Regeringens forslag til en reform af gymnasiet diskuteres i øjeblikket med folketingets partier
Et af de punkter, der splitter partierne, er forslaget om, at elever skal have 4 i dansk og matematik fra Folkeskolen for at blive optaget i gymnasiet. Rød blok vil kun gå med til et krav om 2, sådan som det er på erhvervsskolerne. Socialdemokratiets formand forsvarer denne holdning ved at hævde, at 2 efter 12-skalaen svarer til 7 efter den gamle 13-skala. Behjertede sjæle har siden forklaret, at det, Mette Frederiksen mente, var 6.
Man kan måske ikke rigtig klandre hende for, at hun kløjes i oversættelsesskalaen mellem den gamle og den ny skala, for den er, ligesom 12-skalaen i det hele taget, et fupnummer, der havde til formål at gøre det svært at sammenligne karaktererne før og efter reformen og dermed dække over de sænkede faglige krav og kvalitetsfaldet. Tag f.eks. dumpegrænsen, efter 13-skalaen var den 6, og det betød, at der skulle et 13-tal til for at opveje den laveste karakter 0. Efter den ny 12-skala er dumpegrænsen 2 og for at opveje den laveste karakter -3 er det nok at få 7-tal.
Det er værre, at Mette Frederiksen hævder, at 2 er en middelkarakter. Det kræver et vist mod at hævde, at en karakter, der defineres som ”den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål”, kan kaldes en middelkarakter. Det er det heller ikke. Tværtimod er det en karakter, der viser, at man lige netop ikke er dumpet. Et 2-tal er helt åbenlyst ikke tilstrækkelig som forudsætning for optagelse i en boglig uddannelse, der skal forberede til videregående studier. Et optagelseskrav så lavt som 2 vil gøre gymnasiet til sidste del af en 12-årig folkeskole.
Regeringens forslag om 4, som mærkværdigvis støttes af de Konservative, er heller ikke nok til at genskabe et gymnasium med et højt fagligt niveau og til at sikre en sundere fordeling af de unge på de forskellige ungdomsuddannelser. Alle er enige om, at landet behøver langt flere i erhvervsuddannelserne, men det er kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der har forstået, at optagelseskravet til gymnasiet skal være væsentligt højere for at nå dette mål. De forslår henholdsvis 6 og 7, hvilket ville bringe gymnasiets andel af en ungdomsårgang tilbage til det, den var, inden folkevandringen af umotiverede og uegnede elever ind i gymnasiet tog fart.
Afskaffelse af Almen Studieforberedelse
Mindre kontroversielt er formodentlig forslaget om at afskaffe Almen Studieforberedelse (AT) og give fagene de timer tilbage, der hidtil er spildt på den overfladefaglighed, der fra første færd har præget AT. Det hænger godt sammen med, at fokus tilsyneladende flyttes væk fra det næsten religiøse krav om tværfaglighed og tilbage til fagene. En sen men anerkendelsesværdig erkendelse af, at tværfaglighed forudsætter sikker og solid faglighed.
Sammenlægning af Historie, Religion og Oldtidskundskab
Så meget desto mere overraskende er det, at regeringen foreslår at lægge Historie, Religion og Oldtidskundskab sammen til ét fag med én eksamen. På den ene side vil man altså reducere tværfagligheden og styrke fagene, men på den anden side laver man en faglig suppe af tre selvstændige fag med hver deres klare faglige profil og mål. Man kunne også spørge, hvorfor det skal være netop disse fag, der skal lægges sammen. Hvorfor ikke f.eks. kemi og biologi, der har åbenlyse berøringsflader?
Det er måske alligevel ikke så overraskende et forslag i betragtning af, at statsministeren åbent erkender, at han ikke interesser sig for historie. ”Historie har aldrig været mit stærkeste fag, da jeg gik i gymnasiet. (…) Det, der interesserer mig, er det fremadrettede”, siger han uden blusel. Han er her helt på linie med den tidligere socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini. Hun ønsker ikke at skabe en skole, der vil ”diskutere fortidens problemer og konflikter”. Hun vil i stedet have, at børnene skal erhverve de kompetencer, der skal til for at honorere globaliseringens krav. Strange bedfellows.
”Vi prøver at nytænke elevernes kulturelle almendannelse”, siger undervisningsministeren, og det er regeringen sluppet rigtig skidt fra. Gymnasieforslaget emmer af Handelshøjskole-Venstre. Det er fyldt med plus-ord som den globale kompetence, den innovative kompetence, den digitale kompetence og karrieremæssige kompetence uden forståelse for, at kompetence uden indhold er netop uden indhold, og for hvad almendannelse er for noget. Forslaget lægger op til at omdefinere almendannelse til at være en forberedelse til arbejdsmarkedet. Det er i det lys, man må se forslaget om at lægge de tre fag sammen. Det kommer der bare ikke almendannelse ud af. Gymnasiets almendannelse har flere aspekter, men Historie, Religion og Oldtidskundskab er sammen med Dansk selve fundamentet i almendannelsen. Der er hverken kultur eller almendannelse i at lægge fagene sammen.
