Hvilken arbejdsløshedskø skal nye flygtninge stille op i?
Regeringen vil oprette en arbejdsgruppe oprettes der skal skaffe arbejde til nye flygtninge indvandre, der skal i arbejde straks. De skal så bo der hvor der er arbejdspladser.
Jeg vil foreslå der nedsættes en arbejdsgruppe der finder ud af hvilken arbejdsløshedskø flygtninge skal stå i.
1. Køen på 131.000 arbejdsløse i a kassen
2. Køen på 60.000 der er faldet ud af a kassen
3. Køen på 150.000 indvandre der står til rådighed for arbejdsmarkedet
4. Køen på 40.000 der er i virksomhedspraktik og er medlem af en a-kasse, men ryger ud af statistikken (kø 1) mens de er i praktik
5. Køen på 40.000 der er på kontanthjælp men som gerne vil have job
6. Køen på 20.000 pensionister der gerne vil tjene 10.000 kr. skattefri
7. Køen på 15.000 flygtninge landet i dk. i 2014
Man kunne også springe køen over og så sende arbejdsgiverne på sprogkursus. De første jobkonsulenter er ansat, pas på derude.
Det er ikke kun græske politikkere der omgås sandheden. Jeg ser frem til næste valg. Skal løgn være omkostningsfrit, valget er dit.
Der er 2,7 mill. arbejdspladser i DK og 486.000 arbejdsløse, hvorfor tror man så at arbejdsløsheden er på 5% når den er på 18% eller kun 7% lavere end Grækenland?
Claus Hanquist
EU er på mange måder et absurd menageri
Først sender medlemslandene milliarder ned til Bruxelles.
Derpå ansætter EU en række særdeles højt lønnede medarbejdere til at forvalte reglerne.
Så går danske kommuner sammen i netværk og ansætter dygtige og højtlønnede medarbejdere, som skal skrive velunderbyggede ansøgninger.
Hvis disse ansøgninger godkendes, kan kommunerne derpå forvente at få nogle af de penge tilbage, som i første omgang sendte ned til EU og til det græske sorte hul.
Det er da et tosset system.
Morten Dreyer Folketingskandidat for DF
Pinafore kendetegner den danske folkesjæl
De fleste politikere og borgere i det danske samfund er som admiralen i operetten Pinafore. Som han lader de sig glide med af strømmen, for at få en højere rang og de bedst lønnede stillinger.
Jantelov, ligegyldighed, intetsigenhed, almindeligheder, mangel på konsekvens og disciplin kendetegner dem.
Når sundhedsstyrelsen i årevis kan lade psykiatere praktisere til skade for patienterne uden at fratage dem retten til den, har vi ikke længere et retssamfund. Politikerne bør vise konsekvens og fyre ledelsen i styrelsen som flere gange har svigtet deres ansvar.
Også den massive indvandring, er et tegn på politikernes laden stå til og glide med strømmen.
Poul Sivertsen
Islam
Vestens ledende politikere plus nogle biskopper, universitetsansatte, redaktører og digtere har erklæret, at terrorister misbruger eller perverterer islam, når de begår ritualmord og råber “Allah-u-akbar”.
Hvor er den sande islam? Hvem taler på islams vegne?
Valgkampen nærmer sig, og borgerne bør gå politikerne på klingen og bede om et svar på spørgsmålet.
De – politikerne – kan evt. hjælpes lidt på sporet med et par uddybninger: Repræsenterer al Azhar-institutionen i Cairo “rigtig islam”? Gør Saudiarabien? Det Muslimske broderskab? Khomeini og hans efterfølgere? Erdogan og hans AKP i Tyrkiet?
Torben Snarup Hansen