Bortset fra en enkelt stemme fra Dansk Folkeparti får man ofte det indtryk, at Danmark kollektivt har besluttet at støtte Demokraterne i USA.
STØTTER ALLE DANSKERE DEMOKRATERNE I USA?
Danskerne har i efterkrigstiden generelt været kritiske over for republikanerne, og mens præsidenterne Reagan og Bush senior for slet ikke at tale om Bush junior sad i det Hvide Hus var kritikken harsk.
Eftertiden har mildnet opfattelsen af især de førstnævnte, og i konservative kredse har Ronald Reagan mere end 25 år efter hans præsidentperiode efterhånden opnået kultstatus.
Det igangværende præsidentvalg i USA følges tæt – ja så tæt, at man kunne ønske sig en lille del af mediebevågenheden udstrakt til den politiske udvikling i vores europæiske nabolande.
Selv borgerlige politikere har med deltagelsen i Demokraternes konvent åbenlyst tilkendegivet, hvor sympatien ligger, men Demokraternes tilhængere har et problem: Hilary Clinton.
HILARY CLINTONS MANGLENDE POPULARITET
Hvis det ikke var for Donald Trump, ville Hillary Clinton være den mest upopulære præsidentkandidat i nyere amerikansk historie.
KAN HUN VINDE?
Hendes held er, at hun ikke behøver at være populær og elsket – hun skal bare være lidt mindre upopulær end Donald Trump.
Washington Post-ABC News har foretaget en meningsmåling, der viser, at 54 procent af alle amerikanere har en negativ holdning til Clinton og 44 procent har en “meget negativt” opfattelse af hende. Blandt registrerede vælgere er tendensen endnu tydeligere: 57 procent har en negativ holdning til hende og 47 procent er meget negative.
Realiteten syntes at være, at Hilary Clinton på dette tidspunkt i valgkampagnen er ligeså upopulær som Donald Trump.
Det mærkelige er, at det ikke er så længe siden, at hun som udenrigsminister opnåede at 66 procent kunne godkende hendes indsats.
Så sent som i marts 2015 var hendes godkendelses rating på 50 og hendes misbilligelses-rating var på 39. Det paradoksale er, at Clinton selv efter en valgkampagne, der foreløbig har kostet millioner af dollars, er mindre vellidt end tidligere.
Den anden paradoks er, at uanset om man er enig med hende eller ej, kan det ikke nægtes, at hun har stillet sig selv til rådighed i det offentliges tjeneste. Som fortaler for børn og som senator, har hun kæmpet utrætteligt. Det er ikke det, hun har gjort, der er årsagen til den manglende popularitet, men snarere hendes facon og den måde hun har kæmpet for de gode sager.
MEN HVAD ER DET, DER GØR, AT SÅ MANGE ER KRITISKE?
Et forhold er, at ingen har nogen anelse om hvad Hillary Clinton gør, når hun skal slappe af og have det sjovt. Vi ved, hvad der morer Obama
– golf, basketball, etc. Vi ved også, at Trump kurtiserer smukke kvinder, når ham skal have det rigtig sjovt.
Når folk taler om Clinton, har de tendens til at tale om hende udelukkende i faglige sammenhænge. For eksempel har alle de vurderinger, man hører, noget at gøre med hendes professionelle indsats og hun roses for at være god til at “multitaske” eller at hun er “velorganiseret”.
Hilary Clintons karriere lægger beslag på al hendes tid. Hendes mand er hendes politiske samarbejdspartner, hendes datter arbejder for Clinton Foundation og hendes venskaber synes at være knyttet ved networking-sammenkomster.
MEDARBEJDERE FORGUDER HENDE
Samtidig forguder folk, der arbejder tæt sammen med hende, og siger, at hun er varm og omsorgsfuld. Men udefra er det svært at forestille sig hende bag facaden eller bag karrieren. Bortset fra, at hun selv henviser til at hun faktisk er bedstemor, præsenterer hun sig som politiker med et imponerende professionelt CV.
Hilary Clintons manglende popularitet er beslægtet med de negative følelser, som omgiver de arbejdsnarkomaner, man kan møde på sit arbejde. Arbejdsindsatsen værdsættes, men arbejdsnarkomaner er så opslugt af deres arbejde, at der ikke er plads til følelser og den faglige, professionelle rolle kommer til at dominere deres personlighed.
Hilary Clintons offentlige fremtræden er præget af professionalitet:
hun udstråler, at hun er flittig, velovervejet, målrettet, kritisk.
Det er mere end svært udefra at få en fornemmelse af hende som person
– hun er en rolle.
UTROVÆRDIGT MAGTMENNESKE?
Denne formelle, karriere-orienterede personlighed gør, at hun er i kontrast til en række af normer, der syntes at være i høj kurs på de sociale medier; normer som vedrører intimitet, personlige forhold, åbenhjertighed, tillidsfuldhed – og dermed: sårbarhed.
Alt det ligger fjernt fra den rolle Hilary Clinton spiller, og resultatet er, at hun uvægerligt kommer i et modsætningsforhold til alle de mennesker, der ikke er noget i kraft af deres professionelle virke, menførst og fremmest definerer sig selv uden for arbejdslivet.
Mange amerikanere – og danske iagttagere får derfor et indtryk af Hilary som et utroværdigt magtmenneske.
