Aleqa Hammond, der sidste efterår måtte gå af som formand for Grønlands Landsstyre og formand for Siumut-partiet efter at have forgrebet sig på offentlige midler, blev den 18. juni valg til det danske Folketing.
http://www.dr.dk/nyheder/udland/oppositionsparti-hammonds-magtmisbrug-har-skabt-utryghed-i-groenland
Grønland har ligesom Færøerne 2 pladser i det danske Folketing. Det andet grønlandske parti, IA (Inuit Ataqatigiits), bliver repræsenteret af 37-årige Aaja Chemnitz Larsen. Hun er uddannet cand.scient.adm. og er tidligere direktør for Velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq.
På Færøerne blev valgt den 48-årige Høgni Karsten Hoydal, der er formand for Tjóðveldi (Republikanerne). Han har været landsstyremand (minister) og er nu lagtingsmedlem. Han har tidligere været medlem af Folketinget og blev valgt i 2001, 2005 og 2007. Umiddelbart efter valget har han anmodet om orlov mhp at fokusere på det færøske lagting.
Det færøske socialdemokrati (Javnaðarflokkurin) bliver repræsenteret af Sjurdur Skaale – journalist, skuespiller og sanger, der i forvejen var medlem af Folketinget.
Det bemærkelsesværdige ved valget på Grønland er, at Siumut har valgt den skandaleramte Aleqa Hammond. På Grønland blev hun fundet uværdig som landsstyreformand og som partiformand og blev afsat fra begge poster. Til spekulationerne om hendes værdighed i det danske Folketing, understreger hendes partifæller i Siumut, at hun ikke blev dømt for noget.
I øvrigt skulle hun have betalt de mere end 200.000 misbrugte offentlige kr. tilbage til Landskassen. Berlingske Tidende kunne dog sidste år oplyse, at Aleqa Hammond tilbage i 1996 måtte modtage en dom for bedrageri.
http://www.b.dk/nationalt/groenlands-regeringschef-tav-om-gammel-dom-for-bedrageri
Aleqa Hammond er valgt, men det er op til Folketinget selv, om hun regnes for værdig til at sidde i Folketinget – i øvrigt som en sikker støtte til rød blok. Det vil være en barok situation hvis en person, der ikke findes værdig til tillidsposter i det grønlandske hjemmestyre findes værdig til at sidde i det danske Folketing.
Grundlovsændring nødvendig
På selve valgdagen den 18. juni 2015 så det længe ud til, at de Nordatlantiske mandater kunne blive afgørende for regeringsdannelsen. Som valget faldt ud på Færøerne og Grønland ville det have betydet 4 mandater til støtte for den røde blok.
Denne situation har givet anledning til overvejelser om hensigtsmæssigheden af, at de Nordatlantiske mandater i en given situation har ret til at bestemme regeringssammensætningen i Danmark. Med 5 mandaters overvægt til blå blok blev situationen ikke aktuel, men det ligger helt klart, at begrænsning af de Nordatlantiske mandaters indflydelse vil kræve en ændring af Grundloven.
Misbrug af offentlige midler på Grønland
Hammond-skandalen førte til valg på Grønland, men oplysningen om uregelmæssighederne overraskede egentlig ikke. I de senere år har der fra Nuuk været en strøm af forlydender om hjemmestyrets misbrug af offentlige midler, nepotisme, vennetjenester og kammerateri. Det er slemt, men værre er den generelle økonomiske situation på Grønland.
Grønlands økonomi
Ingen tegn på bedring af den grønlandske økonomi i 2015, skrev Økonomisk Råd i sin rapport ”Grønlands Økonomi 2014”. I rapporten tegnes et dystert billede af et samfund i tilbagegang. Økonomisk aktivitet som følge af mineral- og olieindvinding har lange udsigter, og fem år efter indførelsen af Grønlands Selvstyre er der ikke gennemført reformer, der kunne have understøttet en selvbærende økonomi.
Grønland er i dag fortsat afhængig af de 4,7 mia. kr., som bloktilskud og refusioner fra Danmark og tilskud fra EU udgør – svarende til 35 pct. af BNP! Hertil kommer for Danmarks vedkommende udgifter til overvågning og suverænitetshævdelse, herunder fiskeriinspektion samt eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste.
Ledigheden er stigende og skønnes nu til omkring 10 pct. af arbejdsstyrken, og selvom Landskassen har været begunstiget af ekstraordinære indtægter er der udsigt til underskud i 2015 og følgende år.
Grønland kan ikke selv løse problemerne
Selvom Grønland for tiden har et meget selvstændigt Hjemmestyre, er der ingen grund til at tro, at det nye Landsstyre vil kunne løse problemerne. Hvis Danmark eller andre lande havde været i samme situation, ville mappemændene fra IMF og andre internationale kreditinstitutioner hurtigt aflægge os besøg og diktere vilkårene for at undgå en statsbankerot.
Grønlands særlige statsretslige stilling forhindrer den type økonomisk sanering.
Rigsfællesskabet
De skiftende landsstyreformationer har tydeligvis ikke levet op til deres ansvar, og derfor må det hilses velkommen, at statsministeren har taget fat i det kildne spørgsmål under mødet i Statsministeriet den 7. januar 2015 med den nye landsstyreformand, Kim Kielsen.
Siden er der tilsyneladende ikke sket noget, og det er derfor på høje tid, at Danmark og Grønland nu i Rigsfællesskabets ånd sætter sig sammen for at få en alvorssnak om den økonomiske knibe, Grønland befinder sig i.
Grønland skulle nødig – som følge af regeringens berøringsangst og misforstået respekt for Hjemmestyret – ende i samme situation som Færøerne i begyndelsen af 90´erne.
Bunden oprydningsopgave for en borgerlig regering
En ny borgerlig regering bør allerede nu indstille sig på, at en af de første store opgaver bliver at få skabt orden i det økonomiske kaos på Grønland.
Hvis der først opstår international opmærksomhed om den fortvivlede situation, vil det ikke bidrage til at styrke Danmarks renommé eller kreditværdighed. Det vil ikke gøre opgaven lettere, at en skandaleramt grønlandsk politiker nødvendigvis må inddrages i den i forvejen særdels delikate opgave.