Partierne i blå blok og Socialdemokraterne indgik i går en ny politiaftale.
I den forbindelse erklærede justitsminister Søren Pind: ”Det er en aftale, der resulterer i det stærkeste politi, vi har haft i nyere tid.”
Til det må man sige, at politiet og andre myndigheder også står over for opgaver, der er de største i nyere tid. Først og fremmest på grund af terrortruslen og asylstrømmen.
Det store spørgsmål bliver nu, om de politiske indgreb holder trit med den voksende alvor i Danmarks og Europas situation.
Politiaftalens styrke kan ikke vurderes ud fra ordene på papir. Den må vurderes ud fra, hvad der sker i praksis.
Vi kan ikke tage bestik efter, hvordan tingene plejer at være. For vi befinder os nu i en helt ny virkelighed med trusler, som vi ikke har oplevet før.
Forhøjet beredskab
Situationens alvor blev understreget på den selvsamme dag, hvor politiaftalen blev indgået: For tredje gang i år hævede Rigspolitiet beredskabet.
Man opererer med fem niveauer for beredskabet. Indtil i år befandt Danmark sig på det laveste niveau, som hedder ”dagligt beredskab”.
Efter terrorangrebet i januar på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked, blev beredskabet hævet til næste niveau, der hedder ”let forhøjet beredskab”. Det var første gang, vi har været på det niveau.
Men det varede ikke længe. Allerede måneden efter førte terrorangrebet i København til, at man hævede niveauet til ”forhøjet beredskab”.
Under indtryk af det seneste terrorangreb i Paris har man nu igen hævet niveauet til ”markant forhøjet beredskab”, hvilket er det næsthøjeste niveau. Det er udtryk for, at myndighedernes opgaver er vokset dramatisk. Lige efter angrebet i Paris sagde PET ellers, at man ikke så anledning til at hæve niveauet yderligere.
Vi befinder os altså nu på stadiet lige under det allerhøjeste beredskab, som hedder ”fuldt etableret beredskab”. Det understreger situationens alvor.
Politiaftale og asylaftale
Politiaftalen giver knap 2 mia. kr. til politiet over de næste fire år, 600 mio. kr. øremærkes til terrorberedskabet. PET’s kapacitet styrkes.
Der kommer nye mobile toldkontorer, der kan rykkes frem og stå på grænsen i perioder – ingen ved foreløbig, hvor ofte og hvor længe. Hvis denne del af aftalen ikke skal blive en total fuser, må kontrollen i praksis gå helt til kanten af Schengen-reglerne. Der bliver desuden øget udlændingekontrol i færge- og lufthavne.
I de næste to år skal der uddannes 300 ekstra betjente. Samtidig etableres der en ny politiuddannelse i det vestlige Danmark. Endelig styrkes indsatsen mod cyber-kriminalitet og økonomisk kriminalitet.
Sideløbende er der indgået en aftale mellem de samme partier om en række stramninger på asylområdet.
Bedre styr på grænserne
Disse aftaler er et klart fremskridt. Men det store spørgsmål er, om de rækker til at hamle op med de trusler mod vores samfund, som i øjeblikket udvikler sig med skræmmende fart.
Det korte svar er: Nej. Det vil de med stor sikkerhed ikke.
Der vil blive behov for en væsentlig stærkere indsats på en række områder. Herunder er det fuldstændig afgørende, at der kommer bedre styr på vores grænser. Asylstrømmen er ude af kontrol. Terroristerne krydser grænserne i lange baner. Og store mængder våben vælter ind i de europæiske lande til brug for terrorister og kriminelle.
Vi står over for meget alvorlige trusler. Hvad gør man så? Man lader EU’s ydre grænser stå pivåbne. Og man fastholder hårdnakket, at de enkelte lande ikke må beskytte sig med løbende grænsekontrol. Dette er aldeles uansvarligt.
To rystende eksempler
To konkrete eksempler fra de seneste dage viser nogle af konsekvenserne:
Den Korte Avis har fortalt, at en af terroristerne fra Paris kom ind i Europa og krydsede grænserne ved at udgive sig for asylansøger. Ingen aner, hvor mange terrorister fra Islamisk Stat, der gør det samme, men det er i hvert fald pærelet med de ukontrollerede grænser.
Nu bringer Politiken et andet rystende eksempel:
Det drejer sig om endnu en af terroristerne fra Paris. Han hedder Samy Amimour, og han var en af de tre, der myrdede løs blandt de stakkels gæster på musikstedet Bataclan.
I 2012 blev han anholdt i Frankrig for ”forbindelser med kriminelle med henblik på at gennemføre en terroristisk handling”. Alligevel lykkedes det ham at komme ud af landet og rejse til Syrien.
Og nu kommer det værste: På et tidspunkt i år vendte han uden problemer tilbage til Frankrig – hvor han altså deltog i sidste fredags blodbad i Paris! Større falliterklæring for de ukontrollerede grænser kan man dårligt tænke sig.
Alt for lidt, alt for sent
Det duer jo ikke, at politikere taler om grænsekontrol, som om det drejede sig om hindringer for den frie handel mellem landene. Den frie handel er et stort gode, og den kan og skal bestå. Men dette drejer sig om at beskytte de enkelte landes borgere og institutioner.
Der kan ske meget alvorlige ting i Danmark og Europa i det næste år. Det store spørgsmål er nu:
Vil vores samfund komme i de omdrejninger, der er nødvendige for at få situationen under kontrol? Eller vil man om et år ryste på hovedet og konstatere, at man gjorde alt for lidt alt for sent.
Foreløbig er indtrykket, at politikerne lapper på grænser, der er alt for hullede. Med næsten igen kontrol på EU-niveau og utilstrækkelig kontrol på nationalt niveau.
