En norsk dreng skal klæde om til gymnastik. I omklædningsrummet bliver han slået til blods af en indvandrerbande, som optager det hele på video. Den har nu spredt sig og fået omtale i flere medier som NRK.
videoen om omtalen af den viser en ny virkelighed: Bange elever bliver terroriseret af voldelige indvandrere, mens frygtsomme lærere svigter dem. De gør ikke noget for at stoppe de uhyggelige tilstande.
Videoen er fra forrige torsdag på Chalottenlund Gymnasium i Trondheim. Byens største med 1250 elever.
Den begynder med en gruppe unge med indvandrerbaggrund som griner til kameraet: Nu skal der ske noget.
En dreng kommer ind i omklædningsrummet. På videoen ser man ham taler med en fra gruppen, som pludselig overfalder ham. Den norske dreng fortæller om den modbydelige oplevelse:
“Pludselig kom der mellem syv og ti drenge ind i omklædningsrummet. Den ene spurgte om det var mig, som en aften i byen havde slået ham. Jeg svarede at jeg ikke kendte ham”. (document.dk)
“De første slag kom ud af den blå luft. Jeg husker ikke så meget, jeg var ved at miste bevistheden efter et slag på tindingen.”
På videoen kan man se, at han prøver at gøre modstand, men han bliver slået ned så blodet sprøjter. Næsen brækker og han får hjernerystelse.
Efter overfaldet går gerningsmændene grinende ned ad en gang og ind i skolen kantine.
Politiet: Blind vold
Jan Erik Haugdal fra politiet siger, at fem til seks personer har været afhørt. Syv er mistænkt.
Politiadvokat Alf Rune Nilsen kalder overfaldet for “blind vold”.
Det drejer sig om en bande, som har flere voldssager på halsen. Nu har politiet sat store ressourcer ind på sagen, siger de.
Rektor ved Charlottenlund Gymnasium er Nina Hoseth, som siger, at hun er chokeret.
Men ved hun overhovedet, hvad der foregår på den skole hun skal forestille at være leder af?
Skønmaleri vs virkelighed
Hvis man skal tro hende, så er det hele lutter idyl og glade elever.
Hun fremstiller det, som om denne vold er et enkeltstående tilfælde. skolen er fredelig og eleverne er trygge.
“Trivslen er høj. Utrygheden netop nu er skabt af enkeltstående begivenheder. vi skal sørge for at det ikke sker igen.” (NRK)
Hun vil ikke have vagter. Hun vil arbejde med holdninger og værdier som tillid og respekt, siger hun. Man hører hende heller ikke tale om sanktioner eller bortvisning af de voldelige elever.
Men det er en helt anden beretning, der lyder fra folk, som siger, de kender skolen. (dokument.dk):
“Mange, der kender forholdene på skolen, er slet ikke chokerede.
Eleverne er bange for at gå i skole, og de holder sig på lang afstand af denne gruppe unge mænd. Man må under ingen omstændigheder gøre, sige, udveksle blikke eller på anden måde provokere disse fyre.
Det er en bande drenge, som hovedsagelig er af udenlandsk oprindelse. De opfører sig på en måde, der betyder, at andre elever ikke tør tale om, hvad der foregår. Det har stået på i flere måneder.
Rektor er “chokeret” over volden. Det er ikke jeg.”
Den norske dreng, der blev slået ned, siger også, at han er bange for at gå i skole.
Men der kommer ingen reel debat om problemerne. Ingen etablerede medier skriver, at drengen, der blev overfaldet er norsk og at voldsmændene hovedsagelig har indvandrerbaggrund.
Og bliver de voldelige unge straffet? De har tilsyneladende gjort det flere gange, uden at der er sket dem noget. Og rektor er åbenbart mest optaget af at forhindre at videoen spreder sig.
Politiet er netop blevet opmærksomme på en lignende video af en anden voldsepisode fra 9. februar. Det er tilsyneladende den samme indvandrerbande der står bag. Alle elever var bange og turde ikke sige noget, og skolen valgte at være tavse. Derfor har politiet intet vidst. Og volden har fået lov til at gentage sig. (adressa.no)