De sagde det samme, da de lavede reformen i 2005
Der ”er behov for en opdatering af fagligheden og almendannelsen”, står der i regeringens udspil. Den tidligere undervisningsminister, Ulla Tørnæs, stod i spidsen for gennemførelsen af Gymnasiereformen af 2005, og hun ville også opdatere fagligheden. Det førte som bekendt til et fald i fagligheden og i studentereksamens faglige niveau. Nu foreslår en ny Venstre-undervisningsminister så at ”modernisere” gymnasiets andet hovedmål: almendannelsen, og det vil hun gøre ved at gøre den mindre almen. Heldigvis ser det ud til, at de tre borgerlige partier ikke vil være med til det. Det tjener dem til ære.
Færre studieretninger
Regeringen foreslår at reducere antallet af studieretninger. Det er en meget god ide. Alene antallet af forskellige studieretninger i dag, over 200 bare i det almene gymnasium, viser, hvor absurd men forudsigeligt Gymnasiereformen af 2005 har udviklet sig. Regeringen vil skære ned til 18 studieretninger i STX, 13 i HHX og 18 i HTX, men det stadig for mange, og det vil ikke løse det problem, som regeringen anser for vigtigt, nemlig at der ikke er nok elever, der vælger henholdsvis naturvidenskabelige og sproglige fag.
Et frit valg af studieretninger, selv med et begrænset antal, vil ikke føre til nævneværdigt flere elever med høje niveauer i Matematik/Naturvidenskabelige fag eller med flere sprogfag. Vi har brug for mange flere studenter med fag og niveauer, der svarer til den tidligere Matematisk-fysiske gymnasiegren. Det er disse elever, der har forudsætningerne for de naturvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser, og som i langt højere grad vil vælge dem. Tilsvarende har vi brug for studenter med flere sprog på højt niveau. Antallet af studenter med tre sprog er siden 2005 faldet fra 41% til 1%, og det er helt uholdbart. Der er kun en vej at gå, og det er en bedre styring af elevernes fag, og det opnår man kun ved at genindføre liniedelingen fra før 2005, altså en matematisk-naturvidenskabelig og en sproglig linie, som eleverne skal vælge imellem ved indgangen til 1.g., hvorefter de senere kan vælge sig ind på grene eller studieretninger med et særligt sigte.
Den kritiske læser af regeringens oplæg kan godt blive en smule urolig, når der står, at ”Det niveaumæssige løft af matematik ledsages af en mere virkelighedsnær og relevant undervisning i faget”, og tilsvarende, at man vil ”styrke elevernes kommunikative kompetencer i sprogfagene”. Den slags vendinger plejer at betyde, at man har tænkt sig at sænke det faglige niveau ved at reducere teori til fordel for praksis og reducere indsigt i sprogets indhold, som det præsenteres i landets litteratur og kultur, til fordel for snakkefærdighed. Den er der sådan set rigeligt af, mens det kniber med indsigten og præcisionen.
Styrkelse af matematik
En del af styrkelsen af matematik siges at ligge i forslaget om, at Matematik på B-niveau skal være obligatorisk, bortset for de få der vælger en meget stærk sprogprofil. I dag er det sådan, at ca 80% af eleverne vælger Matematik på B-niveau, men af disse er der, til trods for sænkede krav og lavere dumpegrænse, ca 20%, der får dumpekarakter ved eksamen. Matematiklærerforeningen advarer mod forslaget om at tvinge de sidste 20% af eleverne til at tage MatematikB. Det vil være elever, som for hovedpartens vedkommende enten ikke ønsker matematik eller/og ikke har evnerne til at gennemføre faget. Det vil betyde, at undervisningen i Matematik vil blive stærkt vanskeliggjort, til et fald i det faglige niveau i matematik og til enten høje dumpeprocenter eller sænkede bestågrænser.
Det er kun en beskeden del af studenterne, der har brug for et MatematikB-niveau til deres videregående uddannelse, og et krav om et B-niveau i Matematik for alle er en høj pris at betale for en mindre besparelse på udgifterne til supplering i Matematik efter studentereksamen. Det er i øvrigt især hf’erne, der må supplere i Matematik, og de er ikke omfattet af kravet om Matematik på B-niveau.
Der er positive forslag i regeringens samlede Gymnasiepakke, men det er værd at huske på Finansminister Claus Hjort Frederiksens syn på Gymnasiereformen af 2005. Han sagde utvetydigt, da han blev spurgt, om der var noget han fortrød fra VK-regeringens periode, at det, han fortrød mest, var Gymnasiereformen.
Der skal laves en del om i regeringens forslag, hvis Claus Hjort Frederiksen ikke skal sige det samme om denne Gymnasiereform.
