De politisk korrekte i USA, Danmark og resten af verden var lammede af chok, da det stod klart, at Donald Trump havde vundet præsidentvalget.
Da kendsgerningen så var sivet ind, begyndte de at lufte deres fordomme mod de vælgere, der havde ”stemt forkert”.
Deres forklaringer på valgets udfald går i store træk ud på, at det var en sejr for de dumme, de marginaliserede og de frustrerede. Samme slags forklaringer bliver brugt i Europa.
Man siger, at Trump blev valgt af ”vrede hvide mænd”. Dårligt uddannede typer, der klarer sig skidt i den moderne, globale udvikling og er præget af en masse aggressioner over det. Sådan lyder det.
Kort sagt: Sociale tabere.
Vrangbillede
Men ser man nærmere efter, er snakken om de ”vrede, hvide mænd” ved siden af.
Faktisk stemte et flertal af hvide kvinder på Trump. Omkring en tredjedel af latinoerne gjorde det også – hvilket de samme kredse heller ikke have regnet med.
Så det med de ”hvide mænd” er altså en grov forenkling.
Det samme gælder det med de ”vrede” sociale tabere. Det er et vrangbillede.
Et eksempel: 43 procent af Trumps vælgere har en eksamen fra en højere læreanstalt. Det samme gælder 52 procent af Hillary Clintons vælgere. Forskellen er ikke specielt voldsom.
”Folk vil have grænser”
Der er ingen tvivl om, at Trump stod klart stærkere end Clinton i fattige, hvide grupper – ikke mindst mænd uden nogen afsluttet uddannelse.
Men man kan selvfølgelig ikke blive amerikansk præsident, hvis man ikke har særdeles stærk opbakning i samfundets store midtergrupper.
Uden for de store byer gik den amerikanske middelklasse mere til Trump end til Clinton.
Samtidig er en anden ting vigtig: Det overraskende udfald af valget skyldes ikke bare en tilfældig forbigående stemning. Meget tyder på, at det afspejler en større bevægelse i befolkningen. Den sætter sig igennem trods Trumps mange mærkelige udtalelser undervejs.
Udviklingen i befolkningens holdninger går i retning af en stram indvandringspolitik, en stærkere nationalfølelse og en øget vægt på sikkerhed.
Eller som Trump i et interview forleden udtrykte det kort: ”Folk vil have grænser.”
Dansk Folkeparti
Den samme udvikling er kendt fra Europa.
Også her prøver de politisk korrekte at få fremstillet de vælgere, der går i den retning, som sociale tabere.
Efter Dansk Folkepartis sejr ved sidste valg, væltede medierne over med forklaringer om, at stemmerne i høj grad kom fra tabergrupper i landets udkantsområder.
Det var ganske forrykt. Dansk Folkeparti fik bred folkelig opbakning, ikke mindst fra ganske almindelige danske arbejdere.
Den store midte har flyttet sig
I lande som Tyskland og Frankrig er kravene om stram asyl- og indvandringspolitik, værn om nationen og styrket sikkerhed slået igennem i stadig bredere dele af befolkningerne.
Det viser sig også i opbakningen til de partier, som ligger markant til højre.
Da Front National sidste år vandt en stor sejr ved de franske regionalvalg, blev partiets andel af vælgerne med studentereksamen næsten tredoblet. Fra 13 til 36 procent.
Partiet er sågar gået klart frem blandt offentligt ansatte funktionærer. Det har ikke et klap at gøre med sociale tabere eller truslen fra globaliseringen. Det skyldes en bredere holdning til samfundsudviklingen.
Front National er i dag forankret i stort set alle lag af befolkningen. Det samme gælder AfD i Tyskland.
Samtidig har store, traditionelle borgerlige partier – og nogle af de socialdemokratiske – bevæget sig et godt stykke i retning af de samme holdninger.
Trumps valgsejr skyldtes så langt fra bare ”vrede, hvide mænd” blandt de dårligt stillede i samfundet. Den skyldtes frem for alt, at den store midte i befolkningen har flyttet sig betragteligt. Det samme er sket i Europa.
http://edition.cnn.com/2016/11/09/politics/donald-trump-wins-biggest-surprises/index.html