Nu slår de EU-kritiske strømninger igennem selv i Tyskland, som ellers har svinget den europæiske fane højt.
I en ny meningsmåling erklærer to tredjedele af tyskerne (62 procent) sig utilfredse med EU’s tilstand. Næsten halvdelen af tyskerne (42 procent) ønsker en folkeafstemning om medlemskabet af EU! (TNS Infratest Politikforschung)
Den kritiske holdning til EU er her som i andre lande tæt forbundet med den kritiske holdning til asylstrømmen. I den pågældende meningsmåling mener 73 procent, at Tyskland er blevet ladt i stikken af de andre EU-lande i asylpolitikken.
Først og fremmest tysker
Men utilfredsheden hænger også sammen med en følelse af, at politikernes EU-konstruktioner i alt for høj grad har fjernet sig fra det nationale fællesskab. Man vil ikke af med EU, men man vil begrænse dets magt og værne om den nationale selvbestemmelse på væsentlige områder.
De tyske politikere og meningsdannere har i årtier belært deres befolkning om, at de først og fremmest skal se sig selv som europæere. At være tysker kommer i anden række.
Men nu slår befolkningen tilbage: I meningsmålingen siger hele 62 procent, at de først og fremmest er tyskere. Kun 35 procent siger, at de først og fremmest er europæere.
Politiske brydninger
Vi ser den samme tendens i andre EU-lande. Brexit var et udslag af den. Den konservative Francois Fillons succes i fransk politik er det samme. Fillon kræver stram asylpolitik og et opgør med den totalitære islam, og han slår kraftigt på den nationale bevidsthed.
Udviklingen skaber i øjeblikket politiske brydninger i en række lande.
Nogle steder har de traditionelle borgerlige partier haft svært ved at omstille sig. Det har givet plads til andre partier.
I Holland er Geert Wilders Frihedsparti (PVV) det største parti i meningsmålingerne med lidt over en femtedel af stemmerne. I Østrig kan Norbert Hofer fra Frihedspartiet vinde præsidentvalget på søndag.
Andre steder fornemmer de traditionelle borgerlige partier situationens alvor og er begyndt at sætte sig i bevægelse.
Fillons parti, Republikanerne, i Frankrig er et eksempel. Østrigs konservative ÖVP er et andet. Men også i Angela Merkels CDU kommer der nye signaler om en strammere kurs i asylpolitikken.
Man begynder sågar at kredse om den såkaldte australske model, hvor man sender alle spontane asylansøgere tilbage ved grænsen – de må så søge asyl fra udlandet.
Danmark ikke længere i spidsen
Engang var hele denne proces længere fremme i Danmark end i andre lande. Men det kan man dårligt sige i dag.
Ganske vist er Dansk Folkeparti et stort parti – og det ville være endnu større i meningsmålingerne, hvis det ikke havde været for sagen om EU-midler.
Og ganske vist er der dele af de traditionelle borgerlige partier, som går forholdsvis konsekvent ind for en stram kurs.
Men den nye borgerlige regering har lavet et regeringsgrundlag, hvor afsnittet om udlændingepolitik er beskedent af omfang, svagt og uklart.
Samtidig er flygtninge og indvandrere fortsat langt det vigtigste emne for vælgerne – 36 procent ser det som det allervigtigste emne – på andenpladsen kommer sundhedspolitik med 23 procent (Megafon/TV2).
Vælgernes ønske om at begrænse EU’s magt er også tydeligt.
Men det står altså i øjeblikket uklart, hvad man kan regne med fra regeringens side.
