville så kræve, at konventionen blev brudt for asylansøgere.
Som nævnt er målene rigtige, mens mange er uenige om processen. Integrationsministeren har valgt en hård linje, efter min mening, en ondskabsfuld linje, som kunne være undgået, hvis man f.eks. havde valgt ovenstående løsninger. Mange vil sige, de løsninger kan vi ikke tilslutte os ifølge vores forpligtelser overfor EU, hvortil man kan svare, at hverken traktat eller forordning fungerer, så dem kan man ikke forvente, vi så skal overholde i Danmark.
Hvis vi havde valgt omtalte løsninger, havde vi haft ressourcer til at hjælpe de mennesker, vi har taget imod, på en mere human og respektfuld måde. Men man har valgt en linje, der også har bragt Danmark i miskredit i udlandet, og som til tider, forekommer mig at være en konkurrence mellem Integrationsministeren (V) og Udlændinge –og Integrationsordføreren (O), for at skræmme mennesker fra at komme til Danmark. Det er ikke en værdig måde, at håndtere problemer på. Ligesom sådan en fremgangsmåde er med til at oppiske en negativ stemning overfor udlændinge og hermed hæmme integrationen.
Når Venstre får nye medlemmer, så sker det oftest, fordi nogen kender nogen. Så folk melder sig i flere tilfælde, kan man formode, ikke ind Venstre, fordi de kender noget til liberale værdier. Det må nødvendigvis influere på Venstres politik.
Før i tiden roste Venstre sig af, frihed for den enkelte under ansvar for resten af samfundet. Venstre støttede de svage grupper, sådan synes det ikke længere at være. Venstre sagde lige muligheder for alle, sådan er det heller ikke længere.
Jeg savne de liberale værdinormer, som jeg synes, er gået tabt, i den integrationspolitik der føres. Venstrefolk har haft lyst til at melde sig ud, men jeg mener, som Birthe Rønn Hornbech, der må blive nogen tilbage til at føre Venstre tilbage på sporet.
Birgit Rabitz
Det blå sygesikringskort
Jeg er dansk statsborger og bor og betaler skat i Danmark. Jeg opholder mig også i længere og kortere perioder i Frankrig. Jeg er kommet op i årene, hvor småskavanker desværre melder sig.
I den forbindelse har det i et par tilfælde været nødvendigt, at frekventere det franske sundhedssystem. Et fantastisk kompetent system uden ventetid. Det blå sygesikringskort kender man udmærket ved både læge, hospital, klinik og apotek. Det vil man imidlertid overhovedet ikke kendes ved som betalingskort. Det er bare at betale cash. F.eks. 30 euro pr. lægebesøg.
I denne sammenhæng er jeg blevet fortalt, af nogle danske venner som er udlandsdanskere, men som betaler nogen skat i Danmark af en ejendomsbesiddelse, at de i Danmark heller ikke kunne få deres blå sygesikringskort honoreret i forbindelse med en hudkræftslidelse. En operation ville koste 18.000 kr. Var man imidlertid kommet f.eks. fra Somalia var behandling gratis!
Leif J. Møller
Europadagen
I dag er det Europadag.
Men før jeg sætter op mit flag,
må EU godt mig praje,
om det på halv skal vaje.
Visti Christensen
Niqab
Vores samfund kræver, at man må arbejde sammen med andre. Det kræver, at man undertiden må tale sammen og indgå aftaler. Det gælder alle fra direktøren til rengøringsdamen.
Eftersom kropssproget er en afgørende del af al kommunikation, kan man ikke fortænke nogen i at afstå fra at ansætte en kvinde, som bærer niqab.
Når en kvinde har en holdning, som medfører at hun aldrig vil komme til at bidrage til samfundets bedste, må det være rimeligt at samfundet heller ikke vil spilde uddannelse eller sociale bidrag på hende. En konsekvens må være, at kvinden finder et opholdsland, hvor niqab er udbredt. Kan hun finde sig i kvindeundertrykkelse og problemer med menneskerettigheder er det vel også udmærket.
Når andre flygter herfra til de nordeuropæiske lande pga. de bedre personlige muligheder bør de forinden gøre sig klart at mulighederne er en konsekvens af vores demokrati og gensidige tillid og derfor selv efterleve dette.
Skik følge eller land fly.
Leif Vinghof
Tildækning
Niqab – piger/kvinder i Danmark siger det handler om kultur, hvilken kultur, da ikke den danske?
Tag hen/hjem hvor I mener det er mere end OK at bruge niqab. Vi er i Danmark anno 2016.
