SKAT lod hånt om vigtige oplysninger: “Det er en kæmpeskandale”

Wikimedia

Verdens næststørste bank HSBC i Schweiz fik i 2008 stjålet oplysninger om kunderne og deres formuer på ialt 666 milliarder kroner. Det var en ansat, der gjorde det for at oplyse offentligheden om, hvad der foregik i den store bank, frem i lyset.

 

Andre lande gik straks i gang med at undersøge om afsløringen viste, at deres borgere brugte banken til skatteunddragelse. Det kunne gøre det muligt at hente milliardstore beløb hjem fra skattesnyderne.

 

Men de danske skattemyndigheder gjorde ingenting. Det skabte undren og kritik. Og skatteministeren bad SKAT om en redegørelse.

 

Denne redegørelse er nu kommet. Og den viser, at SKAT kan have handlet på en måde, der har kostet den danske statskasse et kæmpebeløb.

 

SKAT har kendt undersøgelsen i seks år, men de gjorde intet ved det. Det skriver Politiken, som er bekendt med rapporten.

 

Det er en kæmpeskandale

Flere politikere reagerede stærkt på oplysningen i Politiken om, at SKAT i seks år vidste, at oplysninger om skjulte formuer i Schweiz fandtes, men at de intet foretog sig for at skaffe disse oplysninger.

 

En af dem, der reagerer og kræver en redegørelse er Brix fra Enhedslisten. Hun har indkaldt skatteminister Benny Engelbrecht i samråd.

 

“Det er en kæmpeskandale2, sagde hun her til morgen i TV2 NEWS.

 

“Det betyder at statskassen er gået glip af mange penge. Men det skader også borgernes tillid til SKAT. lige. Mange mennesker betaler gerne skat. Men man skal kunne stole på, at alle bliver behandlet lige. Og nu er der noget, der tyder på, at især meget rige mennesker har unddraget sig at betale skat. Det bliver særlig dyrt, fordi mange af sagerne kan være forældede.”

 

Der er 314 kunder med tilknytning til Danmark, som er navngivet i lækagen fra HSBC. De havde placeret ialt 4,8 milliarder kroner i banken, og de gjorde, hvad de kunne, for at holde pengene skjult. (Politiken)

Læs også
Lars Løkke Rasmussen og danaidernes kar

 

Benny Engelbrecht beklager, og SKATs direktør Jesper Rønnow kalder rapportens konklusion utilfredsstillende.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…