Indianerstammen:
I dagens Danmark burde der stilles større krav til personer som ønsker at blive valgt til samfundets styrende organer: Ikke noget med en automatisk undergrænse på 18 år, ”fordi ungdommen også skal høres og have indflydelse”.
Ethvert erhverv, og enhver stilling der skal besættes i dette samfund, kræver en eller anden form for viden og erfaring. Ønsker man at blive politiker, kan man i dag vade lige ind fra gaden, og starte med at lave ulykker fra dag èt.
Naturligvis burde der også her være minimumskrav, for eksempel, at man skulle have prøvet, at betale skat, at bo for sig selv, at have opbygget en vis livserfaring, gerne fra erhvervslivet, have prøvet at tage ansvar, gerne økonomisk, med satsning af egne værdier, kort sagt at have prøvet noget, andet end at gå i 1. til 10. klasse! Eller for den sags skyld, en højere uddannelse, men alene med boglig læring i yderligere 5-10 år!
Alt for mange i folketing og kommunalbestyrelser, er unge uerfarne curling mennesker, uden anden livserfaring end ovennævnte, og den beskyttelse deres forældre og samfundet har givet dem, i deres opvækst. Det er ikke sundt for et demokratisk samfund, det fortjener en moderne nation ikke!
Jeg ved ikke, hvor lang tid hjernen er om at blive udviklet, men jeg ved, at erfaringer opnår man hele vejen op igennem livet og det har gang på gang vist sig, at de erfaringer, man gør sig i en ung alder, meget ofte forkastes i løbet af meget få års ophold i det virkelige liv, men allerede da, kan man have været skyld i mange uoprettelige ulykker. Det ses ikke mindst i politik!
Et bakspejl er uundværligt i en bil, men et værdiløst redskab for en moderne politiker, til hvem der stilles større krav, end andre danske politikere har været udsat for i landets historie. Dagens udvikling kan ikke ses i et bakspejl, der gives ingen fortilfælde! Jeg ved at landets venstreradikale er uenige heri, jeg ved også, at når de snart bliver mere erfarne, vil de ændre opfattelse, pisket af livets barske realiteter.
I en af de gamle amerikanske indianerstammer i dagens USA, ved det kun muligt, at blive høvding, hvis man var i stand til, at se 30 generationer frem i tiden!
Det ville være en lykkelig moderne nation og befolkning, der havde politikere, som blot kunne se 1 til 2 generationer frem, så ville vores aktuelle situation i Danmark og i Europa, se meget anderledes ud end den gør i dag, og fremtiden ville tegne sig meget lysere!
Gert Sauer
Udlandets reaktion på dansk lovgivning
Det virker en anelse hysterisk, at mange af landes “journalister” sviner dansk lovgivning omkring migranters betaling til deres eget ophold i Danmark, hvis de er formuende.
Samtidig er der modstand mod en eventuel grænsebeskyttelse af den 80 km lange landegrænse mellem Danmark og Tyskland. Forstå det, hvem der kan.
Grænsen mellem USA og Mexico er på 3.200 km. Der er sat et 6 meter højt hegn op langs hele grænsen. De, der alligevel forcerer hegnet og kommer ind i USA bliver jagtet 24/7 af bevæbnede grænsepatruljer. De, der bliver fanget, bliver returneret til Mexico, uden behandling af asylansøgning.
Denne procedure betragter amerikanere som værende helt i orden.
Grænsen mellem Danmark og Tyskland er på 80 km. Der er intet hegn langs grænsen. Der er ingen bevæbnede vagter og ingen migranter jagtes 24/7. De, der bliver stoppet af vores venlige sporadiske betjente, får behandlet en asylansøgning og bliver placeret på statens regning med betalt ophold og lidt lommepenge, med mindre de selv har eksorbitante midler til at betale for deres ophold.
Denne procedure betragter amerikanere som IKKE i orden.
