Sidste år lempede regeringen asylpolitikken. Det medførte et rekordstort antal asylansøgere på ialt 14.815 personer. Følgerne af de slår nu for alvor igennem.
Således har ikke færre end 3.539 personer fået asyl alene i årets første tre måender. Det er over tusinde flere end i hele 2011, hvor ialt 2.249 personer fik asyl under VKO’s stramme asylpolitik.
Sammenligner man med sidste år, hvor ialt 6.022 personer fik asyl, er antallet i årets første tre måneder således allerede løbet op i over halvdelen af alle dem, der fik asyl i hele 2014.
Kommunerne vest for Storebælt skal trække læsset
Når en asylansøger får bevilget asyl eller opholdstilladelse, som det også hedder, får vedkommende status som flygtning med ret til familiesammenføring og bliver herefter overført fra asylcentrene til landets kommuner.
Det er Udlændingestyrelsen i Købehavn, der fordeler flygtningene, og af styrelsens opgørelse over fordelingen af flygtninge i året første tre måneder fremgår det, at de fynske og jyske kommuner vest for Storebælt skal modtage det dobbelte antal flygtninge i forhold til kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Således har Region Hovedstaden og Region Sjælland med tilsammen 2,6 millioner indbyggere i årets første tre måneder fået tildelt 1.183 flygtninge, medens de tre regioner vest for Storebælt med tilsammen 3,1 millioner indbyggere har måttet modtage 2.356 flygtninge i samme periode.
Det samme forhold gjorde sig også gældende i 2014, hvor kommunerne øst for Storebælt i hele året blev tildelt 2.037 flygtninge mod de 4.011, som de fynske og jyske kommuner blev pålagt at modtage.
Differencen mellem det antal asylansøgere, der 2014 fik opholdstilladelse og det antal, der rent faktisk blev fordelt til kommunerne, skyldes et efterslæb fra 2013.
Syrerne strømmer stadig til Danmark
Da regeringen sidste år gennemførte en såkaldt asylstramning, der gik ud på, at krigsflygtninge fra Syrien skulle vente et år på at få familiesammenføring, var det med det formål at bremse den eksplosive stigning i asylstrømmen fra Syrien.
Det har tilsyneladende ikke virket efter hensigten. I forhold til de første tre måneder af 2014 og er antallet af syriske asylansøgere steget fra 486 sidste år til 608 i år.
Alt i alt nået antallet af asylansøgere i årets første tre måneder op på ialt 1.536 mod 1.518 i den tilsvarende periode sidste år.
Ud over syrere udgjorde statsløse palæstinensere med 129 den næststørste gruppe efterfulgt af somaliere med 87.
Ansøgninger om familiesammenføring eksploderet
Selvom regeringens såkaldte asylstramninger gik ud på at udsætte familiesammenføringer for syriske krigsflygninge i et år, lykkedes det alligevel for 1.465 syrere at opnå familiesammenføringer sidste år ifølge en opgørelse per 11. januar i år.
Og lysten til at ansøge om familiesammenføringer er nu nærmest eksploderet blande de syrere, der har fået opholdstilladelse og dermed flygtningestatus.
Således søgte ialt 2.060 syrere om familiesammenføring i løbet af årets første tre måneder mod blot 478 i den samme periode sidste år.
Alt i alt søgte 4.665 syrere om familiesammenføringer sidste år, og da over halvdelen af ansøgningerne blev indgivet i årets sidste måneder, vil antallet for bevilgede familiesammenføringer blive noget større, end opgørelsen per 11. januar i år viser.
Fakta om regeringens stramninger
Efter at Flygtningenævnet i september 2013 “havde udskreget for alverden”, som De Konservats daværende retsordfører, Tom Behnke, udtrykte det, at alle syrere fra konfliktområder kan få opholdstilladelse i Danmark, eksploderede strømmen af syriske asylansøgerer hen over sommeren 2014.
Det bragte regeringen i panik, og daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) fik den ide, at man kunne bremse flygtningestrømmen ved at gøre det vanskeligt for såkaldt krigsflygtninge at få den familiesammenføring, som udover det økonomiske incitament er en af årsagerner til, at mange håbefulde asylansøgere vælger Danmark som mål.
Regeringen gjorde regning uden vært
Regeringen skruede det sådan sammen, at krigsflygtninge, som i modsætning til personligt forfulgte ikke har krav på flygtningestatus og dermed familiesammenføringer, kunne få ophold i et år. Hvis situationen i Syrien herefter ikke havde forbedret sig, kunne de få flygtningestatus og dermed familiesammenføring.
Problemet var blot, at langt hovedparten af de syriske flygtninge, der kom til landet, fik status som personligt forfulgte, og det kuldkastede regeringens såkaldte stramninger totalt med det resultat, at antallet af familiesammenføringer stiger og stiger.
Dertil kommer, at det er helt utænkeligt, at konflikten i Syrien vil være løst inden for en overskuelig årrække, og det betyder i realiteten, at at alle syrere, der får ophold her i landet som krigsflygtninge, blot skal være her i et år, hvorefter de i lighed med alle andre kan søge om og få familiesammenføring.
Det eksplosive antal i stigningen af syriske ansøgninger om familiesammenføring taler i den forbindelse sit eget tydelige sprog
Befinder sig langt fra virkeligheden
Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, kommenterede her i avisen den 30. marts tallene for familiesammenføringerne i 2014 og sagde i den forbindelse:
“Regeringen buldrer derud ad med sin kampagne (om asylstramninger, red.), og det foregår uden hensyn til, hvad der sker i virkelighedens verden. Det er faktisk lidt skræmmende at være vidne til.”
