Med sin afvisning af Dansk Folkepartis krav om stationær toldkontrol ved den dansk-tyske grænse har Lars Løkke Rasmussen bragt sig i mindretal blandt de blå vælgere blot få dage før, han i går officielt tiltrådte som statsminister.
Ifølge en meningsmåling, som Gallup foretog for Berlingske så sent som den 22. juni erklærer således 65 procent af blå bloks vælgere sig enige eller overvejende enige i, at Danmark bør indføre fysisk toldkontrol.
Tidligere i februar i år viste en Epinion-måling for DR Nyheder, at 62 procent af danskerne uanset politisk tilhørsforhold ønsker grænsekontrollen genindført.
Skal man tro meningsmålingerne har Dansk Folkeparti folkelig opbakning bag sine krav om en stationær toldkontrol ved grænsen, og partiet har da heller ikke i sinde at opgive kampen.
DF: Vi vil bruge finanslovsforhandlingerne
Tværtimod vil Dansk Folkeparti nu bringe finanslovsforhandlingerne i spil i et forsøg på at få et flertal i Folketinget til at imødekomme befolkningens krav om sikring af landets grænser.
Det oplyser partiets magtfulde gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup, til Den Korte Avis.
“Under finanslovsforhandlingerne vil vi bringe stationær toldkontrol på bane med krav om øgede bevillinger til både toldere og politi, ligesom vi også vil forlange, at der bliver afsat midler til opførelse af stationære anlæg ved den dansk-tyske grænse,” forklarer Peter Skaarup og understreger:
“Og selvfølgelig kan det lade sig gøre inden for rammerne af Schengen. Både England og Irland er medlemmer af Schengen, men de har forbehold for den del af Schengen, der omfatter grænsekontrol, og har derfor både politi- og toldkontrol ved deres grænser”
Ingen grænsebomme og store bygningsanlæg
Peter Skaarup lægger vægt på, at der ikke er tale om, at Dansk Folkeparti vil have genindført grænsebomme og store bygningsanlæg.
“Vi taler om en kontorbygning, som tolderne kan benytte, når de for eksempel skal tjekke nummerpladescannere eller have folk inde til afhøring og så naturligvis om hastighednedsættelse ved passage af grænsen og etablering af frakørselsanlæg for køretøjer, der skal undersøges,” forklarer Peter Skaarup og fortsætter:
“Og så er det i øvrigt også et spørgsmål om arbejdsmiljø for tolderne, der nu er henvist til at stå på rastepladser og lignende i al slags vejr, når de skal passe deres arbejde.”
Grænsekontrol virker
At grænsekontrol virker og er effektiv blev blandt andet tydeligt illustreret i løbet af de blot fem måneder fra den 15. juli 2011 og indtil den 15. november 2011, hvor der blev stationær grænsekontrol under den borgerlige regering efter ønske fra Dansk Folkeparti. Det var samme år, hvor regeringen Helle Thorning-Schmidt som noget af det første straks efter sin tiltrædelse besluttede at nedlægge grænsekontrollen.
I løbet af disse blot fem måneder blev der beslaglagt tonsvis af nakotika og millioner af kroner.
I et svar til Folketingets Retsudvalg har Skatteministeriet og Justitsministeriet således oplyst, at der alene i perioden 1. juli til 30. september 2011 blandt andt blev beslaglagt 3.690 kilo hash, khat og anden form for nakotika.
I hele perioden med permanent grænsekontrol blev der konfiskeret 6,8 millioner kroner og politiet fik i løbet af disse blot fem måeder overdraget 88 alvorlige sager fra tolderne.
Det drejede sig blandt andet om menneskesmugling, ulovligt ophold, overtrædelse af indrejseforbud og pågribelse af efterlyste personer. Der til kommer 37 sager om overtrædelse af våbenloven samt 13 sager vedrørende narkotikasmugling
Grænsekontrol: Kun ni linjer i regeringsgrundlaget
Disse facts om effektiviteten af den grænsekontrol, Lars Løkke Rasmusen som statsminister i VK-regeringen selv var med til at indføre i 2011, er åbenbart siden hen gået i glemmebogen.