Mon ikke amerikanerne burde kigge lidt på deres egne metoder frem for at skænde Danmark for sine. Og de medløbende engelske og danske “reportere” burde måske også lige tænke sig lidt om. Danskerne er alt for gavmilde i forhold til, hvad andre nationer foretager sig.
Hans-Jørgen Boserup, Ishøj
Ejendomsskatter
Det er fuldstændig vanvittig at grundskylden må stige med 7% om året. En af landets dyreste kommune – Ruderdal – med en Venstre borgmester holder sig ikke tilbage med at lade grundskylden stige med 7% selv om det meste går til udligning til andre kommuner. Det er samtidig ikke muligt at få en fornuftig forklaring på sammenhængen mellem grundskatter, skatteprocenter for kommunen og regulering af udligning mellem kommunerne.
Venstre er jo primært et parti for Jylland og derfor har en venstreborgmester i Storkøbenhavn ingen gennemslagskraft i partiet som primært tilgodeser områder udenfor Storkøbenhavn. Jeg har altid anset grundskylden for den betaling grundejerne skulle betale for tilslutning til kloakafløb, til vejanlæg (hvis det ikke var privatvej) og belysning af vejen ved huset og adgang til en genbrugsstation.
Det er således antallet af beboere der skulle være grundlaget for beskatningen. Derfor skulle lejligheder næsten betale det sammen som villaer, og der vil ikke være så stor forskel mellem Storkøbenhavn og resten af landet, hvor man kun betaler et ubetydelig beløb i grundskyld med mindre det er et sommerhusområde.
At grundlaget for beskatningen – grundenes værdi – har været useriøst gør det ikke bedre. Nu tror man, at man kan finde et nyt system. Alene det er også useriøst da man kun kan finde frem til grundværdier i de området hvor der er en udstykning af grunde og nogle er solgt i dag.
I et fuldt udbygget område som det jeg bor i, vil man måske kunne finde en rimelig vurdering af ejendommens totale værdi ved en individuel vurdering og måske vurdere bygningens genopførelsespris og derved komme frem til grundværdien, men det kræver et vurderingssystem med flere ansatte end landet ejendomsmæglere.
Det svenske system som de konservative foreslår er bedre, men overgangsreglerne vil formentlig gøre det umuligt i Storkøbenhavn.
Henning Møller, Birkerød
Et nul til Clement!
TV’s sprudlende ”Spørge Jørgen” Clement Kjærsgaard er kommet i modvind hos socialdemokraterne efter det underholdende TV- interview med Mette Frederiksen forleden aften. Socialdemokraternes formand prøvede flere gange panisk at parere interviewerens nærgående spørgsmål, så seancen nærmest endte i tågesnak. …
Men det var ikke Clement Kjærsgaards skyld: Clement gjorde det fremragende. Næh, det er politikerne, vi skal passe på. De snakker uden om eller viger uden om selv klare spørgsmål, “når lokummet brænder.” Hvordan i alverden skal vælgerne så kunne bedømme politikernes intentioner og deres politik?
Vælgerne er så tvunget til at gætte sig til svarene. Og så bliver resultatet derefter. Det er uværdigt. Heldigvis er vi her i landet beriget med Clement Kjærsgaard og andre gode dybdeborende journalister, som arbejder under vanskelige vilkår på befolkningens vegne: Havde vi dem ikke, var demokratiet ilde stedt!
Så ville vi være tvunget til at sætte vore kryds på basis af halve, manipulerede “sandheder” brygget sammen af politikerne og deres spindoktorer.
Jørgen Mejrup
Skæv nyhedsformidling
Hvis nogen undrer sig over hvorfor journalisterne er ude af trit med den danske befolkning, kan disse tal måske give en forklaring.
Første søjle viser stemmeprocenten blandt journalister – fra en undersøgelse i deres eget fagblad. Anden søjle viser befolkningens ønsker ved sidste folketingsvalg.
