Onsdag morgen blev passagererne i en bus i Tel Aviv i Israel angrebet af en mand med en kniv. 10 menes at være blevet ramt, heraf fem alvorligt.
Gerningsmanden flygtede men blev skudt i benet af politiet. I den nederste video ligger han på jorden og råber.
Her er den formodede terrorist:
Støtte til terrorhandlingen på de sociale medier
Men der gik ikke mange timer før sympatierne med gerningsmanden væltede frem på sociale medier, herunder flere satiriske tegninger.
En af Hamas højtstående embedsmænd Mahmoud Al-Zahar skrev på sin Facebook-side:
“Den heroiske handling i Tel Aviv var en naturlig reaktion på besættelsens løbende forbrydelser, på horderne af bosættere, på nedslagtningen af palæstinenserne overalt, på det igangværende angreb på Jerusalem og Al-Aqsa.”
“Det kommer til at skabe modstand i alle dens former, og det vil fortælle dem, der stædigt insisterer på at fortsætte meningsløse forhandlinger, at det intet vil gavne dem.”
“Ros hænderne, der forfølger og dræber zionisterne overalt.”
En anden Hamas embedsmand ‘Izzat Al-Rishq kunne heller ikke få armene ned, han skrev som svar på forbrydelsen:
Knivstikkeriet og den opofrende operation mod zionisterne i Tel Aviv var en modig heltegerning, og en naturlig reaktion på besættelsens forbrydelser og dens terror mod vores folk.