Mette Frederiksen var gæst hos Niels Krause Kjær i Deadline d. 27.8. Her gjorde som Socialdemokratiets nye partiformand rede for det besynderlige, at hun på den ene side ønsker, at Socialdemokraterne som landet største parti får maksimal indflydelse, men hun vil på den anden side kun samarbejde med Dansk Folkeparti om en dagpengereform, hvis Venstre er med.
Det synes at stritte i alle retninger. Frederiksen gav, da hun blev bedt om en forklaring, to grunde:
Mette Frederiksens første grund til ikke at samarbejde
Når Løkke er statsminister, så er det ham, der via Finansloven skal skaffe den nødvendige finansiering af dagpengereformen.
Dansk Folkeparti derimod kan som et oppositionsparti bare stemme for den udgiftskrævende reform uden tanke på financieringen, så partiet gratis kan skaffe sig sympati og stemmer. Det er at køre på frihjul. Det er stemmekøb for offentlige midler, og det er indbegrebet af uansvarlighed.
Mette Frederiksens anden grund
Hvis Dansk Folkeparti vil føre socialpolitik med Socialdemokraterne uden om regeringen, så skulle Dansk Folkeparti ikke have peget på Løkke som statsminister.
Så ville det ifølge Frederiksen have hængt sammen. Det er et mærkeligt argument. Dansk Folkeparti kan da sagtens være enige med Socialdemokraterne i dagpengene uden at det med logisk konsekvens betyder, at så skal de pege på en S-regering.
For mig at se er begge dele noget sludder!
Finansloven er grundlæggende
En mindretalsregering som den nuværende smalle Venstreregering må iflg. sagens natur gennemføre den nødvendige lovgivning med ofte skiftende flertal. Anderledes kan det ikke være. Men det betyder da ikke, at de skiftende oppositionspartier er løst fra forpligtelsen til at sikre landet en Finanslov.
Finansloven er jo ikke en politisk lov, men en upolitisk bevillingslov, hvor ansvarlige politikere helt naturligt bevilliger penge til de forslag, der har kunnet mønstre et flertal i Folketinget. Uden en Finanslov kan der ikke afholdes udgifter og så bryder systemet sammen.
Selv SF har i dag anerkendt denne præmis, mens Enhedslisten stadig stemmer mod dele af Finansloven. Og netop derfor hører Enhedslisten heller ikke hjemme i Folketinget.
Mette Fredriksen er bange for Dansk Folkepartis fremgang
Dansk Folkeparti har i modsætning til, hvad Frederiksen vævede om, en lang tradition for at stemme for Finansloven, så hvorfor så det besynderlige argumentet med, at Dansk Folkeparti som et oppositionsparti ikke skulle føle ansvar for Finansloven?
Der er ikke noget i det, og jeg tror, at sammenhængen er en ganske anden end dette lysegrønne nonsens.
En bedre forklaring kunne være, at Frederiksen frygter Dansk Folkepartis vækst i en sådan grad, at hun hellere vil ofre dagpengemodtagerne end styrke DF ved at indgå aftaler med dem?
Og denne frygt er tilsyneladende så massiv, så hun med sit krav om Venstres deltagelse i forhandlinger med Dansk Folkeparti de facto freder Venstreregeringen, så den undgår at komme i mindretal i afgørende spørgsmål.
Er Socialdemokratiets position vigtigst?
Er ovenstående bare tilnærmelsesvis rigtigt, så er det noget af nogle bortforklaringer Frederiksen kom med i interviewet, hvor hun stædigt fastholdt, at hendes krav om Venstres deltagelse i eventuelle forhandlinger med Dansk Folkeparti udelukkende var dikteret af, at Dansk Folkeparti skulle vide, at de ikke omkostningsfrit blot kunne profitere på et politisk samarbejde.
Mette Frederiksen er leder af landets største parti. Det er lidt deprimerende, at i en situation, hvor store og vanskelige beslutninger trænger sig på, der sidder man tilbage med indtrykket af, at hun først og sidst er en taktiker, der som sit primære mål har at sikre Socialdemokraterne og dets position.