Den ny undervisningsminister, Ellen Trane Nørby, har givet udtryk for, at hun vil tænke sig om, inden hun spiller ud med forslag til ændringer af uddannelserne. Det er klogt tænkt.
Noget tyder på, at ministeren måske alligevel ikke har tænkt sig godt nok om.
En foruroligende udtalelse
I Berlingske Tidende d. 24. August 2015 siger ministeren:
”For mig at se er vi lykkedes med vores kamp op gennem 00’erne med at få styrket fagligheden…. Derfor stiller jeg mig på skuldrene af mine forgængere. Mine muligheder er flere, fordi mine forgængere har styrket fagligheden, så jeg ikke skal tage den kamp”. Ministerens ambition går videre og handler om dannelse, trivsel og integration, siger hun.
Det lyder vældig sympatisk, og det er også sympatisk, at ministeren kipper med hatten for sine forgængere, som hun siger, hun står på skuldrene af.
Der er nu ikke alle forgængernes skuldre, der er lige sikre at stå på, heller ikke hendes egen partifæller blandt de tidligere ministre. Nogle af dem har et betydeligt ansvar for de nuværende problemer med fagligheden.
Det er foruroligende, at den ny minister kan tro, at problemerne med fagligheden i skolen for længst er løst. Hvis det er hendes holdning, vil skolen ikke have det godt, når hun engang forlader posten.
Store problemer med fagligheden i folkeskolen
Hvordan er det lige med de knap 20% af eleverne, der ikke kan læse, skrive og regne godt nok, når de forlader folkeskolen? Har de lært det nu?
Hvordan er det lige med PISA undersøgelsernes påvisning af, at det kniber med det faglige niveau i folkeskolen? Har Danmark opnået bedre resultater på det sidste?
Hvordan var det lige 9.Z fra Holme klarede sig mod en kinesisk 9. klasse? Klarer vi os bedre i dag?
Store problemer med fagligheden i gymnasierne
I gymnasiet er problemerne med fagligheden massive efter Gymnasiereformen fra 2005. Timetallet i de enkelte fag er blevet sat ned, det skriftlige arbejde er blevet stærkt beskåret, beståkravet ved eksamen er sat ned og den ny karakterskala har en lavere bestågrænse.
Derfor gives der nu tre gange så mange topkarakterer (12), som der blev givet før reformen (11- og 13-taller tilsammen). Eleverne kan mindre men får højere karakterer for det.
Hvor man tidligere f.eks. skulle have 45% rigtigt for at bestå i Matematik, er det nu nok med 32. Undervisningsministeriet fagkonsulent i matematik har sagt det ligeud: »Faget er vokset eksplosivt, og derfor har vi valgt at sige, at hvis man har fulgt med og kan de basale ting, så består man også.
Hvis vi fastholdt niveauet fra gamle dage, ville dumpeprocenten måske blive 20-30%, og det ville ikke være acceptabelt i længden«. Sådan løste en af ministerens forgængere et fagligt problem: hun sænkede bare niveauet. Er det også den ny ministers hensigt?
Hvor galt det står til med gymnasiets og studentereksamens niveau viser en 9. klasse fra Køge Private Skole, som skolens leder satte til at besvare en række skriftlige studentereksamensopgaver. De bestod med fine resultater.
Universiteterne klager over faldende faglighed
Det er ikke underligt, at universiteterne klager over fagligt svagere nye studerende. En undersøgelse, gennemført af ingeniørforeningen blandt underviserne på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser viser, at halvdelen af underviserne oplever, at de studerende har svært ved at følge med, og at de er nødt til at undervise i stof, som studenterne før have styr på.
Om igen
Undervisningsministeren må tænke sig om igen, for det er fagligheden, der er hovedproblemet. ”Vores” kamp for at styrke fagligheden op gennem 00’eren er overhovedet ikke lykkedes. De faglige problemer i skolen blev ikke løst af ministerens forgængere, tværtimod. Nu bør ministeren træde i karakter. Her er en kamp, der skal tages.