Visse udenlandske mediers kritik af Danmarks asylpolitik har fået enorm omtale i danske medier.
Én vigtig pointe har dog været stort set fraværende i den hjemlige dækning: De udenlandske mediers omtale var elendig journalistik.
Danmark blev først og fremmest hængt ud med den begrundelse, at vi stiller et umenneskeligt krav om, at asylansøgere skal betale for deres omkostninger, hvis de har midlerne til det.
De udenlandske medier gjorde sig ikke den ulejlighed at finde ud af, hvordan andre lande gjorde, før de hængte Danmark ud som et skrækeksempel. Ved en journalistisk standret besluttede de bare at udnævne Danmark til en stor skurk, der oven i købet blev sammenlignet med nazisterne.
Det var da en god historie, mente de. Ja, det var det måske, men den var altså forkert. Schweiz, Tyskland, Holland og Norge og måske andre lande har ordninger, der ligner den danske.
De store udenlandske medier
Sagen viser, at de kendte internationale medier Som The New York Times, CNN og Der Spiegel langt fra altid er de klipper af troværdighed, som man ofte gør dem til. Når noget kommer på tværs af deres politiske korrekthed, er de parate til at gøre vold på virkeligheden.
I dette tilfælde gjorde den danske regering arbejdet lettere for dem. Helt uforståeligt havde den nemlig ikke selv undersøgt, hvordan forholdene var i andre lande. Men det er ikke nogen undskyldning for, at de udenlandske medier løb med en halv vind. De skal jo lave deres egen research.
I stedet fik man nærmest en fornemmelse af at deres ”research” hvilede på, hvad Uffe Elbæk og ligesindede fik bildt dem ind.
Og så kørte det ellers derudaf i de danske medier med kritikløs gengivelse af de udenlandske kolleger.
Dermed bidrog danske medier til at skabe vanskeligheder for Danmark i udlandet.
Man skal ikke overdrive sagens negative betydning. Denne sag vælter hverken dansk eksport eller andre dele af Danmarks internationale samkvem. Men den har da klart givet bøvl.
Et stadig mere muslimsk Europa og Danmark
Samtidig er der en anden negativ konsekvens af mediernes svigt. Den hysteriske debat om ”smykke-sagen” har skygget for langt vigtigere debatter om asylpolitikken.
I det virkelige liv rager ét spørgsmål i dag op over alle andre: Hvordan skal vi håndtere den massive strøm ind i Europa fra ikke-vestlige, helt overvejende muslimske lande?
Debatten om den temmelig ligegyldige ”smykke-sag” har afledt opmærksomheden fra dette spørgsmål, som er afgørende for vores fremtid.
Hvis der bliver ved med at strømme mennesker fra muslimske lande til Danmark og til Europa, får vi et mere og mere muslimsk Danmark og Europa. Det er logik for perlehøns.
Medierne vil ikke tale om det vigtigste
En sådan forandring af vores samfund, med stadig større parallelsamfund, er der ikke ret mange danskere, der ønsker.
Men det vil være synd at sige, at de politisk korrekte medier giver befolkningen en støtte til at forstå, hvad der sker.
”Smykke-sagens” konsekvenser har været dækket langt mere intenst i medierne end det store spørgsmål om, hvad asylstrømmen betyder for fremtidens danske samfund.
Danmark som foregangsland
Forskellen mærkes også i mediernes fremstilling af Danmarks internationale position.
Som sagt er der brugt afsindig meget krudt på at udmale, hvor skadelig ”smykke-sagen” er for Danmarks internationale omdømme. Til gengæld fortæller medierne stort set intet om den betydelige rolle, Danmark har som foregangsland for andre, når det drejer sig om at få styr på asylstrømmen.
Hvorfor denne påfaldende forskel? Fordi de fleste danske journalister har sympati for kritikken af den stramme danske udlændingepolitik, mens de ikke har sympati for, at andre lande i stigende grad lader sig inspirere af den danske udlændingepolitik.
Beskyttelse af vores samfundsform
Der var ellers meget væsentlige historier at tage fat på, når det gælder lille Danmarks indflydelse på udlandets asylpolitik – i det virkelige liv.
En række lande tager i stigende grad taget den stramme danske udlændingepolitik til sig.
Senest har både Tyskland og Østrig besluttet at forlænge den tid, som nogle flygtninge skal vente for at få familiesammenføring. Et indgreb, som Danmark var først med.
Hverken Danmark eller de andre lande gør dette, fordi de godt kan lide at genere andre mennesker. De gør det for at beskytte den samfundsform, vi har, som er båret af frihed, demokrati, ligestilling og velfærd.
Hvilken opsigtsvækkende historie at kunne fortælle om Danmarks internationale position.
Men foreløbig bliver der ikke ofret megen plads på denne historie i danske medier, specielt TV. De har alt for travlt med ”smykke-sager” og lignende.