Den afgående udenrigsminister Kristian Jensen opfordrer den ny minister Anders Samuelsen til at blive mere positiv over for EU.
Liberal Alliance har hidtil haft en ret EU-skeptisk holdning. Blandt andet anbefalede partiet et nej ved sidste års folkeafstemning om at ændre det danske retsforbehold.
Kristian Jensens formaninger falder i tråd med, hvad man i øjeblikket går og siger i EU-systemet. Man vil “tale EU op” i disse tider, hvor der er protestbølger i befolkningerne – det hidtil mest dramatiske udslag har været Brexit, den britiske udmeldelse.
Symbolsk blev det understreget ved, at Jensen forærede Samuelsen en ja-hat (eller rettere kasket) i forbindelse med overdragelsen. Og noget tyder på, at Samuelsen er i gang med at flytte sig også på dette punkt.
Men desværre rækker problemerne langt ud over, hvad der kan klares ved at ”tale EU op”. Allerede på søndag kan EU blive ramt af det næste folkelige oprør efter Brexit. Det skyldes en folkeafstemning i Italien, der er ved at komme helt ud af regeringens kontrol.
Folkeafstemning i Italien
Baggrunden for folkeafstemningen er, at den italienske premierminister Matteo Renzi vil ændre den italienske forfatning. Hans erklærede formål er at gøre det politiske system mere beslutningsdygtigt.
Men siden Renzi udskrev denne folkeafstemning, har den udviklet sig til et større politisk opgør om meget mere end forfatningen.
Der må ikke laves flere meningsmålinger forud for afstemningen den 4. december. Men de sidste målinger viste et klart forspring til nej-siden på omkring fem procentpoints
Det begyndte at gå galt for Renzi, da han sagde, at han ville gå af, hvis det blev et nej. Det var ikke nogen god idé, for dermed gjorde han afstemningen til et stort politisk opgør. Mange italienere ser ikke hans afgang som nogen trussel, og oppositionen vejrer nu en mulighed for at vippe ham af pinden.
Elendig økonomi og asylstrøm
Vælgerne er frustrerede over den elendige italienske økonomi. Landet har stort set ikke haft nogen økonomisk vækst i to årtier. Arbejdsløsheden er høj, og den offentlige gæld er enorm.
Generelt har italienerne ringe tillid til deres politiske system. De oplever også Renzi som en skuffelse.
Samtidig føler de sig svigtede af EU. Det gælder ikke mindst i forhold til asylansøgerne, der strømmer ind i landet fra Afrika.
Italien har slet ikke styr på sine egne grænser. Og EU har ikke haft vilje og evne til at klare opgaven. De andre lande koncentrerer sig nu om at forhindre, at asylstrømmen bevæger sig videre nordpå fra Italien. De lukker af ved deres nationale grænser.
Italienerne bliver også inspirerede af de oprør mod den etablerede elite, som man har set i blandt Storbritannien og USA.
Så et nej på søndag er sandsynligt.
Ud af euroen?
Det kan føre til økonomisk uro i Italien, som kan skade EU – Italien har trods alt den tredjestørste økonomi i eurozonen.
Men frem for alt kan hele balladen bringe politiske kræfter til magten, der vil ud af eurozonen. Det gælder specielt den stærke protestbevægelse, der kalder sig Femstjernebevægelsen – under ledelse af den forhenværende komiker Beppe Grillo.
En italiensk udmeldelse af eurozonen vil sende stærke rystelser gennem EU. Og den kan samtidig styrke de politiske kræfter i andre EU-lande, der er kritiske over for EU.
Ikke gjort med at ”tale EU op”
EU har ikke kendt sine begrænsninger. Og EU-eliten har svigtet i forhold til de store problemer, som optager befolkningerne allermest – frem for alt asylstrømmen.
Nu står politikerne over for en kæmpe opgave med at vende udviklingen og genvinde befolkningernes tillid. Det er slet, slet ikke gjort med at ”tale EU op”. Som om EU bare havde et kommunikationsproblem.
Der skal fundamentale ændringer i EU-systemet til. Jo længere de udskydes, jo større er faren for, at EU rammes af opløsning.
Det går forhåbentlig også op for den nye danske regering.