Noget tyder på, at Helle Thorning ikke udskriver valg lige med det første. Det har der hidtil været i hvert fald to gode grunde til:
For det første ligger Socialdemokraterne og rød blok stadig skidt i meningsmålingerne. I gennemsnit har blå blok et forspring på knap 10 procent, og det kan Thorning ikke regne med at hente i en valgkamp.
For det andet bevæger dansk økonomi sig stadig i slæbegear. Thorning fortæller ganske vist, at væksten forbedres fra kvartal til kvartal, men hun glemmer at fortælle, at den forbedrer sig meget svagt og langt mindre, end regeringen havde regnet med.
Thorning kan håbe på, at der når at komme mere træk i vækst og beskæftigelse, hvis hun venter med valget.
Valget i 2001
Men nu foreligger der endnu en grund til, at Thorning følertrang til et valg nu: terrorangrebene i Paris.
De har meget eftertrykkeligt gjort terrorisme, islamisme og udlændingepolitik til det dominerende politiske tema i øjeblikket – også i Danmark.
Dermed er der klare lighedspunkter mellem optakten til dette års folketingsvalg og folketingsvalget i 2001, der fandt sted kort tid efter al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center og Pentagon den 11. september.
Dette valg endte i en bragende borgerlig sejr og en ydmygelse for Socialdemokraterne.
Thorning vil undgå en gentagelse af terror-valget i 2001.
Også det giver hende en interesse i at se tiden an, før hun udskriver valget. Hendes foretrukne tidspunkt er formentlig slutningen af foråret.
En ordentlig lussing
Da al-Qaeda slog til den 11. september 2001, forestillede den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen sig, at det kunne give en statsminister-effekt i Danmark. En samling af vælgerne omkring den siddende statsminister i en utryg tid.
På den baggrund udskrev han valget den 31. oktober, og det blev afholdt den 20. november.
I begyndelsen var der visse tegn på, at situationen efter terroren var til Nyrups fordel. Han gav den i landsfader-rollen, og vælgernes kritiske holdning til regeringen blev for en stund dæmpet lidt ned.
Men det viste sig at være stilhed før stormen. Da vælgerne havde sundet sig, endte de med at give regeringen en ordentlig lussing, ikke mindst på grund af udlændingepolitikken.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fik et rent borgerligt flertal, hvilket var historisk dengang. Blå bloks sejr over rød blok var af nogenlunde samme størrelsesorden som det forspring, blå blok har i dag i meningsmålingerne (dengang var blokopdelingen ikke helt så klar som nu).
Helle Thorning og Mette Frederiksen
Thorning kan lære af Nyrup, at hun næppe skal regne med den store statsminister-effekt i terror-tider.
Vælgerne ser langt mere på, om den siddende regering har de rigtige svar på de problemer, som terroren er en del af. Og det gjorde de bestemt ikke med Nyrup. Han gik til valg med en udlændingepolitik, der sejlede – og blev straffet for det.
Thorning søger at undgå samme skæbne. Derfor har hun lavet en stramning i reglerne for asyl og familiesammenføring. Og derfor markerer hun og især justitsminister Mette Frederiksen en hårdere linje i forhold til terror-truslen.
Det pikante i den sammenhæng er så i øvrigt, at mens Thorning her kæmper for sit politiske liv, kæmper Frederiksen for at stå godt rustet til at afløse Thorning efter et valgnederlag.
Landsforræderi
Mette Frederiksen taler om behovet for overvågning af flypassagerer og skærpet grænsekontrol (”intelligent grænsekontrol” i form af scanning af nummerplader).
Og nu meddeler hun, at regeringen vil arbejde for, at danske Syrien-krigere kan blive straffet for landsforræderi, fordi de bekæmper danske soldater. Man vil finde ud af, om det er muligt at anvende de såkaldte landssviger-paragraffer i grundloven.
For bare tre måneder siden afviste regeringen at gøre dette.
Men efter terrorangrebene i Paris har piben fået en anden lyd. Socialdemokraterne prøver ihærdigt at undgå at blive ramt af den stemning, som terroren har skabt. Og De Radikale bliver modvilligt trukket med.
Ingen vindersag
Selv om Mette Frederiksen og Helle Thorning anstrenger sig for at virke hårde i filten, har Socialdemokraterne dog ikke udsigt til, at udlændingepolitikken i bred forstand bliver en vindersag for dem. Vælgerne har altid foretrukket de borgerlige i den forbindelse.
Så Thorning har ingen lyst til at tage et valg midt i terror-stemningen. Hun håber, at det emne rykker noget ned på dagsordenen i de kommende måneder. Det er endnu en grund til at se tiden lidt an med udskrivelse af folketingsvalget.
Helle Thorning vil gøre alt for at undgå den skæbne, som Poul Nyrup fik, dengang Danmark havde et terror-valg i 2001.