Halvdelen af jordens befolkning bor i områder med mangel på vand
Ca. 4 mia. mennesker bor i områder, hvor der ikke altid er vand til rådighed, og hvor der er stigende forbrug af vand pga. befolkningstilvæksten. Flere mennesker har behov for mere vand, ikke bare til drikkevand men også til afgrøder og industri. Uden vand – intet liv!
Et område – større end Bornholm – i det vestlige Canada er ødelagt af brand
Pga. den globale opvarmning, som nu er i gang, vil der blive flere store brande som i Canada, hvor regn ville hjælpe, da man ikke ved håndkraft kan slukke ilden. Det er frygteligt, når store områder brænder for ikke at tale om de dyr, der omkommer. Californien og Australien er ofte ramt af brande.
I dag er der mangel på vand mange steder i verden, og når klimaændringerne for alvor trænger igennem, og gletsjerne forsvinder, vil der blive endnu mindre vand i floder og søer og i folks vandhaner. Flere mennesker og et moderne overforbrug af vand er et problem, man skal tage alvorligt. Det vil være uholdbart, at et område skal have leveret drikkevand i flasker og tankvogne.
Mange storbyer over hele verden har eller forventer problemer med rent drikkevand
I Brasilien er der mangel på rent drikkevand og en storby som Sao Paolo med 20 mio. indbyggere, har et problem, da deres vandreservoirer er ved at nå bunden. For hver ekstra person betyder det et ekstra forbrug på mange liter om dagen, og da mange i dag flytter fra land til by, vokser problemet.
Yemen er et land i kaos, og det er overbefolket – mange familier har 8-10 børn, og der er mangel på vand. Meget vand bruges til dyrkning af khat, som især mændene bruger måske til lindring af smerter over deres dårlige forhold, som de selv er med til at forværre! Mange sulter i dag i Yemen!
Når vi importerer frugt og grøntsager o.a., er disse varer afhængige af, at der er vand til rådighed i de producerende lande, og mange steder er man begyndt at forske i, hvorledes man kan dyrke afgrøder med mindre vand. I Frankrig prøver man at finde frem til, hvilke typer vinplanter, der er modstandsdygtige overfor tørke og stigende temperatur, men det kan være vanskeligt, hvis druerne stadig skal være store og saftige, så uden vand dur det ikke. Druer som rosiner er ikke gode til vin!
Små vindmøller som i gamle dage kan trække vand op fra undergrunden
Der er vand mange steder i undergrunden, og i gamle dage brugte man små vindmøller til at hente vand op til kreaturerne på marken. Disse vindmøller var primitive men effektive, så man ikke skulle slæbe vand ud på marken om sommeren til de græssende kreaturer o.a. I dag kunne man måske i ulande anvende samme metode med en lavpraktisk vindmøllemodel, som kan bruges, hvor der er vand i jorden og vind til at trække de små møllevinger – ellers må det være håndkraft.
I fremtiden bliver det nødvendigt at omdanne havvand til drikkevand ved afsaltning
Til afsaltning kræves store mængder energi, og dertil bør man anvende ny atomenergi med thorium, som vitterlig er på vej og i dag er eneste mulighed for at lade de resterende fossile brændstoffer forblive i jorden. Det er ikke en drøm. Norge kan levere fra 2018, og selvom vindmølleindustrien kæmper for at bevare deres indflydelse og pengestrøm, så kan vind og sol og bio ikke være en stabil hovedenergi men kan supplere. Selv bio, som man regnede med skulle være back up, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, viser sig at udsende en del mere CO2, end man havde beregnet.
Vandmangel vil resultere i flere millioner klimaflygtninge
Vi har måske nået the point of no return i forhold til den globale opvarmning, og da FN taler mere, end de handler, vil vi se en verden i mere kaos pga. befolkningstilvæksten, indtil den sunde fornuft tager over mht. at bremse både befolkningstilvækst og den globale opvarmning.