B: 30 % 4,6 %
S: 20 % 26,3 %
Ø: 17 % 7,8 %
SF: 13 % 4,2 %
V´: 11 % 19,5 %
I: 5 % 7,5 %
C: 2% 3,4 %
DF: 1% 21,1 %
Å: – 4,8 %
Ikke så sært at man som regel vælger radikale eksperter når tingene lige skal sættes på plads ! Og ikke så sært at DF ikke har journalisternes interesse. Så hvis man kalder journalisterne ræverøde, er der ikke noget forkert i det.
Jørgen Bæk, Løsning
Jeg fatter det ikke
Nu skete det igen, igen, igen. Özlem Cekic optræder i et timelangt debatprogram i P1.
I ugen op til sidste valg opgav jeg at tælle, hvor mange gange hun fik taletid på P1 og 24/7. Da var hun dog trods alt folketingsmedlem og ordfører. Nu er hun særdeles forhenværende, ikke folketingsmedlem og ikke ordfører for noget som helst, men hun får alligevel taletid og dermed promovering i en lind strøm. Måske ikke hver eneste dag, men i alt fald flere gange ugentligt.
Jeg har endnu ikke hørt en forhenværende, menig venstremand eller DF´er få taletid i DR. Jeg har før sagt, at jeg ikke vil beskylde DR for nepotisme, ikke bevidst i hvert fald. Men jeg fatter ikke, at de slipper afsted med det. Jeg håber, vi snart får en regering, der tør sende DR i udbud som betalings tv.
Karsten Søberg, Glumsø
Børns fortvivlende vilkår
Føj, jeg er så rystet, at det er ubeskriveligt og jeg vil gøre alt for at udbrede min afsky mod BØRNS VILKÅR, der end ikke kan se, at de stakkels udenlandske unge mødre er hjælpeløse. Jeg er rystet. Ønsker ny ledelse. Hvad i alverden er det for mennesker, der sidder i ledelsen. Jeg tænker mit.
“Man skal i hvert fald ikke spørge Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, til råds. Det er usympatisk og meget kritisabelt at rette kritik mod dem, der bekymrer sig for børns liv og helbred og kalde det ”ikke andet end symbolpolitik”.
Læst ovennævnte i pressen, jeg græmmes.
Ellis Frederiksen, Vejby
Permanent grænsekontrol
Vi kommer ikke uden om at snakke grænsekontrol i rigtig lang tid fremover. Den er gået hen og blevet en slags tidens mantra for nationalstaterne, indtil nu seks af slagsen, herunder Danmark, der har indført grænsekontrol ud af samtlige 28 EU-lande.
Man kan være for eller imod på dette store politiske spørgsmål, nogen gange af sand idealisme alt efter, hvor man står politisk. Det er en ærlig sag.
Med afsæt i virkelighedens verden tog DR seerne sammen med politikerne Søren Espersen, DF, og Martin Lidegaard, R, til Rødby for med egne øjne at se, hvordan grænsekontrollen udøves og ikke mindst effektueres.
En politiinspektør førte tropperne an, i øvrigt på bedste vis, bilister blev stoppet og forespurgt mht. deres holdning til grænsekontrol. Stort set alle var positivt indstillet, kun mere af det, som en sagde. Selv Martin Lidegaard måtte overgive sig over for denne anskuelighedsundervisning fra virkelighedens verden. Han var dog fortsat modstander, og vi kender De Radikales holdning, men den må de så have.
Så længe EU’s ydre grænser står pivåbne og det såkaldte Schengen-samarbejde er brudt sammen, så længe vil Danmark opretholde sin grænsekontrol. For det virker jo!
Jeg skal ikke lægge skjul på, at for de to flygtninge for hvem flugten stoppede grundet manglende pas og id-papirer, ligger der en menneskelig tragedie. Men de kom fra Tyskland, og hvem var det lige som har lokket dem herop?
