I går brød endnu et dige sammen. Den enorme folkevandring fra Mellemøsten og Afrika fik fornyet mulighed for at strømme videre mod Nordeuropa.
Schengen-samarbejdet led et nyt nederlag. Løsningen synes endnu længere væk. Og EU-landene har kun sig selv at takke for det.
EU-ledere med Tysklands kansler Angela Merkel i spidsen råber på en fælles asyl-politik. Men når et land som Ungarn forsøger at håndhæve de fælles regler, man faktisk har for at bevogte EU’s ydre grænse, så møder de kun kritik.
Mandag gav os endnu et eksempel på Europas rådvildhed og svaghed, når det kommer til at forsvare egne grænser.
Ungarn forsøgte. Men fik så meget kritik, at de opgav.
EU’s ydre grænser skal bevogtes
Schengen samarbejdet betyder, at man betragter de EU-lande, der er med, som ét stort område. Inden for dette område er der åbne grænser. De mennesker, der befinder sig inden for Schengen eller EU, kan stort set bevæge sig frit mellem landende. Der er i princippet ingen kontrol på grænserne.
Til gengæld skal EU’s ydre grænser bevogtes.
Det her hele tankegangen i Schengen. De fælles ydre grænser bevogtes og sikre, at ingen uvedkommende kommer ind i Europa, hvor der så til gengæld er fri bevægelighed.
Men opgaven med at bevogte de ydre grænser er i høj grad overladt til det enkelte land. Det er for eksempel Grækenland, som bevogter sin grænse mod Tyrkiet – som altså også er EU’s ydre grænse.
Det fælles grænsesamarbejde Frontex kan bistå. Men Frontex kan ikke bestemme over det enkelte land.
Det betyder, at bevogtningen af den ydre grænse har været svingende og til tider mangelfuld.
Det kan få katastrofale konsekvenser for hele Europa, hvis der er stort pres på de ydre grænser – sådan som vi ser det nu.
Falder som dominobrikker
Først opgav Italien at bevogte Middelhavet. Den italienske kystvagt med hjælp fra Frontex hjalp de illegale asylansøgere med at komme i land i Italien. Herfra rejste mange videre til Frankrig og Storbritannien.
Derefter gav Grækenland op og lod de tusinder af asylansøgere rejse videre til Makedonien. Makedonien lod strømmen fortsætte til Serbien. Her er grænsen ind til Ungarn.
Det er samtidig EU’s og Schengens ydre grænse. denne grænse bør Ungarn altså bevogte i overensstemmelse med aftalen i Schengen.
Den opgave tog Ungarn alvorligt. De begyndte at rejse et højt hegn langs grænsen til Serbien for at få folkevandringen under kontrol.
Men det fik de ikke tak for af de andre Schengenlande. Tværtimod lød der kritik fra blandt andet Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius.
Det fik den konsekvens, at de ungarnske grænsebetjente lod asylansøgerne frit kommer over grænsen og ind i Ungarn.
I går opgav de også at kontrollere pas og papirer.
Asylansøgerne stillede sig op i en endeløs lang kø til billetlugen for at få en billet til deres drømmemål som især er Tyskland og Sverige.
“Ungarerne har med mandagens beslutning gjort som grækerne, makedonerne og serberne længere nede ad den såkaldte Balkan-rute: Sendt flygtningeproblemet videre nordpå med retning mod Tyskland.” (Jyllands-Posten)
Her til morgen blev stationen midlertidig lukket og alle togafgange aflyst. Det var udbrudt slagsmål mellem politi og vrede arabere. Men det vides ikke om det var årsag til, at stationen blev lukket. (Fria tiuder)
På vej til Tyskland skal asylansøgerne gennem Østrig. Her forsøgte østrigske betjente at lave en nøje kontrol af lastbiler for at undgå en ny katastrofe som den, der skete, da 71 mennesker blev funder kvalte i en forladt fryse-lastbil.
De forsøgte også at kontrollere passagererne i de overfyldte toge. Men de gav i løbet af i går i realiteten op.
Merkels tale
Angela Merkel fastholder, at løsningen på krisen er en bedre fordeling af de mange asylansøgere. Hvis det ikke sker, så kan det betyde sammenbrud for Schengen, fordi flere lande begynder at indføre grænsekontrol ved de indre grænser, sagde hun i går på et pressemøde.
Men bevogtningen af de ydre grænser sagde hun så vidt vides ikke noget om.
Tyskland vil i år modtage 800.000 asylansøgere. sådan lød det for et par dage siden. Men sammenbruddene ved EU’s ydre grænser kan betyde at dette tal bliver endnu højere.
Video fra Budapest Banegård: