Hele EU’s asylsystem har været bygget på to ting:
For det første skal der være en holdbar kontrol med EU’s ydre grænser.
For det andet skal asylansøgninger behandles i det første land, hvor asylansøgerne kommer ind i EU. Hvis de når frem til andre EU-lande, kan disse lande sende dem tilbage til det første land.
Dette sidste kræver, at de enkelte EU-lande har nogenlunde styr på, hvem der bevæger sig ind og ud af deres lande.
Hele dette system er i de seneste uger brudt sammen. Hverken kontrollen ved de ydre eller de indre grænser fungerer. Asylansøgerne har stort set bevæget sig rundt i Europa, som det passer dem.
Nu står det klart, hvor katastrofale konsekvenser denne udvikling har.
Det er baggrunden for, at Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl lørdag gjorde grænsekontrollen til hovedtema på partiets årsmøde.
Der er nu behov for, at partier, Venstre-regeringen og Socialdemokraterne kommer på banen.
Det er gået helt galt for Tyskland
Det var Tyskland, der undergravede EU’s asylsystem. Man sagde, at hvis de syriske asylansøgere var i stand til at tvinge sig vej frem til Tyskland, så ville de få lov til at blive der.
Samtidig fik Tyskland sendt et signal til de andre EU-lande om, at asylansøgerne selv skulle bestemme, hvor de ville hen. Myndighederne skulle ikke længere holde kontrol med, hvem der bevægede sig ind og ud af deres lande.
Det smittede blandt andet af på Danmark, hvor asylansøgere fik lov til at trænge ind i landet uden nævneværdig modstand fra myndighederne.
I mellemtiden er det så gået helt galt for Tyskland. Situationen kom fuldstændig ud af kontrol. Så nu har tyskerne fundet ud af, at man vist alligevel skal have styr på, hvem der passerer over grænserne – og sende folk tilbage til det første EU-land, de er kommet fra.
Men hvad med Danmark?
Danmark som tag-selv-bord
Thulesen Dahl slår til lyd for, at Danmark skal genvinde kontrollen med sine egne grænser. Der skal ikke være frit spil for asylansøgere til at trænge ind og dermed gøre Danmark til et tag-selv-bord.
Når Dansk Folkeparti taler om grænsekontrol, så mener partiet, at toldere og politi helst skal være permanent til stede på grænsen.
Det vil regeringen ikke være med til. Men det afgørende her og nu er ikke, præcis hvilken form grænsekontrollen skal have. Det afgørende er, at man overhovedet har viljen til at kontrollere Danmarks grænser.
Det har man jo ikke haft i den seneste tid, hvor asylansøgere stort set har kunnet komme ind i landet, som det passede dem – endda med politieskorte på motorvejen.
Politiet og regeringen har jo godt vidst, at disse mennesker var illegalt i landet. Man har bare ikke villet gøre noget ved det.
Spørgsmålet er nu, om regeringen er parat til at ændre holdning til dette – i forlængelse af, at Tyskland er ved at foretage en kovending for at få styr på sine grænser.
Det samme spørgsmål kan stilles til Socialdemokraterne. Vil de beskytte den danske grænse, eller vil de fortsat tillade et tag-selv-bord?
De tyske politikere er ved at få kolde fødder over det, de har sat i gang. Hvad med de danske?
Støtte til Ungarns forsvar for de ydre grænser
Thulesen Dahls forholdt sig ikke kun til den danske grænsekontrol. Han talte også om kontrollen ved EU’s ydre grænser, der selvfølgelig er helt afgørende.
Han roste i den forbindelse Ungarns ihærdige kamp for at holde styr på sin grænse til Serbien, der samtidig er EU’s ydre grænse. Heri lå en anerkendelse af, at Ungarn tager en kæmpe tørn på hele EU’s vegne – og en efterlysning af, at Danmark og andre anerkender dette.
Hvornår hører man regeringen og Socialdemokraterne anerkende, at Ungarn faktisk forsvarer EU’s ydre grænse – netop det, som alle taler om?
Man behøver jo ikke at være enig i alt, hvad Ungarn foretager sig, for at kunne se dette og give Ungarn noget støtte.
Nu har Dansk Folkeparti spillet ud. Forhåbentlig vil regeringen og Socialdemokraterne skabe større klarhed over deres holdning til kontrollen ved Danmarks grænse mod syd og EU’s ydre grænser.
