Oprustning mod terror
Terrorister, som angriber i Danmark, går (heldigvis) svære tider i møde!
Det viser terrorangrebet i København, der kostede tre mennesker livet. Fem betjente blev såret af skud.
Jeg er stolt af Dansk Politi, sagde justitsminister Mette Frederiksen i TV. Ministeren roste samarbejdet mellem politiet og gode vidner, der (sammen med overvågningsfotos) førte til hurtig uskadeliggørelse af drabsmanden.
Terrorangrebet åbner nye døre:
Politiet har nu lært at bruge medierne aktivt. De fik derved meget hurtig kontakt med afgørende vidner. Et sandt mesterværk i kommunikation.
Dansk Politi har både vist handlekraft i skarpe situationer og professionalisme i opklaringsarbejdet. Selv den ellers lukkede PET åbnede for godteposen, PET kendte gerningsmanden i forvejen!
Men angrebet rejser flere spørgsmål: Kan PET’s ”facitliste” over mulige terrorister i Danmark benyttes til udvisning/frihedsberøvelse alene på frygt og mistanke?
Folketinget kunne vedtage en midlertidig kriselov, der gør det muligt?
Skal fotoovervågning intensiveres/organiseres?
Har politiet de rigtige våben, og er der behov for ekstra våbentræning?
Det er tankevækkende, at én gerningsmand kan nå at dræbe to civile og såre fem bevæbnede betjente, før han selv kunne uskadeliggøres?
Jørgen Mejrup
Prioritering af politiets midler
Hvor mange skudsikre veste og rigtige våben til politiet kunne vi have fået for det 75 fotovogne har kostet?
Jens Terp
Terrorist-spirer
Så fik Mor Danmark for alvor taget sin mødom. Med terror angrebet på mødestedet Krudttønden og på den Jødiske vagtmand, er Danmark nu kommet med i den ubehagelige klub af misforståede tegneserie og ytringsfrie nationer rundt om i verden.
To døde civile og fem sårede politifolk blev solo-terroristens resultat af en vanvids handling. Man må spørge politiets efterretnings tjeneste om, hvor mange terror-kopier mor Danmark endnu skal fostre ved sit bryst?
Er vi for blødsødne, tager vi ikke de radikale muslimer alvorligt nok? Hvor mange forsøg og uddannelsesrejser skal de have, før de for alvor slår sig løs på uskyldige danskere?
“Jeg er Charlie”
Thure Barsøe-Carnfeldt
Terror i Danmark
Jeg er fuldstændig enig I jeres analyse af årsagen til at det kommer til terror i Danmark.
Lidt forenklet kan man jo sige at det er et resultat af Regeringens politik. Man har tilladt alt for mange at komme ind i landet uden chance for at de kunne blive påvirket af vestlige normer.
Man har også forsømt at vurdere deres lyst og vilje til at skabe sig en tilværelse her i vores kultur. Har man spurgt dem-hvad kan/vil du bidrage med?
Desuden er det åbenbart alt for let at erhverve sig våben. Måske får DF ret i deres ønske om bedre grænsekontrol?
Henning Bastian
Sænkede parader hos Dansk Folkeparti
Jeg vover øjet lige så forsigtigt. Dels fordi jeg mener det er vigtigt at få talt åbent om tingene, og dels er det vigtigt at få standset socialdemokratiseringen/stuerenhedsbestræbelserne/politisk korrekthed i DF.
Mon ikke danskerne lige så langsomt stopper med at gå i biografen, ligesom det for eksempel er sket i Odense friluftbad, hvor indvandrerdrenge terroriserede så meget, at etnisk danske stoppede med at komme der.
Uvæsenet kan ikke lide mig, vil ikke blande sig med mig og vil ikke være som mig. Noget fjendtligt er talstærkt iblandt os, der er meget af det og der kommer mere og mere til.
Jeg taler om den politiske del af islam, og det menneskesyn og værdigrundlag som uvægerligt følger med.
Jeg forsvarer mig så godt jeg kan. Jeg skriver i Den korte Avis, er medlem af Trykkefrihedsselskabet og DF, og så støtter jeg SIAD når jeg kan. Men nu er mit selvforsvar svækket. Tidligere var talen klar.
Tidligere lød meldingen tydeligt, at islam er uforenelig med demokrati, ligestilling og ytringsfrihed. Nu er billedet mere sløret, og vi er bundet til kun at undsige islamisme som ondartet.
Når jeg nu ikke må kalde faren ved rette navn, og når jeg nu ikke må hverken diskriminere eller differentiere på religion, selvom islam indeholder en så farlig ideologi, så kan jeg ikke længere forsvare mig.
Røgsløret åbner for en illusion om en god islam, hvis fortsatte indtog vi trygt kan imødegå. Det bedrageri leder mig til slagte-alteret med bind for øjnene.
Tidligere var mit DF-medlemskab mit vigtigste selvforsvar. Nu er det som om, at jeg har fået kappet kløerne af. DF er stadigvæk det parti på Christiansborg som bedst varetager at forsvare Danmark, danskerne og vores kultur, omend forsvaret er blevet væsentligt mere afdæmpet. Så afdæmpet at islam næsten er blevet tabu.
DF er blevet pæn. Det er godt, for så kan flere være med. Men har partiet i stuerenhedsbestræbelserne undergået en socialdemokratiseringsproces så kraftig, at der er sket en metamorfose snarere end et hamskifte?
Den islamkritiske forholdemåde der tidligere var rygraden og DF-DNA, er blevet erstattet med en mindre skarp indstilling, som der nærmest er konsensus om på Christiansborg.
Nu kan man ikke længere, i så høj grad som tidligere, værne sig mod islam med sin stemmeafgivelse. Det svækker demokratiet og dermed borgernes og landets selvforsvar.
Et fantasibillede om, at skimmelsvamp i tapeterne på Christiansborg som ad åre langsomt nedbryder immunforsvaret, toner alt mere tydeligt frem i mit indre.
Der er tale om nogle ganske særlige svampesporer, som når de indåndes dag ind og dag ud, slår ud i så uheldige symptomer som gradvist tiltagende “politisk korrekthed” og en snigende venstreorienteret nuance på hjernebarken.
Heldigvis har blandt andre politikere, såsom eksempelvis Karen Jespersen og Inger Støjberg antistoffer mod denne lidelse.
Alt for afslebne kanter kan ende med, at “man” triller over i skødet på socialdemokraterne (værre end partidøden), men der er håb. Antageligvis vil virkeligheden nok vaccinere og genetablere tidligere tiders resistens, så DF igen kompromisløst tør forsvare sin identitet og blive lige så skarp, modig, ligefrem og “ukorrekt” som tidligere.
Gid dog bare, at vaccinationen ikke kommer til at bestå i terroranslag og “lig på bordet”.
Steffen Wernberg-Møller