Ada M. Hansen
Fra non-intervention til globalisering/islamisering
I årene efter udlændingeloven i 1983, fik danskerne at vide, at integration over tid var uundgåelig og at landet ville blive tilført et værdifuldt kulturelt bidrag. Befolkningen blev bedraget fra starten. Nu har indvandringen vist sig langt mere katastrofal end nogen havde forestillet sig (bort set fra Glistrup, Hedegaard og nogle få andre, som man aldrig har lyttet til), og Lars Løkke Rasmussen kvitterer med at stille yderligere indvandring af mindst 100.000 ikke vestlige fortrinsvist muslimer i udsigt. Og bedraget fortsætter. (I det følgende er Finansministeriets ”nå- den gik ikke” rettelse ikke forsøgt udvisket, for den tydeliggør pointen om sjusk, lusk og fusk – og ikke mindst hvor dårlig moralen er).
Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen har i den senere tid været særdeles aktive i aviserne. Det er timet og tilrettelagt, og minder lidt om en nøje planlagt affyring af en tre-trins-raket. Først forsikres der i en fælles kronik om, at der skam passes på Danmark. Dernæst kommer Kristian Jensen med et debatindlæg der lægger vægt på hvor lille Danmark er, og hvor vigtige gode internationale aftaler er. Til sidst trumfes der med Finansministeriets beregninger der viser at flygtninge på lidt længere sigt vil give et overskud på 2,7 milliarder. (Det er siden korrigeret fordi man ”overså” en merudgift på 6,4 milliarder, hvilket betyder at beregningen i stedet giver et underskud på ca. 3 milliarder – ekstra – hvert år).
Problemet med det overskud man i første omgang forsøgte at søsætte er bare, at overskuddet forudsatte at den muslimske del af flygtningene, pludselig opfører sig anderledes, og bliver stadigt bedre integreret generation efter generation. Det er hverken sket i Danmark eller noget sted i Europa. Det er stik mod alle erfaringer som er, at uanset hvilke integrationstiltag der er sat i værk og uanset hvor mange milliarder der er brugt, så er muslimer ikke bare uimodtagelige, men udvikler sig tværtimod generelt mere og mere fjendtligt. Der sker en disintegration. Det betyder ikke bare, at beskæftigelsesgraden aldrig vil når op i nærheden af etniske danskeres, men også at landets oprindelige borgere bliver mere og mere truet. Det betyder også, at hvis alle de yderst tvivlsomme forudsætninger stadig ligger til grund for også den korrigerede beregning, så vil underskuddet blive langt større end 3 milliarder ekstra pr år. Det bedste råd man kan give til en der står i et hul, er at stoppe med at grave. Selvom Danmark nu i den grad står i et hul, så graver Statsministeren videre. Det er i sig selv er bekymrende.
Men det mest bekymrende er, dels at fokus så overvejende er snævert rettet mod det økonomiske, og dels at Danmarks fremtidige skæbne så fuldstændigt gøres til noget der ligger i international velvilje og gode forbindelser – gode alliancer. I andre ord, så reduceres problematikken til at være et økonomisk spørgsmål, som Danmark kun kan komme helskindet ud af, hvis vi er gode venner med de andre – EU, FN, konventioner etc. Det snæversyn er ikke bare problematisk, men direkte farligt.
Det er farligt fordi, det nytter jo ikke at budgetterne hænger sammen, hvis vi i de nationaløkonomiske bestræbelser mister noget uvurderligt. Betalte regninger og ”gode forbindelser” såsom til Merkel, der har travlt med at islamisere Europa og gjort kontinentet til Tyrkiets gidsel, er en ringe trøst hvis Danmark på sigt forvandles til et Kalifat. Et i øvrigt meget fiktivt, utopisk og komplet urealistisk overskud på 2,7 milliarder (som man i første omgang forsøgte at sælge til danskerne), hvis beregninger meget sigende bygger på data leveret af DREAM er irrelevant, hvis prisen er lyden af Søren Kragh Jacobsen i kolonihavehuset hvor dannebrog vejrer, det forskelligartede foreningsliv med hygge og høkere i billardklubben samt piger i afklippede jeans og kolde pilsnere på kanoturen ved Gudenåen. Hvis prisen er vores selv, så er 2,7 milliarder eller hvilket som helst andet overskud irrelevant.
Men hvad gør vi så, når politik efterhånden ligesom journalistik, i så høj grad er kommet til at handle om at føre befolkningen bag lyset, frem for at udøve den repræsentative politik som de lovede før valget ? Det korte svar på det spørgsmål er, at vi skifter politikerne ud. Helt ud!
For at rekapitulere, så kan det konstateres at den realpolitiske virkelighed set i forhold til at dæmme op for indvandringen/islam/EU (samme ting), ikke er stort forskellig i de perioder hvor socialdemokratiet er regeringsbærende sammenlignet med de perioder hvor Venstre er regeringsbærende. Om der stemmes på Socialdemokratiet eller Venstre er hip som hap. Det kan også konstateres, at de som havde sat sin lid til, at Dansk Folkeparti ville hindre eller i det mindste nedbremse islams indtog i landet, er blevet snydt. Stemmerne på dette parti, har i forhold til landets beskyttelse og selvforsvar været spildt. Årsagen er at Kristian Thulesen Dahl på bekostning af hjerteblod og troværdighed, har afsporet store dele af partiet i sine stuerenhedsbestræbelser der måske bunder i en hemmelig forelskelse i Socialdemokratiet, og de rester der stadigvæk måtte være tilbage på sporet, har Lars Løkke Rasmussen kørt ud på et sidespor.
