Aarhus Kommune tvangsfjernede i efteråret 2014 en 15-årig dreng fra hjemmet, hvor han boede med sin far.
Myndighederne mistænker faren for at radikalisere sønnen. Man er blandt andet bekymret for, at faren vil sende sønnen til Syrien. Det er Jyllands-Posten som i går beskrev sagen, der blev taget op af flere medier.
Denne udvikling bliver set som en trussel mod drengen selv. Men et ophold i Syrien kan også føre til en øget sikkerhedsrisiko i Danmark. (Jyllands-Posten)
Tvangsfjernelsen skete blandt andet efter underretninger fra skolen og politiet om, at drengen havde sagt, at “man gerne må slå jøder ihjel” og “selvmordsbomber er ok, hvis det er for at ramme de vantro”. (TV2oj)
Der findes også foto, hvor han poserer med automatvåben.
Den 15-årige blev anbragt på en sikret institution et hemmeligt sted. Myndighederne har afslået samkvem mellem faren og sønnen.
Faren: Jeg nedstammer direkte fra profeten Muhammad
Ifølge Jyllands-Posten kom faren til Danmark som politisk flygtning fra Algeriet i 1996. Herefter søgte han familiesammenføring med sin kusine som han efterfølgende har fået fem børn med. Forældrene blev skilt i 2012 og bor nu i samme boligområde.
Faren Youssef Mahi har en islamisk uddannelse fra Algeriet, og han beskriver sig selv som islamisk lærd, en sheik.
Youssef Mahi fortæller desuden, at han har nedskrevet hele sit stamtræ på en 20 meter lang skriftrulle. Mahi mener at kunne bevise, at han nedstammer direkte fra profeten Muhammad.
I dag er Youssef Mahi en træt mand og han forstår ikke hvordan myndighederne kan tro han radikaliserer sin søn.
”Jeg er meget træt. Det er uretfærdigt,” siger han og tørre sveden af panden med en serviet.
Det siger han til TV2, som har mødt ham på advokatens kontor, og fortsætter:
”Hvordan skulle jeg kunne radikalisere min egen søn?”
”Jeg lever med mit barn som en ven. Når han gør noget dårligt, så siger jeg til ham, at det ikke er så godt. Jeg kender islam bedre.”
Sagen skal for landsretten inden længe.
Youssef Mahi er i dag førtidspensionist. Han klæder sig i traditionel islamisk tøj og han har let til at slå over i sit modersmål.
Den 15-årige: Jeg vil ikke mere i Grimhøjmoskéen
Den tvangsfjernede dreng ønsker tilsyneladende at komme hjem til sin mor at bo igen.
Og han vil heller ikke så gerne med faren i moskéen længere. Drengen siger der kommer for mange ekstrem typer i moskéen. (Jyllands-Posten)
Spørgsmålet er om han vil kunne undslå sig, hvis han kommer tilbage til det miljø han kommer fra.
Man må håbe Aarhus Kommune har en plan.
Sagen vækker opsigt, fordi det er første gang et barn tvangsfjernes fra hjemmet pga. frygt for radikalisering.
Formand for børnerådet: Tvangsfjernelse er i orden
”Jeg går ud fra, at Aarhus Kommune har varetaget barnets tarv bedst muligt. Jeg tolker det som en handling for at beskytte et barn mod en skrækkelig oplevelse. Hvis den radikalisering, som vi hører om her, kan udsætte barnet for nogle begivenheder, som et barn efter vores mening ikke bør udsættes for, så er der ikke så meget at spille om,” siger Per Larsen formand for Børnerådet. (Ritzau)
Rådmanden: Det er sidste skridt
Ifølge Social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) har myndighederne ikke haft noget valg.
”Tvangsfjernelsen er sidste skridt i forebyggelsesstigen, inden det går videre til andre myndigheder som efterretningstjenesten og politiet. Så vi sætter ind for at undgå, at der sker noget alvorligt, men selvfølgelig også for barnets skyld,” siger rådmanden. (TV2oj)
Aarhus Kommunes beslutning om tvangsfjernelse bakkes op af formanden for Børnerådet, Per Larsen og integrationsminister, Manu Sareen.
”Hvis man ikke forebygger, kommer man ikke ekstremismen til livs, og tvangsfjernelsen er også en del af forebyggelsen. Der kan være situationer, hvor det er eneste mulighed at fjerne barnet fra hjemmet. I dette tilfælde har kommunen udvidet brugen til også at anvendes ved radikalisering. Det, synes jeg, er fornuftigt,” siger Manu Sareen. (Tv2oj)
Men det er alle ikke enige i.
De er imod
En af dem, der er kritisk, er Hanne Hartoft fra Aalborg Universitet. Hun mener, at børn tvangsfjernes for at sikre, at de får den omsorg og opvækst, som de har krav på.
Derfor forstår hun ikke at den 15-årige er anbragt på en sikret institution. Hun mener heller ikke at Danmarks sikkerhed skal beskyttes gennem tvangsfjernelser.
”Det er langt ude, at man har placeret barnet på en sikret institution. Den løsning er klart den mest vidtgående, man kan forestille sig. Det er ikke et fængsel, men det minder meget om,” siger Hanne Hartoft. (TV2oj)
Professor i retsvidenskab er enig
Eva Smith fra Københavns Universitet mener også tvangsfjernelsen er kritisabel.
”Jeg synes det er langt ude, at man tvangsfjerner børn og unge med frygt for radikalisering. Vi ved jo ikke med sikkerhed om faren har påvirket ham i den retning. Hvis man er bange for, at drengen skal blive radikaliseret, så nytter det ikke at fjerne ham fra hjemmet – og da slet ikke at anbringe ham på en sikret institution med unge, der har begået kriminalitet,” siger hun til Jyllands-Posten.
To grundlæggende forskellige holdninger
Det er et nyt skridt, at et barn fjernes fra hjemmet på grund af frygt for islamisk radikalisering.
Det er formentlig udtryk for en voksende bevidsthed hos myndighederne om, hvor stort et problem, vi står overfor. Flere børn og unge er præget af islamiske og modvilje eller had til det omgivende samfund.
Det rejser nye brudflader i socialpolitikken.
Dem der traditionelt hylder det multikulturelle samfund kan ikke se noget problem i at en far opdraget sine børn i det, de opfatter som hans kultur og politiske holdninger. Og det er ikke noget samfundet skal gribe ind over for med en tvangsfjernelse.
Men det er værd at bemærke, at den ansvarlige rådmand er fra SF. Virkeligheden trænger sig på.