600 mænd er deserteret fra Islamisk Stat. Nu kan de være på vej mod Europa for at søge asyl.
Flere af dem kan være berettiget til, hvis Danmark skal overholde Flygtningekonventionen og andre internationale konventioner. De kan påberåbe sig, at de er forfulgte af Islamisk Stat, som de er deserteret fra og at deres liv er i fare, hvis de skal vende tilbage.
Imod det kan tale, at de har støttet en terrororganisation.
Det er en skelnen som kan få stor betydning for hvilke radikale islamister, der kan få asyl eller tålt ophold i Danmark.
Derfor er det vigtigt at vide hvilke erfaringer, man har.
Derfor har Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti stillet et spørgsmål til integrationsminister Inger Støjberg om denne sag.
Han har spurgt:
Hvor mange har fået “afslag på asyl med den begrundelse, at der er mistanke om, at de har tilknytning til eller sympatiserer med terrorbevægelser?”
Svaret er, at det aner regeringen ikke. Det har man ikke tal på.
Det fremgår af en udtalelse, som Inger Støjberg har indhentet fra Udlændingestyrelsen:
“Udlændingestyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt på baggrund af registreringsgrundlaget i udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer elektronisk at opgøre antallet af personer, der har fået afslag på asyl med begrundelsen ”mistanke om tilknytning til terrorbevægelse”, idet der ikke foretages særskilt registrering af afgørelser vedrørende personer, hvor en af udelukkelsesbestemmelserne i udlændingelovens § 10 skal finde anvendelse.
En opgørelse over antallet af afslag i medfør af Udlændingelovens § 10 vil således kræve en manuel gennemgang af samtlige sager, hvor der er meddelt afslag på asyl, hvilket af ressourcemæssige årsager ikke er muligt.
Martin Henriksen er ikke tilfreds:
“Hvad betyder det svar? Er der nogle som rent faktisk har fået afslag på grund af tilknytning til en terrororganisation? Og hvis ja er de så fortsat i landet på tålt ophold? Det vil jeg gerne vide”.
“Jeg vil også gerne vide om, der er nogle, som har fået asyl, selv om de har en tilknytning til en terrororganisation som for eksempel Taliban, Det muslimske Broderskab og andre.”
“Hvordan definerer regeringen en terrororganisation. Det kan jo være af meget stor betydning”, siger Martin Henriksen.