Mandag var en hård dag for ja-siden i forbindelse med folkeafstemningen om det danske retsforbehold i EU. Det kom til udtryk i tre tal.
De to første tal er 40 og 35. En meningsmåling viste, at 40 procent af vælgerne vil stemme nej, mens 35 procent vil stemme ja. (Megafon/Politiken og TV2)
Det er første gang, at nej-siden har en så klar føring. Længe lå ja-siden til en komfortabel sejr i meningsmålingerne. Så lignede det dødt løb. Og nu peger denne måling altså i retning af en nej-sejr.
Man skal dog stadig være varsom med forhastede konklusioner. En fjerdedel af vælgerne (nøjagtig 25 procent) siger i denne måling ”ved ikke”. Det kan stadig ske, at tvivlerne ender med at bringe ja-siden i front. Men umiddelbart peger pilen på et nej.
Det tredje tal
Her kommer så det tredje tal, der får alarmknapperne til at blinke heftigt for ja-siden. Det er tallet 3.646.
Så mange mennesker søgte asyl i Danmark i oktober måned. Et så højt månedstal er ikke registreret, siden man begyndte at registrere tallene pr. måned i 2011.
Umiddelbart har dette asyltal ikke noget med folkeafstemningen at gøre. Og så alligevel.
Tallet afspejler, at EU slet ikke har styr på asyltilstrømningen. Det rammer Danmark og svækker vælgernes lyst til mere EU i forbindelse med folkeafstemningen.
Grænsekontrol
EU har ikke kontrol med sine ydre grænser, og derfor strømmer asylansøgerne ind i Europa. Samtidig bremser EU en effektiv kontrol ved de nationale grænser.
Manglen på ordentlig kontrol ved den danske grænse til Tyskland bidrager ganske klart til, at asyltallet nu stiger så voldsomt herhjemme.
I Sverige har grænsekontrollen, herunder kravet om at vise ID når man rejser med kollektiv transport, bremset antallet. I Danmark har regeringen holdt igen af hensyn til EU og særlig af hensyn til forholdet til Tyskland.
Det ser nu ud til at påvirke folkeafstemningen.
Europol
Forud for folkeafstemningen svirrer det med argumenter af forskellig karakter og lødighed fra begge sider.
Men mange af disse argumenter virker uigennemskuelige på vælgerne og gør ikke det store indtryk.
De fleste vælgere tager stilling ud fra nogle få fundamentale overvejelser.
Alt tyder således på, at mange vælgere lægger vægt på, at vi fortsat kan være med i Europol.
Man kan vel sige, at ja-siden her tabte sit første slag. Tilsyneladende regner de fleste med, at Danmark godt kan få en aftale om deltagelse i Europol, selv om det bliver et nej.
Der er et indtryk af, at der måske nok kan blive visse begrænsninger, men i det store og hele vil vi være med i Europol, selv ved et nej.
Samme mønster gentager sig
Her ser det ud til, at der har været en fejlvurdering fra ja-siden. Man fristes til at sige: endnu engang.
For vi har jo prøvet det før med folkeafstemningerne om Maastricht-traktaten (1992) og om tilslutning til euroen (2000). Mønsteret er som følger:
Når vælgerne i første omgang møder afstemningens tema, reagerer de fleste positivt. Danskerne er jo ikke skeptiske over for EU som sådan. De fleste synes, at det er godt og fornuftigt at være med.
Men gradvis sætter en anden mekanisme ind. De fleste danskere har nemlig også den holdning, at vi ikke skal have mere EU end højst nødvendigt. De ønsker at beholde størst mulig national selvbestemmelse.
I løbet af kampagnen når en hel del vælgere frem til den konklusion, at det ikke er nødvendigt at aflevere så store beføjelser til EU. Vi kan klare os glimrende med mindre, tænker de.
Euroen og Europol
Sådan var det med euroen. Da vælgerne fandt ud af, at det ikke var nødvendigt at være med, sagde de nej.
Siden har eurozonens problemer kun bekræftet danskerne i denne holdning. Og sådan en erfaring sætter sig.
Når der så igen kommer forslag om mere EU, stiller mange sig på ny spørgsmålet: Er det nu virkelig nødvendigt?
Tilsyneladende svarer et flertal i øjeblikket nej. Her spiller det givetvis en central rolle, at man tror på, at Danmark i hovedsagen kan fortsætte i Europol-samarbejdet.
Ikke til at forudse
I bagklogskabens lys kan man diskutere, om det var klogt at tage denne folkeafstemning i stedet for at forhandle en dansk parallelaftale om Europol igennem med det samme.
Men inden man kloger sig for meget på det spørgsmål, skal man holde sig for øje, at ja-siden i høj grad er blevet ramt af en udvikling, som ikke var til at forudse, da man besluttede sig for en folkeafstemning.
Den dramatiske og farlige asylsituation, der siden er opstået i EU, har klart påvirket vælgernes holdning. De har oplevet, at EU slet ikke har været i stand til at bruge sin magt til at beskytte medlemslandene.
EU’s ydre grænser fungerer overhovedet ikke. Det tvinger nu medlemslandene til at finde nationale løsninger for at beskytte sig.
3..646 asylansøgere i oktober. Den situation har stillet ja-siden på en meget svær opgave med at få danskerne til at stemme ja på torsdag.