Når det er sagt så var det egentlig helt “befriende” at være vidne til noget som virker, læs kontrol med, hvem og hvad, der bevæger sig ind over vor landegrænse døgnet rundt, og især, at der er blevet sat en stopper for, at alle og enhver blot kan vade ind i vort land stort set uhindret, og uden nogen som helst skelen til, hvem de er. Dette giver borgerne en vis form for tryghed. Derfor stor tak til de ansvarlige politikere; altså når EU nu ikke magter, at give de samme EU-borgere tilsvarende tryghed.
Man kan vel med rette hævde, at varigheden af, hvor længe Danmark skal opretholde sin grænsekontrol, afhænger af, om det vil lykkes EU at leve op til deres egen formålsparagraf, og at få de ydre grænser til at virke. EU-regler tilskriver, at grænsekontrollen kan forlænges op til hele to år. Det er således ikke Danmark, der har kniven for struben i dette spørgsmål, men derimod EU, der skal foregå medlemslandende med et godt eksempel.
Altså har EU hele to år til at vise, at Schengen-samarbejdet kan komme til at fungere, at Europas ydre grænser kan modstå det i fremtiden kun tiltagende flygtningepres. Indtil dette effektueres beskytter bl.a. Danmark sig selv, og kun tiden vil vise, om endnu flere lande vil følge Danmarks eksempel.
Tænk, at Lenins ord, om “tillid er godt, men kontrol er bedre”, er blevet til virkelighed i noget, der ellers skulle have været en fri og global verden. Den sidste tilhører idealisterne, der en dag må erkende, at deres idealbillede af verden, er ved at smuldre.
Imens forholder vi andre os til verden som den folder sig ud for øjeblikket.
Steffen Rasmussen
Dårlig opførsel fra de Radikale
Radikale til Løkke: Byg 5.000 billige boliger til flygtningene.
Føj for den lede. Hvordan kan i sige det. Jeg har flere familiemedlemmer, der i højeste grad har brug for en billig bolig, der ikke findes. Det var der også i jeres tid med socialdemokratiet. Gjorde i det?
Føj for en udtalelse. Nu forsøger de tilmed at ødelægge Danmark, med deres frygtelige indvandringspolitik.
Ellis Frederiksen
Børnecheck
Afskaf børnechecken og brug besparelsen på at reducere forældrebetalingen til vuggestue og børnehave. For skolebørn kan man indføre uddeling af frugt o. lign. Administrationen af dette vil formodentligt også være mindre.
Fordelen vil være, at den stående diskussion vil forstumme. En sideeffekt vil formodentligt være, at et større antal tosprogede børn vil blive tosprogede på et tidligere tidspunkt og derved få en bedre start i skolen.
Leif Vinghof
Effektiv flygtningestop
FØRST når Danmark gør op med det KVALMENDE kvindelige omsorgsgen, som har gennemsyret landet siden 70’erne og hvor det altid er synd for den uansvarlige og hvor den ansvarlige, bare skal kanøfles/betale. SÅ slipper vi af med alle disse muslimske overskudssønner, som vælter ind over grænsen i stor stil – selv efter de har været igennem MINDST 6 sikre lande.
Hvorfor er det nu lige, at Danmark er SÅ interessant? Fordi det nævnte fænomen, som Joakim B. Olsen kalder ”Taberfabrikken”, er lige som derhjemme. Her skal sønnen heller ikke lave en pind af håndens arbejde fra han kommer ud af moderens mave og hun opdager, at der hænger noget og dingler forneden. Ter han sig, åhhh så står moderen bare og griner (I Danmark er der altid en konvention, som sørger for at han og hans familie ikke bliver smidt hjem) samt at han kan dyrke sin religion med halal, tørklæder og stormoskeer på snart hvert gadehjørne. Desuden kan han rejse på ferie til det “farlige” hjemland, uden at blive smidt ud og han kan sælge adgangen til velfærds Danmark for 10.000 Euro gennem tvangsægteskaber med andre fra klanen derhjemme. Er der noget at sige til, at Danmark er så interessant?
