Fire skoleelever overfaldt lærer med stenhårde snebolde – nu er de meldt til politiet

 

Frikvarteret på Vestervangsskolen i Randers blev fredag meget dramatisk.

 

Da frikvarteret var slut, sagde gårdvagten til eleverne, at de skulle gå ind. Men nogle af dem ville ikke.

 

Seks til syv af de ældste elever gik tværtimod til angreb på den lærer, som var gårdvagt.

 

Eleverne løb hen og overfaldt læreren med snebolde.

 

– Det er helt bevist, at de går efter læreren, siger skoleleder Elsebeth Andersen til DR P4 Østjylland.

 

Sneboldene var presset meget hårde, og læreren var så medtaget, at han ikke kunne undervise bagefter.

 

Skolen har reageret ved at bortvise eleverne fra skolen i en uge.

 

Men overfaldet var så voldsomt, at Elsebeth Andersen har besluttet, at sagen skulle have alvorlige konsekvenser, og derfor har hun meldt eleverne til politiet.

 

Elsebeth Andersen mener ikke, at overfaldet bare var en udløber af en uskyldig sneboldkamp.

 

– Det var en bevist handling, hvor man direkte går efter en lærer, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere på nogen måde, så derfor skrider vi ind med den handling, som vi har gjort, forklarer hun.

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

Elevers vold mod lærere er et udbredt fænomen

Når man før i tiden hørte om vold på en skole ville man uvilkårlig forbinde det med en lærer, som havde slået en elev.

 

I dag er det omvendt.

 

Når man i dag hører om vold på en skole vil man automatisk forbinde det med elever der har overfaldet en lærer.

 

Vold mod lærere er et udbredt fænomen. Men reaktionen er langt fra altid konsekvens og straf af de voldelige elever.

 

Lærerstuderende får kurser i at tåle elevers vold

På nogle seminarier som eksempelvis i Aarhus har de mange trusler fået dem til at lave kurser for lærerstuderende, hvor de blandt andet får lussinger, bliver sparket og prøver grov tilsvining. Øvelserne skal forberede de studerende på, at de skal undervise i klasser, hvor drengene råber ”Skrub ad helvede til din grimme luder”.

Læs også
 Det er politiets fornemste opgave at beskytte truede personer – ikke at lukke munden på dem

 

Hele denne tendens til at de voksne viger og bøje af over for aggressive børn og unge sætter en negativ spiral i gang. Børn og ung reagere mere voldeligt, og lærerne bliver bange.

 

Tine Munk har oplevet at blive overfaldet af elever. Hun fortæller, hvordan oplevelsen sidder hende i kroppen. Når hun står over for elever, som hun føler kan ”tænde af” bliver hun nervøs for, hvad de kan finde på.

 

Tine Munk underviser i håndgerning på Nordre Skole i Hobro. En dag gider en elev ikke rydde op efter sig. Da Tine Munk gentager, at han skal rydde op, smider han en kop i hovedet på hende.

 

Elever, der sparker en pædagog over benet eller smider en kop efter en lærer, er blot nogle af i voldsepisoder, der finder sted i danske folkeskoler.

 

Det viser en ny undersøgelse, som DR Nordjylland har lavet på 90 folkeskoler. Her svarer 60 procent af lærerne, at de har elever, der er voldelige. (TV-Avisen 25.6.2012)

 

Dårlig og asocial opførsel på mange områder

Læs også
Dansk Folkeparti ikke velkomne i området – partimedlemmer truet med tæsk og køller, da de ville hænge valgplakater op

En voldelig adfærd blandt skoleelever har været kendt i en del år. Den afspejler en mere generel opløsning af regler for god opførsel og en laden-stå-til-holdning i skolen og i forældrenes opdragelse.

 

Andre eksempler skoleelever, der ikke læser lektier. Elever, der kommer for sent, pjækker eller helt udebliver fra skolen. Det er de såkaldte skoleløse børn. Manglende vilje til at rydde op, mobning eller på anden vis tage hensyn til andre.

 

Danmarks Lærerforening mener, at den nordjyske undersøgelse tegner et skræmmende billede, som desværre passer på hele landet. Men Lærerforeningen er dog rystet over omfanget.

 

”Vi var godt klar over, at der var noget, men at det var i det omfang, det var vi godt nok ikke klar over”, siger Per Sand Pedersen.

 

Slappe reaktioner

Sådan har det udviklet sig, fordi de voksne ikke vil være voksne. Der er ingen der skærer igennem og får den asociale adfærd stoppet.

 

Per Sand Pedersen kan slippe af sted med blot at erklære, at Lærerforeningen egentlig godt vidste, at der er mange voldelige elever, og at de i realiteten intet har gjort.

Læs også
Indvandrer slog, sparkede og truede 15-årig pige – så forsøgte han at lyve sig fra det i retten

 

Repræsentanten for ”Skole og forældre” Finn Juel Larsen, kan nøjes med at slå fast, at både skolen og forældrene har et ansvar.

 

Det eneste, de foreslår, er, at alle skoler skal have en beredskabsplan i forhold til voldelige elever.

 

Kommunalbestyrelserne og Folketinget gør heller ikke noget ved problemet.

 

Sanktioner og bortvisning

Loven giver skolen mulighed for sanktioner. Men der er mange forbehold i reglerne, og der er alvorlig risiko for, at skolelederen bliver underkendt af Undervisningsministeriet.

 

http://denkorteavis.dk/2012/60-procent-af-laererne-har-oplevet-voldelige-elever/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…