Venstre og Dansk Folkeparti har altid været uenige om grænsekontrol. Men nu vokser denne uenighed sig større, end den har været på noget tidligere tidspunkt.
Det skyldes det aktuelle asylkaos.
EU vil fortsat være tag-selv-bord
Situationen omkring EU’s ydre og indre grænser har i de seneste uger udviklet sig til det rene anarki.
De ydre grænser er brudt sammen. Kun Ungarn har gjort et sammenbidt forsøg på at forsvare sine grænser, der samtidig reelt er blevet en del af EU’s ydre grænser. Ellers har der været meget fri passage for asylansøgere ind i EU.
Samtidig har asylansøgerne bevæget sig rundt mellem EU-landene, som det passede dem. En stor del af dem er strømmet til enten Tyskland eller Sverige.
Nu forsøger man så at få lidt mere styr på anarkiet. Flere lande, såsom Tyskland og Østrig, har indført øget grænsekontrol. Og i går tirsdag vedtog EU-ministrene for asylområdet en tvungen fordeling af 120.000 asylansøgere mellem landene.
Danmark står uden for dette, men har frivilligt tilbudt at tage mod 1.000 ekstra.
Men det fortsætter med at vælte ind i EU. Og langt de fleste asylansøgere vil stadig bruge EU som et tag-selv-bord, hvor de rejser mod det land, der er deres ønskemål.
Det berører først og fremmest os på den måde, at mange vil til Sverige via Danmark.
Nærmest fri passage ind i Danmark
Strømmen af asylansøgere bragede for alvor over den danske grænse i weekenden 5.-6. september. Hurtigt besluttede politiet og i sidste ende regeringen at lade dem passere over den dansk-tyske grænse.
Dermed indførte regeringen noget, der er tæt på fri passage ind i Danmark. Bevares, der er stadig en vis kontrol. Men den synes at være særdeles beskeden, især når folk kommer i større grupper – og det gør de fleste.
Selv når DSB-ansatte giver politiet et praj om, at asylansøgere er illegalt på vej ind i Danmark, har politiet ikke reageret. Det afslørede TV2 forleden.
Bange for asylansøgernes reaktioner
Dette indtryk af bevidst passivitet ved grænsen blev bekræftet på gårsdagens pressemøde med deltagelse af justitsminister Søren Pind, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og konstitueret PET-chef Finn Borch Andersen.
Det står klart, at myndighederne så vidt muligt søger at lade asylansøgerne gøre det, de gerne vil – for langt de flestes vedkommende er det at drage videre til Sverige.
Man vil meget nødigt ud i konfrontationer med asylansøgere, der forsøger at tvinge sig vej, fordi det kan føre til kritik i omverdenen. Man er simpelt hen bange for asylansøgernes reaktioner, hvis man griber ind, og derfor gør man det ikke. Man afstår fra at vogte grænsen med magt.
Dette kan kun lade sig gøre af to grunde:
For det første er Sverige parat til at tage imod de mange asylansøgere, der vil dertil. Danmark får altså ikke harmdirrende protester over, at vi lader asylansøgerne bevæge sig videre.
For det andet har den stramme danske asylpolitik betydet, at kun få asylansøgere bliver her. Så den meget lempelige kontrol har ikke umiddelbart voldsomme konsekvenser for Danmark selv.
Problemer
Men der er trods alt en del mennesker, der rejser illegalt ind i Danmark og bliver her. Siden 6. september har 1.500 søgt asyl. Og et ukendt antal kan opholde sig illegalt i landet.
En særlig risiko er forbundet med, at terrorister kan finde på at udnytte den meget lempelige grænsekontrol.
Samtidig kan situationen ændre sig, så Sverige ikke aftager så mange asylansøgere, og dermed får vi i højere grad problemerne herhjemme. Det oplever Norge, som nu skærper sin grænsekontrol.
Disse forhold får Dansk Folkeparti til at gå den stik modsatte vej af regeringen. Partiet skærper nu kravene til grænsekontrol.
Dansk Folkeparti: Politiledelsen for eftergivende
I modsætning til Søren Pind og resten af regeringen har man den opfattelse, at den kaotiske asylsituation skal besvares med, at man vogter så meget desto nøjere over sin egen grænse. Og at man insisterer på at håndhæve reglerne over for asylansøgerne uanset deres protester.
Dansk Folkeparti har således kritiseret politiledelsen for at have været for eftergivende ved grænsen siden 6. september.
Den kaotiske asylsituation udløser altså diametralt modsatte reaktioner fra Venstre og Dansk Folkeparti. Det bliver sværere end nogen sinde at forene deres holdninger til grænsekontrol.
EU’s ydre grænser
De to partier har også vist forskellige holdninger til kontrollen ved EU’s ydre grænser.
Kristian Thulesen Dahl har støttet Ungarns forsvar for sin grænse, der samtidig er EU’s ydre grænse. Det har Lars Løkke Rasmussen og hans regering konsekvent undladt at gøre.
I dag, onsdag, deltager Løkke i EU-topmødet, hvor et hovedpunkt netop er bedre kontrol ved de ydre grænser. Men det er uvist, hvad der kommer ud af det. Specielt er det uvist, i hvilket omfang EU og den danske regering er parat til at bruge magt for at vogte disse grænser.
Én ting synes dog helt sikker: Topmødet vil ikke sende Ungarn en varm tak for at have forsøgt at håndhæve EU’s ydre grænse. Den danske regering vil heller ikke gøre det.
Der er lagt op til et frontalt sammenstød om grænsekontrol mellem de to store borgerlige partier.