Nu er der med DF som større parti end Venstre og største støtteparti alligevel udsigt til, at der kommer over 100.000 ikke vestlige fortrinsvis muslimer plus familiesammenførte til landet, og måske en kvote oveni. Tages der udgangspunkt i virkeligheden og den store erfaring der efterhånden foreligger på området frem for svigagtige beregninger, så koster hver ikke vestlig muslim i gennemsnit 5 millioner kr. over en livstid pr stk. Denne politiske kurs holder Dansk Folkeparti hånden under, og kan derfor ikke længere være bekendt at promovere sig hverken med billeder af danskhed og foto-shoppede hunde, eller i reklamer slå sig op på paroler som: ”Vores Danmark – der er så meget vi skal passe på”. Det snerper hen ad falsk varebetegnelse, og så længe partiet ikke er mere målrettet og ultimativ end det er, så er det (som nu) en katastrofe for Danmark, at en så stor en del af den danske modstandskraft blev lokket ned ad en blindgyde.
Helt firkantet så holder islam Europa i et jerngreb – et dødsgreb, og værktøjet ”den” bruger til det er FN, EU, de internationale konventioner, menneskerettighederne og dette ”sidesystems” domstole samt ikke mindst asylpolitikken. Eksempelvis så er islam stærkt repræsenteret i FN (OIC), og betyder nu at islam reelt globalt er fredet. Spørg engang dig selv om, hvad pokker egentlig en religiøs organisation har at gøre i FN? Tidligere var intervention i et lands indre anliggender utidig indblanding, men er i dag blevet reglen snarere end undtagelsen. Den reducerede suverænitet lammer, og gør de vestlige lande ude af stand til at forsvare sig mod den dødsensfarlige trussel som islam udgør.
Som professor Helmuth Nyborg for nylig ubarmhjertigt formulerede det, så er vi allerede forbi ”point og no return”. Det er for sent! Allerede nu er muslimerne i Danmark så mange, at de ved deres langt højere fertilitet og simpelt demokrati, snart kan omstyrte det danske samfundssystem og indføre et Kalifat. Ifølge hans beregninger vil det allerede kunne ske omkring 2075. Derfor, hvis ikke et øjeblikkeligt asylstop for muslimer kombineres med en konsekvent hjemsendelsespolitik som den Partiet SIAD/Fremskridtspartiet og Danskernes Parti med påbudte hjemsendelser samt i
nogen grad Dansk Samling med frivillige hjemsendelser har på programmet, så går vi vores egen undergang i møde – og det går hurtigt/eksponentielt!
Når Lars Løkke Rasmussen og co. prøver at bilde os ind, at han skam gør det bedste for Danmark og passer på landet, så minder det om Hinkley Gas and Electrics der i den sandfærdige historie om Erin Brockovich, ikke bare undlader at fortælle de omkringliggende beboere om at vandet er giftigt, men oplyser ligefrem om, at vandet er godt for dem. Nu fortalte regeringen i første omgang med et utopisk ”hvis og hvis” regnestykke i hånden i stil med Hinkley, at de mange ikke vestlige indvandrere fortrinsvist muslimer ad åre giver et overskud på 2,7 milliarder – og dermed implicit at det på sigt er godt for os. (Forløbet siger noget om den moral og samvittighed, der er overfor befolkningen).
Med økonomisk blår undgår regeringen helt at forholde sig til islam. Hør nu her. I tilfælde af, at Finansministeriets helt usandsynlige beregning holder vand (hvilket den så ikke gjorde), og flygtningene faktisk giver et økonomisk overskud (hvilket de så ikke gør), så afværger det på ingen måde katastrofen, for uddannelse og job har meget lidt med integration at gøre. En muslim kan sagtens være veluddannet og have et godt job, samtidig med at han/hun er fundamentalist, og ønsker sig et Kalifat med Sharialove.
Det er livsvigtigt at særligt toppolitikerne gør sig klart, at så længe imamer og forældre socialiserer sådan som de gør, så bliver islam et farligt politisk redskab. Truslen indefra er lige så stor som truslen udefra. Nu er undermineringen af det danske samfund efterhånden så fremskreden, at hvis ikke civilisationen meget snart bliver en tand mere uciviliseret og drosler ned for humanismen, så vil barbariet vinde og helt afskaffe civilisationen.
Steffen Wernberg-Møller