Når Danmark igen indfører indvandringspolitik a la da min oldefar kom hertil i 1913, så får vi meget få. Dengang skulle man yde med det samme ellers døde man af sult. Og da han ikke talte dansk, så måtte han jo lave håndens arbejde (i 2016: samle affald, rense offentlige toiletter, skovle sne, fjerne graffiti osv. fra dag 1. Der var heller ikke en modermålsundervisning til de 8 børn, som jo kom, når der ikke var fri abort eller sterilisation. Min oldemor som var migrant – hun forsøgte at bestikke sig til adgang over grænsen – ville selv om hun var katolik aldrig havet fået så mange børn højst 3, da man jo dengang selv skulle slide for at fodre børnene af. Og min oldemors drøm var at få en uddannelse, da hun hverken kunne læse eller skrive og ikke at passe og forsørge 8 unger.
Desuden blev hele familien smidt ud, hvis nogen af børnene lavede noget kriminelt før de blev myndige, så min oldefar holdt de 5 sønner i stram snor. Han vidste, at han ville ende i galgen, hvis han kom tilbage til Polen, da han var deserteret fra hæren kort før første Verdenskrig.
Og for at de hurtigt blev en del af lokalbefolkningen, så blev der ikke serveret polsk mad, ingen katolske fridage, ingen flagrede rundt med deres bedekæder i offentligt rum og der blev ikke bygget katedraler i stort format. Alle børn blev gift med danskere og alle børnebørn havde mindst 1 dansk navn. Ingen af børnebørnene taler polsk – for hvorfor skulle de det, når de bor i Danmark?
Men for min familie var det jo heldigt, at kvinderne stadig var derhjemme eller på fabrikkerne og ikke på socialkontorerne for så var det nok ikke gået os så godt, hvis vi var blevet en del af Taberfabrikken og var kommet under Lisbeth Zornig eller Johanne Smidt-Nielsens “omsorgsfulde” hænder, der koster arbejderne i det private op til 70% i skatter og afgifter. Og som i bund og grund mere handler om at være selvfed – for andres penge naturligvis – end at hjælpe i ordets forstand.
Nadia Garner, Svebølle
Muslimske fædre: Stop dog jeres drenge!
Så har de kriminelle drengebander i Mjølnerparken i København oprettet en elitegruppe med “Licens to kill”.
Og så er der vel ikke andet at gøre for landets øvrige bander end følge trop. For der er dels penge i skidtet og dels drejer det jo sig om æren.
De lever deres eget liv helt uforstyrret af de voksne getthobeboere, som blot trækker på skuldrene. Man kan end ikke få dem til at kommentere det. Jeg har prøvet.
Politikere taler på tyvende år om integration. Og de kulturradikale bruger stadig ordet “menneskesyn” i negativ betydning, når de taler om Dansk Folkeparti.
Et spørgsmål til muslimerne i Danmark:
Hvorfor tager I dog ikke fat fra en ende af og får udryddet disse bander? Jeres koner og døtre sidder hjemme, for det skal de jo ifølge Koranen. (Sura 33: 33). Så I skulle vel også kunne holde drengene i snor?
Det ville naturligvis kræve, at de fik lov til deltage i de fritidsaktiviteter, som danske drenge er med i. Og der er tusindvis af glade muligheder. I går vældig meget op i rollen som værdifulde mænd, så I skulle vel kunne stoppe jeres sønner. Hvorfor skal vi finde os at blive anklaget som dårlige mennesker samtidig med, at I forventer, at vi holder styr på jeres sønner. Hvorfor skal vi sørge for integration? Det burde I jo selv kunne sørge for.
Det store billede af den situation, som I har bragt Danmark i er meget kort, at vi har taget imod flere hundrede tusinde flygtninge, som vi nu er virkelig bange for. Tag jer dog sammen. Det kunne blive et rigtig godt samfund, også for jer, hvis kunne beslutte at deltage positivt i blandt andet at give jeres drenge en ordentligt indhold i livet.
Kan I virkelig leve med, at der nu er oprettet bevæbnede militser blandt jeres sønner?
John Lindblad Christensen, Albertslund