I USA som i andre lande giver global opvarmning problemer med mere ekstremt vejr som tørke og oversvømmelse, hvilket bl.a. rammer produktion af fødevarer. Der er i dag flere skovbrande i Californien og i Australien. Hvis polerne smelter, vil vandstigninger erodere dele af Danmark, og så hjælper det ikke at bygge en lagune omkring København. Hvad med resten af landet?
Der kræves en hurtig indsats, hvis vi skal undgå, at klimaet løber løbsk, udtalte professor Henning Sørensen i en artikel i 2008 i Frederiksborg Amts Avis.
Tidligere professor i geologi ved Københavns Universitet Henning Sørensen (1926-2013) var i 1970erne formand for Dansk Atomenergikommission, formand for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd (1978-82) og præsident for Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab 1994-96. Han sagde, at havde den politiske vilje været til stede, kunne vi have haft thorium kernekraft allerede fra år 2000. Så havde vi ikke haft de nuværende klimaproblemer.
Henning Sørensen skrev i Politiken i 2007: Atomkraft er svaret på klimatruslen: Glem tidligere tiders modstand og automatreaktionerne. A-kraft må og skal på den politiske dagsorden igen, hvis det globale klima skal gå en bedre fremtid i møde. – Alle energikilder har fordele og mangler. Forkerte valg kan skabe uoprettelige tilstande. Men energien fra a-kraften er vores stærkeste kort på hånden, både hvis det lykkes at opbremse den globale opvarmning, og hvis det ikke lykkes.
Copenhagen Atomics er i dag vort bedste kort, idet gruppen af dedikerede unge fysikere arbejder på at udvikle en waste burner reaktor, hvor thorium anvendes sammen med gammelt atomaffald fra uran, som kan omdannes til ren energi. Det ville være et scoop for Danmarks og verdens forsyning af energi. I Sverige er der fx atomaffald til ca. 800 års energiforsyning, så atomaffald kan betragtes som en resurse i stedet for et problem. Det kunne fjerne modstanden mod kernekraft.
Niels Bohr var med til at ændre verden for 100 år siden. Kan Copenhagen Atomics gøre det i dag?
I 1920-30erne var København centrum for forskning i atomkraft til fredelige formål. Fysikere fra hele verden strømmede til København, hvor der var en blomstringstid for viden. Niels Bohr mente, det var en fordel med et teknologisk center i en mindre nation med kortere vej fra ide til beslutning.
2. verdenskrig gjorde det nødvendigt at anvende atomkraft til en bombe for at afslutte krigen, men det medførte også, at mange mennesker vendte sig imod A-kraft – selv til fredelige formål.
Modstand mod A-kraft i Tyskland gjorde, at man besluttede at afskaffe kernekraft fra 2022, men den nye Energiwende kan ikke skaffe nok energi fra sol og vind, så man tyr til det forurenende brunkul. Flere tyske småbyer er allerede nedlagt i mineområder, så man kan skaffe tilstrækkeligt med brunkul til det voksende tyske energiforbrug – og forureningen stiger.
I Danmark har modstanden mod A-kraft været så stor, at man i 1985 indførte en lov, at der ikke skulle være atomkraft i Danmark men med tilføjelsen …. med den nuværende teknologi – og der er sket meget siden 1985. Der er 3 grunde til modstanden mod A-kraft i Danmark:
- Affaldsproblemet – som kan løses med thorium
- Der vil ikke være uran nok – men der er thorium resurser i verden til over tusind år, mere end kul, olie, gas og uran tilsammen! Grønland har verdens 8. største resurse af thorium.
- Danmark er for lille til et atomkraftværk – men med thorium kan man lave små moduler og som den japanske thorium forsker Takashi Kamei sagde: De kan anbringes overalt og behøver ikke at forbindes med et netværk af kabler – fra ø til ø.
Vindkraft har megen goodwill hos danske politikere til trods for dens bevislige ineffektivitet, da der hele tiden skal være backup og stor statsstøtte. Svenske Vattenfall fik tilladelse til at nedlægge den nordjyske landsby Kølby for at opsætte landvindmøller uden at genere folk, som fik gode priser for deres usælgelige ejendomme. For fortsat at skaffe nok vindstrøm fra landmøller vil det kræve opkøb af ca. 4.669 ejendomme i Danmark – betalt af danske energibrugere i afgifter og statsstøtte.
Det skal for en ordens skyld nævnes, at Vattenfall er med i gruppen omkring det norske Thor Energy, der har udviklet thorium energi. Vattenfall ved nok, hvilken vej, vinden blæser i fremtiden.
Klimaforskere har sat grænser for, hvor meget jorden kan tåle at blive misbrugt. Flere grænser er allerede overskredet som udryddelse af dyr og planter, forurening af luft, vand og jord, mangel på rent drikkevand og ikke mindst det mere ekstreme vejr, som menneskelige aktiviteter har forårsaget.
Hvis præsident Nixon ikke havde bremset forskning i thorium i 1973 (det var under den kolde krig, og thorium kunne ikke bruges til bomber), og hvis de danske politikere ikke havde stoppet for udvikling af A-kraft i 1985, så havde vi, som prof. Henning Sørensen sagde, haft thorium energi fra år 2000, og så havde vi ikke haft de store udledninger af CO2 fra fossile brændsler – så havde vi ikke haft de rige olielandes problematiske magt – så kunne de fattige lande komme ud af fattigdom ved hjælp af billig energi – så ville man ikke ødelægge det arktiske område med olieudvinding osv.
Lad Risø genopstå og Copenhagen Atomics omdanne atomaffaldet til ren energi og skabe en nyt forskningscenter som på Niels Bohrs tid, så fysikere igen vil strømme til Danmark, som igen kunne blive et center for udvikling af atomkraft – med thorium – til fredelige formål.
Det Danmark du kender er ved at blive ødelagt pga. politikernes tro på, at vedvarende energi som ustabil sol og vind kan dække vor energiforsyning, hvilket er en naiv illusion. Blandt befolkningen er der større visioner om en stabil energiforsyning med thorium kernekraft, så det Danmark, vi kender, ikke ødelægges af vindmøller til skade for mennesker, dyr, miljø og ikke mindst økonomi.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk
PS: Prof. Henning Sørensen fandt i Kvanefjeldet i Grønland et nyt mineral, som fik navnet sørensenit/sorensenit.