Det blev fem uger, som Samuel Dalsgaard Hughes vist aldrig glemmer. De fem uger, hvor han var i praktik som lærerstuderende.
Det foregik på en skole, som ligger i et område, der engang var et arbejderkvarter med gode almennyttige boliger. Men i dag er det en ghetto med arbejdsløshed, vold og kriminalitet. På skolen har hovedparten af de mange hundrede elever indvandrerbaggrund.
Samuel Dalsgaard Hughes har skrevet en kronik i Information om sine oplevelser på skolen. Den hedder ”De udsigtsløse”, fordi mange ikke tror, at børnene har en fremtid med uddannelse og job. Og de fem uger har åbnet hans øjne for, hvor svært det ser ud.
En del af børnene har forældre, der opdrager dem med vold.
Der er børn, der overfalder hinanden og filmer det imens.
Der er pigtråd omkring legepladsens hegn, og skolegården er konstant overvåget.
Undervisningen kan kun gennemføres med straf og belønning, fordi det er, hvad eleverne er vant til hjemmefra. Og det er helt galt med det faglige niveau.
”I den 5. klasse, jeg var tilknyttet, var kun fem ud af 20 elever fagligt alderssvarende, fire elever var kommet til Danmark inden for det seneste par år.” (Information)
Men vold i familierne, vold blandt eleverne, kriminalitet, hærværk og et lavt fagligt niveau er ikke det hele.
Den lærerstuderende er også blevet rystet over at opleve forholdet til danskerne og det danske samfund.
Forældresamtaler skal foregå med tolk
Han fortæller, at hans virkelighedsbillede er blevet vendt op og ned.
”Alle mine fordomme blev bekræftet på skolen. Hvor ’dansker’ er et skældsord. Hvor en 5.-klassesdreng nægter at gå ind i et klasselokale med piger. Hvor kun seks af 20 forældre kommer til forældresamtale, og hvor fire af de seks samtaler skal foregå med tolk.”
Den lærerstuderende har altså stiftet bekendtskab med en forældrekreds, hvor kun omkring en tredjedel udviser interesse for deres børns fremtid.
Og af de forældre, der viser interesse for børnene fremtid og skolens arbejde, er fire ud af seks så dårlige til dansk, at der er brug for tolk.
Samtidigt har Samuel Dalsgaard Hughes oplevet en holdning gående på, at dét at være dansker er noget meget ringe – ”dansker” er ligefrem et skældsord, siger han.
Et dilemma
Den lærerstuderendes oplevelser er ikke enestående, men kan opleves på mange andre skoler, hvor flertallet af elever har anden etnisk baggrund.
Han har mødt det dilemma, man kan stå med, når meget forskellige kulturer pludselig skal fungere sammen.
Hvis man vil sætte sig i respekt og lære eleverne, at deres handling har konsekvenser, så kan man blive nødsaget til at kontakte deres forældre. Men det kan betyde, at de bliver fysisk afstraffet.
”Fysisk afstraffelse er et opdragelsesredskab for nogle af familierne. Det tages især i brug efter en opringning fra skolen, hvilket sætter læreren i noget af et moralsk dilemma.”
Hvad skal man gøre?
Så det kan være mere end svært at fortælle forældrene om problemer, når man nu ikke ønsker, at barnet skal have tæsk.
Men hvad gør man for at ændre på en situation, hvor så mange af både børnene og deres forældre har særdeles svært ved at begå sig i det danske samfund?
Samuel Dalsgaard Hughes svarer selv, at man er nødt til at påtage sig et ansvar for at få integrationen til at fungere. Børnene er der. De kan ikke gemmes væk. Det er dem, man skal tage udgangspunkt i, skriver han.
Han roser de mange engagerede lærere, som hver morgen møder op og gør en kæmpe indsats for at få det til at fungere.
Problemet er bare, at man ikke kommer langt med integrationen, hvis forældrene ikke er interesserede i at blive integrerede, og hvis de giver denne holdning videre til deres børn.
Det er jo ikke ligefrem et bidrag til integrationen, hvis børnene derhjemme lærer, at ”dansker” er et skældsord. Som dansker oplever man dette som stærkt provokerende.
Det gavner heller ikke integrationen, at så mange indvandrere lever på overførselsindkomster, ofte af anseligt omfang, fordi der er mange børn.
Hvad vil Samuel personligt gøre?
Samuel Dalgaard Hughes har haft et barsk møde med virkeligheden på en skole med mange tosprogede elever. Det kunne være interessant at vide, hvad han gør, når han bliver færdiguddannet.
Vil han have ideer til, hvordan tingene kan fungere bedre? Vil han i det hele taget tage arbejde på en skole med mange tosprogede?
Eller vil hans kronik i Information stå tilbage som en beskrivelse af en erfaring, som han personligt ikke ønsker at få gentaget?
Hans valg kan sige noget om, hvor meget han selv tror på, at skoler som denne kan forandres til det bedre.
Læs kronikken her:
http://www.information.dk/526093