I det 36 sider lange regeringsgrundlag, der blev fremlagt i går, er der ni linjer om sikring af Danmarks grænser, og der er udelukkende tale om hensigtserklæringer såsom, at:
“Regeringen vil gennemføre en markant styrkelse af kontrollen i grænseområderne med henblik på at give politi og toldvæsenet bedre muligheder for at gribe ind over for grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring.”
Det skal foregå inden for rammerne af Schengen og med følgende budskab til kriminelle elementer: “De kriminelle skal vide, at Danmark ikke er et fristed for grænseoverskridende kriminalitet,” understreges det i regeringsgrundlaget.
Så må man jo håbe, at de kriminelle læser det.
Har Lars Løkke og Venstre ændret holdning?
Med ni uforpligtende linjer om grænsekontrol i regeringsgrundlaget, er det et spørgsmål, om ikke Lars Løkke Rasmussen og Venstre i deres ageren har givet vælgerne det indtryk, at der med en ny borgerlig regering vil blive genindført en form for fast grænsekontrol.
Sidste år var den grænseoverskridende kriminalitet vokset til nye højde. Det kunne mærkes af borgere i hele landet, men særlig stærkt i Sydjylland. Presset for kontrol med grænsen voksede.
Det fik Helle Thorning-Schmidt til at love ændringer i sin åbningstale til Folketinget den 7. oktober. Blandt andet skulle der indføres nummerpladescannere.
Men det var dengang ikke nok for Lars Løkke Rasmussen. Han benyttede anledningen til at kritisere Helle Thorning-Schmidt for at regeringen havde afskaffet den stationære grænsekontrol ved at fjerne bevillingen på 55 millioner til de faste anlæg.
“Jeg er selvfølgelig enig i, at vi skal styrke vores grænsekontrol, og derfor er det da også trist, at regeringen som det første sparede de 55 millioner kroner væk, som vi havde sat af til en øget grænsekontrol.”
Venstre to dage før valget: Vi er med på grænsekontrol
Det er udtalelser som dem Lars Løkke Rasmussen fremsatte i oktober sidste år, der gav grobund for en tiltro til, at der ville komme andre boller på suppen, så snart Lars Løkke Rasmusen generobrede de berømte nøgler til Statsministeriet.
Og det blev få dage før valget bekræftet af Venstres nu daværende retsordfører, Karsten Lauritzen.
Da Dansk Folkeparti tirsdag den 16. juni og altså to dage før valget understregede, at de vil have genindført grænsekontrollen fra 2011, var der lutter imødekommenhed fra Venstres side:
“Dansk Folkeparti har jo ret i, at der har været behov for mere grænsekontrol, og der er stadig behov for at gøre mere, end vi gør nu. Så vi er med på det, men hvordan vi så lige gør det, det skal vi diskutere med Dansk Folkeparti” (Ritzau)
Den diskussion blev der ikke meget ud af, men blot ni uforpligtende linjer i et regeringsgrundlag.
Hvad der var lovligt i 2011 er nu pludselig ulovligt
Lars Løkke Rasmussen afviser nu pludselig at indføre fast grænsekontrol med den begrundelse, at det vil være i strid med Danmarks Schengen-forpligtelser.
Det var det ikke i 2011, da selv samme Lars Løkke Rasmussen som statsminster indførte den toldkontrol, som Dansk Folkeparti nu ønsker genindført.
Tværtimod blev det fredag den 10. juni 2011 i en notits til Folketinget fra Justitsministeriet og Skatteministeriet understreget, at:
“Det er vurderingen, at aftalen om permanent toldkontrol er i overenesstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til Schengen-samarbejdet og EU-traktaten.”
Hvad der var lovligt i 2011 er altså nu pludselig blevet måske ulovligt. Det virker, som om både Justitsministeriet og Skatteministeriet her har et forklaringsproblem.
Medmindre Lars Løkke Rasmussen har udtalt sig for egen regning og risiko:
“Det vil Dansk Folkeparti nu have undersøgt. Vi vil have klarlagt, hvad der her er op ned,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis.