Selvom den danske grænsekontrol som følge af Schengen-reglerne ikke er permanent men periodisk, lykkedes det alligevel for en kvinde fra Eritrea to dage i træk at løbe ind i en grænsekontrol ved færgehavnen i Rødby.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Første gang var mandag aften den 3. oktober, hvor politiet under en togkontrol pågreb kvinden og føte hende tilbage på færgen med kursen retur mod Tyskland.
Tirsdag aften dukkede den eritrianske kvinde imidlertid igen op i færgetoget fra Rødbyhavn. Denne gang løb hun også ind i en politikontrol, og blev endnu engang sendt retur til Tyskland.
Hun må have gemt sig og sneget ombord igen
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller deres tyske kollegaer, at den eritrianske kvinde aldrig var dukket op i Tyskland mandag aften.
Hun må åbenbart have haft held til at gemme sig et eller andet sted og så igen snige sig ombord på færgen tirsdag aften, konkluderer poltiet.
Eftersom hun forsøgte sig anden gang, tyder meget på, at udlændinge, der vil snige sig ind i Danmark, er helt på det rene med, at den danske grænsekontrol er periodisk.
Så mon ikke den ihærdige eritrianske kvinde forsøger sig en tredje gang, der som bekendt er lykkens gang.
Afghanere og en somalier også sendt retur til Tyskland
I færgetoget tirsdag aften fra færgen med ankomst i Rødbyhavn pågreb politiet klokken 18:10 ud over den eritrianske kvinde ligledes to afghanere og en somalier.
Da de var uden gyldige rejsepapirer blev de også de sendt retur med færgen mod Tyskland.
Men de skal såmænd også nok forsøge sig endnu engang i håbet om at ramme en ankomst til Danmark, hvor der ikke er politikontrol.
Ifølge Schengenreglerne må politiet kun kontrollere et begrænset kontrol tog og busser med videre fra Tyskland, og det medfører, at der er masser af huller i kontrollen, og i de tilfælde fri indrejse i Danmark for alle og enhver.