Tirsdag aften ved 21-tiden tikkede en anmeldelse ind hos Københavns Politi om, at ”unge” var ved at grave brosten op og lægge dem i poser.
Da politiet nåede frem, lykkedes det at anholde to personer i 20’erne, som var i gang med at smadre ruder i Korsgadehallen på Blågårds Plads på Nørrebro. Resten af gruppen stak af fra politiet. (MX)
Ifølge Local Eyes blev der smadret 5-7 ruder i sportshallen. Hver rude har en værdi af omkring 30.000 kr.
Men angrebet gik også ud over det lokale Blågårds Bibliotek.
”Ifølge politiet har der været nogle uroligheder med 15-20 unge på Blågårds Plads. Så da politiet fik anmeldelsen sendte man en del mandskab til stedet, i håbet om at de unge kunne dæmpes lidt. Der faldt ro over pladsen ved 22-tiden.” (BT)
Der skete altså ikke gerningsmændene noget. Politiet nøjedes med lidt pædagogik for at få ro på.
Vagtchef Henrik Brix ved Københavns Politi har ikke noget bud på, hvorfor mændene gik amok.
Det er især indvandrerbanden Loyal to Familia som holder til på Blågårds Plads.
Hærværk mod biblioteker er en del af et mønster
Indvandrerbander synes at have en forkærlighed for at lave hærværk mod offentlige bygninger. Det er især biblioteker, skoler og beboerhuse/væresteder som må holde for.
I Avedøre syd for København angreb 10 mænd det nye lokale bibliotek i januar, hvilket resulterede i 22 smadrede ruder.
I Herlev blev der lavet omfattende skader på biblioteket i februar.
I Bispehaven vest for Aarhus smadrede indvandrerbøller mindst 20 ruder i områdets beboerhuse.
I Haslev blev et indgangsparti smadret i juli.
I Vejle blev 6 termoruder smadret i august.
I september fik et værested i Korsør for psykisk sårbare mennesker overmalet vinduer og murværk med LTF autografer (LTF står for banden Loyal to Familia).
Og sådan kunne man blive ved. Hvis man tog de mange hærværksepisoder fra de store almennyttige boligområder med, ville opregningen blive endeløs. Blot skal nævnes, at alle beboerne i et boligområde som Bispehaven i det vestlige Aarhus betaler en forsikringspræmie på 3.000 kr om året.
Årsagen til den høje præmie er omfattende hærværk på og omkring bebyggelsen. I første halvår af 2015 var udgiften til udbedring af hærværk 849.000 kr.
Uanset hvor i landet indvandrere gør opmærksom på deres utilfredshed, er mønstret det samme: Det handler om at ødelægge og smadre. En af de alvorligste episoder udspillede sig på Nørrebro for 16 år siden i 1999.
Mænd med indvandrerbaggrund og autonome ekstremister gik fuldstændig amok, fordi myndighederne havde udvist en kriminel tyrker fra Vollsmose.
”Vinduesfacader over hele bydelen blev knust, gadebelysningen blev kortsluttet, biler blev brændt af og pressefolk fik tæsk, og nogle af Københavns største færdselsårer blev afspærret af demonstranterne.” (DR)
Politiet skal ikke dæmpe men anholde
Når granvoksne mænd i 20’erne går til angreb på offentlige bygninger, så skaderne løber op i adskillige hundrede tusind kroner, er det en sag, som samfundet må tage alvorligt. Det gør man altså ikke, hvis de bare bliver mødt med politi-pædagogik, hvor man prøver at “dæmpe de unge lidt”. Man må sætte kræfterne ind på at få fat i hærværksmændene.
Der er ikke tale om tilfældige drengestreger. Derimod er der tale om et bevidst og planlagt angreb på offentlig ejendom.
Skaderne vil nu blive udbedret på borgernes regning, og det er ikke småbeløb, det handler om.
De store ruder i Korsgadehallen koster omkring 30.000 kr stykket, dertil kommer de mange smadrede ruder i biblioteket, udgifter til oprydning og løn til diverse håndværkere.
Den samlede regning må anslås at løbe op i noget, der ligner en halv million kroner.
For at se de omfattende skader fra tirsdagens optøjer klik HER.
Udviklingen går den forkerte vej
Problemerne med utilpassede indvandrere, som lever efter deres hjemlandes klan- og stammenormer, er de samme år efter år – til trods for, at de danske skatteborgere har betalt for myriader af integrationsprojekter, der sammenlagt bliver til mange milliarder kroner.
Tilbage i 1998 advarede en flok socialdemokratiske borgmestre fra Københavns vestegn mod “udviklingen” .
“Regeringen skal gøre noget ved det her, enten skal man sige til den danske befolkning, åbent og ærligt, at sådan vil Danmark udvikle sig, eller også skal man skabe en helt anden politik,” sagde Kjeld Hansen borgmester i Herlev i 1999.
Nu er der gået 16 år, og man kan stadig sige det samme.
