Han er mistænt for at støtte Islamisk Stat – i går angreb han med kniv tre franske soldater, der stod vagt ved jødisk hus

PARIS: Tre soldater, som holdt vagt foran et jødisk menighedshus i Nice, blev i går eftermiddags angrebet af en mand med en kniv. Han efterforskes for at være radikal muslim, blandt andet fordi han har været i tyrkiet og mistænkes for at have været hellig kriger.
Moussa Coulibaly havde løst en enketbillet til Tyrkiet, men han blev afvist i lufthavnen i Istanbul og fløj tilbage til Ajacco på Korsika. Her blev han afhørt af sikkerhedspolitiet mistænkt for at ville tilslutte sig Islamisk Stat. (Daily Mail)

Han er blevet overført til Paris, og der har været ransagning af hans hjem i byen Mantes-la-Jolie vest for Paris.

Soldater bliver angrebet
Der har desuden været flere angreb på politifolk og soldater i Frankrig og andre europæiske lande, udført eller planlagt af islamister. Borgmesteren i Nice siger i videoen nederst, at dette angreb minder om de andre angreb på soldater.
En af soldaterne i Nice blev såret af et dybt knivstik i den ene kind, men er uden for livsfare. En anden soldat blev såret i den ene arm, da han kastede sig over gerningsmanden og uskadeliggjorde ham.  Den tredje soldat slap uskadt fra overfaldet.
Gerningsmanden viste sig at være en gammel bekendt af politiet for diverse småkriminalitetaf ældre dato. De består i voldelige overfald og voldtægter.
Men nok så interessant var han i høj grad i sikkerhedstjenestens søgelys, efter at han var blevet afhørt af grænsekontrollen i Ajaccio, da han via Korsika fløj til Istanbul i Tyrkiet den 28. januar.
Politifolk fra antiterrorkorpset i Paris fløj omgående til Nice for at opklare, om knivstikkeren har været over den tyrkiske grænse til  Syrien for at blive hellig  kriger.
Knivstikkeren er 30 år og hedder Moussa Coulibaly. Samme efternavn som terroristen Amédy Coulibaly, der dræbte fire gidsler i et jødisk supemarked i Paris.
Men de menes ikke at have anden indbyrdes tilknytning end, at de måske begge stammer fra Mali og er opsat af et utæmmeligt had til jøder.
Moussa Coulibaly havde to knive på sig, men han nåede kun at gøre brug af den ene. Måske havde han en medsammensvoren i folkemængden på den travle Avenue Jean Médecin i centrum af Nice, men han er i så fald ikke blevet pågrebet.
 Den franske rabbiner Haim Korsia holder sig løbende orienteret om de to sårede soldaters tilstand og konstaterer, at den permanente trussel mod jøder er særdeles. Det er fortsat nødvendigt, at politi eller militær bevogter jødiske synagoger, forsamlingshuse og skoler.
Nye anholdelser
Der er 10000 soldater på gaden i Frankrig blandt andet for at bevogte jødiske skoler. Det sker efter angrebet for fire uger siden på Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris, hvor ialt 17 døde.
Både præsident Francois Hollande og indenrigsminister Bernard Cazaneuve har forsikret, at det forstærkede beredskab opretholdes.
At der er alvor bag ordene fremgår af, at syv mænd og en kvinde, der er hjemvendte jihadister, er blevet anholdt ved razziaer i omegnskommuner til Paris og Lyon.

 

 

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2938009/Three-soldiers-anti-terror-patrol-Jewish-community-centre-Nice-France-stabbed.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…