Sverige er i disse år skueplads for et eksperiment, der truer med at få den svenske samfundsmodel, kaldet folkhemmet, til at nedsmelte økonomisk som kulturelt.
Gennem en kolossal indvandring fra den tredje verden i form af asylsøgere og familiesammenførte ændres det svenske samfund til ukendelighed i hastigt tempo.
163.000 asylansøgere
Noget nyt er så, at der tales mere om Sverige og konsekvenserne af den førte udlændingepolitik end nogensinde før, både i Sverige og i Danmark. De svenske politikeres særlige forhold til ytringsfriheden og informationsfriheden omtales i et omfang, der ville være utænkelig for blot kort tid siden.
Grunden er naturligvis, at Sverige alene i 2015 modtog surrealistiske 163.000 asylsøgere.
Ganske vist har det officielle Sverige meddelt, at man regner med at afvise 80.000, men det vil man nu gerne se, før man tror det.
Det står ikke engang klart, om disse 80.000 er nogle, der er ankommet i 2015, eller om der er et efterslæb fra tidligere år.
Vanskeligheden ved at effektuere udsendelser af vrangvillige asylsøgere og modstræbende modtagerlande har det med at gøre det til en vanskelig affære.
Statsministerens selvfornægtelse
At der er mere debat i Sverige i dag, er i øvrigt ikke det samme som, at alvoren er gået op for landets statsminister Stefan Löfven. Læs blot med her:
”Jeg kender ingen, som ikke anerkender Sveriges ambitioner og det ansvar, vi har taget for flygtninge. Jeg er ikke stødt på, at de i nogen af de andre europæiske lande har sagt: ”Hvordan kan I gøre dette” Ærlig talt forholder det sig stik modsat. Vi bliver hele tiden rost for det, vi har gjort.”
Sådan faldt statsministerens ord i et interview til Svenska Dagbladet for en ti dage siden. Udtalelsen vidner om en grad af virkelighedsfornægtelse, der er alvorligt bekymrende.
Sandheden er den, at Sverige mere og mere ligner et land på vej til tilstande af lovløshed. I årevis har det været unævneligt at berette om bestemte gruppers overkriminalitet. Sidst det skete, var i 2005, hvor tallene da også viste, at særligt personer med arabisk og afrikansk baggrund var mere end dobbelt så kriminelle i volds- og voldtægtssager, altså den personfarlige kriminalitet.
Selvtægt
Og nu er der så tegn på, at svenskere enkeltvis eller i grupper begår selvtægt i større målestok. Nedbrændinger af ejendomme, der var tiltænkt asylsøgere, har længe været en del af virkeligheden i Sverige.
For et par dage siden kom det så frem, at en gruppe svenskere havde uddelt løbesedler med besked om, at man ville gå til fysisk angreb på såkaldt uledsagede flygtningebørn (mange af disse ”børn” er ikke børn, men fuldvoksne, som har fået opholdstilladelse ved at hævde, at er børn). Det svenske politi kom talstærkt til stede og foretog anholdelser.
Der har længe ved Stockholms banegård og Sergels Torv opholdt sig omkring 300 unge med ikke-vestlig baggrund. Deres levevej er som oftest kriminel.
Virkelighed og illusion
Man skal være naiv for at fastholde, at situationen er under kontrol i Sverige. Tværtimod ser vi nu klare konturer af, at svenskere tager loven i egen hånd. Hvis det sker i tilstrækkeligt stort omfang, vil kaos råde. Retsstaten vil bryde ned, og jungleloven vil herske.
Det er forbløffende, at statsminister Stefan Löfven skråsikkert udtaler, at alt er vel i Sverige, ja, at Sverige ligefrem er et foregangsland.
Se optagelser fra Sergels Torv: