Omkring 21.30 torsdag aften tog Fyns Politi til Vollsmose, fordi nogle mænd var set i færd med at bryde et pengeskab i en varevogn op.
Han fortæller, at det lykkedes mændene i varevognen at stikke af fra stedet, før politiet kunne anholde dem.
“De nåede desværre at smutte fra os”, siger Asbjørn Larsen.
Kastede molotovcocktails mod politiet i Vollsmose
Samtidig er der onsdag den 14. december faldet dom i en anden sag fra Vollsmose, hvor en gruppe unge mænd angreb politiet.
Det er den tiende person, som nu har fået dom i sagen, hvor der også er idømt betingede udvisninger.
Dommen falder næsten halvandet år efter, at politibetjente under uroligheder i Vollsmose blev udsat for angreb med molotovcocktails (brændende flasker fyldt med benzin, red.) og stenkast.
Den dømte er en nu 18-årig ung mand, som fik fem måneders ubetinget fængsel. Det skriver politiet i sin døgnrapport.
Kunne i første omgang ikke identificeres
I sagen var der rejst tiltale for vold mod polititjenestemænd, grov forstyrrelse af den offentlige orden og forvoldelse af nærliggende fare for de involverede politimænd.
Den nu dømte kunne i første omgang ikke identificeres ud fra de beviser, politiet havde, og derfor blev der heller ikke rejst sag mod ham sammen med de ni andre, som blev dømt i januar i år.
”Det er med stor tilfredshed, at Anklagemyndigheden har modtaget Retten I Odenses dom i sagen mod også denne deltager i det grove overfald på politiet og de ret voldsomme uroligheder i denne forbindelse,” udtaler anklager Maria Fanø-Fredeløkke i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Fyns Politi har lagt en stor forskningsmæssig indsats i at få identificeret så mange som mulig af deltagerne i denne her episode, så det er ikke mindst efterforskernes store arbejde, der gør, at der er sket domfældelse også i denne sag.”
Ifølge fyens.dk vil den dømte anke dommen.
Fem af de dømte var ikke danske statsborgere
Som nævnt er der tidligere faldet domme i sagen. Helt præcist den 5. januar i år, hvor ni mænd i alderen 15 til år blev dømt.
Alle de dømte fik hver otte måneders ubetinget fængselsstraf. Fem af de dømte var ikke danske statsborgere, og af dem fik de fire en betinget udvisningsdom ud over de nævnte otte måneders fængsel.