Gimi Levakovic
I udsendelsen om Gimi Levakovic udtalte et af hans mindreårige børn, at de ikke havde lyst til t blive kriminelle.
Jamen, så kunne man jo med god ret tvangsfjerne dem. Man har jo før gjort det for mindre. Og så kan han udvises.
John Lindblad Christensen, Albertslund
Hvem betaler
Jeg vil gerne spørge hvem skal betale denne forbryders Advokat? Hvad koster denne forbryder Levakovics det danske samfund?
Ham og advokat Elmquist griner af det danske retssystem. Vi danskere er til grin igen, hører det da aldrig op?
Svend Åge Jessen, Svendborg
Afmægtige retsstat
Med Østre Landsrets afgørelse i Levakovic-sagen udstiller retsstaten Danmark endnu en gang sin afmægtighed over for de rene forbryderdynastier.
At Byrettens afgørelse om udvisning til den storkriminelle i den sag var den helt rigtige, lader Landsretten åbenbart hånt om, ligesom den lader hånt om, ikke mindst befolkningens opfattelse af den såkaldte retshåndhævelse, ud i, hvad der er ret og rimeligt, set i forhold til omstridte persons enormt synderegister med så mange uskyldige ofre blandt.
Dette kan han så fortsætte på, når han om ikke så længe for første gang bliver løsladt på prøve efter sin sidste dom på blot halvandet års fængsel.
Her gik jeg ellers og troede, at vort retssystem også skulle være med til at beskytte sine lovlydige medborgere mod kriminalitet. Det lader ikke til at være tilfældet.
Landsrettens afgørelse er sikkert “rigtig” rent juridisk, men i virkelighedens verden, og uden for “pudderparykkerne og de lange kåber”, er den aldeles forkert, og i øvrigt komplet tåbelig.
Steffen Rasmussen, Skovlunde
Journalister med gang til vold
Så henviste LLR igen til en vælger, som han havde talt med om sundhedsvæsenets stade. Her er tale om en 83-årig, der er på genoptræning.
Så går jeg ud fra, at DR og TV2 er i fuld gang med at mobilisere “journalisterne” fra Panorama-sagen, så de kan få fat i den 83-årige og jage ham mere eller mindre til døde for at få ham til at sige noget dårligt om LLR.
Som bekendt er medierne overhovedet ikke interesserede i sagen men kun i at kaste smuds på LLR og blå blok i det hele taget.
Desværre nåede jeg ikke at få navnet på DR’s voldsmand, men for TV2 var det Knud Brix, der fuldstændig uden blusel fortsætter sin gerning på TV-stationen uden at ledelsen tilsyneladende har grebet ind. Jeg går ud fra, at DR’s voldsmand også fortsætter da ledelsen i DR heller ikke greb ind.
Man må håbe at den 83-årige har bragt sig i sikkerhed idet han næppe er helt så mobil som Panoramas direktør, der så vidt vides undgik varige fysiske men.
Jeg ved godt ar episoden med Panoramas direktør ligger 1/2 år tilbage, men jeg tvangsopkræves fortsat beløb til at drive DR og delvist TV2, herunder er jeg også med til at betale løn til de to journalister og deres ledelser, hvilket er helt uhyrligt og selvfølgelig ikke burde kunne finde sted.
Tag så at afskaffe den licens og lad dem der vil se de to kanaler selv betale for det.
Lene Andersen
Man gør børn fortræd
Tænk, at det skulle komme så vidt, at den nye skolereform ligefrem truer elevernes sundhed og livskvalitet?
Reformens alt for høje ambitionsniveau og de lange arbejdsdage påfører elever, lærere, forældre og skoleledere stress og mistrivsel, der genererer sygdom og fravær.
Tænk, at elever og forældre nu tvinges til at søge lægehjælp til at undgå, at skolesystemet gør børnene syge? Det er, hvad flere af landets børnelæger, kan berette om.
En af dem Karen Tilma, Brønderslev, siger til Fyns Amts Avis 7. oktober:
”Der kommer den ene efter den anden, der er syg med stress-symptomer og belastning. De er udmattede, når de kommer hjem, og især de små har opgivet fritidsaktiviteter og legeaftaler.”
Hvad er det for uhyrligheder lovgivningsmagten byder vore børn og forældre? Den gør jo vore børn og børnebørn fortræd.
Skolerne er blevet til effektive moderne produktionsvirksomheder, der prioriterer ”profit” højere end alm. menneskelighed (med alle dens fejl og mangler.)
Denne reform er en skændsel.
Hvis ikke politikerne griber ind og får rullet reformen tilbage, burde de ansvarlige egentlig politianmeldes for vanrøgt.
Kan undervisningsministeren ikke løse sin opgave, bør hun gå af, også selv om den nuværende regering har arvet “aben” fra den tidligere.
Statsministeren har et medansvar og pligten til at påse, at den sygdomsfremkaldende – formentlig ulovlige praksis – i skolerne straks ophører.
Ind til da kan alle landets forældre blive tvunget til at hente deres børn hjem fra skole hver dag, når nok er blevet nok.
Børnene er forældrenes – ikke samfundets!
Jørgen Mejrup
Om skinmanøvrer og ytringsfrihed
741.746 mennesker stemte på DF ved valget, og langt flere end det ønsker en opstramning i udlændingepolitikken. I særdeleshed ønsker flere og flere i befolkningen, at der sker et stop eller en kraftig reduktion i antallet af muslimer som kommer til landet.
Et flertal ønsker sig også permanent kontrol ved grænsen, hvor trafikken skal køre langsomt forbi toldere og politi, som derved let kan vinke mistænkelige køretøjer ind til siden. Begge er det ønsker som kun meget lidt afspejles i det danske parlaments handlinger.
Lige nu håndhæves hverken Dublin-forordningen eller Danmarks suverænitet ved grænsen, og det vælter ind i landet med mennesker.
Det er fortrinsvist muslimer, mange er unge mænd, og mange af dem er fjendtligt indstillet. Det er altså hovedsagligt mennesker som erfaringsmæssigt ikke kan integreres. De fleste drager videre til Sverige, men mange søger asyl i Danmark. Hvor mange der opholder sig i landet ulovligt, og hvor mange der er farlige, ved man ikke.
Der er simpelthen ikke styr på, hvor mange og hvem der kommer ind over grænsen. Det er en prioritering der helt klart beviser, at internationale hensyn i folketinget lige nu trumfer hensynet til det danske folk.
Danskernes ønsker tilsidesættes, for særligt ikke at træde EU/Merkel over tæerne. Det udvander demokratiet. Valghandlingen bliver derved mere og mere en skinmanøvre, og stemmesedlen lidt af en narresut.
At det, frem for danskerne, i så høj grad er EU og en tysk kvinde der bestemmer i Danmark, bringer demokratiet i krise.
Havde invasionen da bare bestået af venlige mennesker med et fredeligt “program” inde i hovedet, så havde vanskelighederne ikke været nær så uoverskueligt store. Sådan er det bare slet ikke. Kernen i det problem er ; at muslimer generelt er uimodtagelige for vestlige frihedsværdier, og følgeligt umulige at integrere.
I stedet koloniserer de, og ambitionen er at ændre det danske samfund. Et stort antal – måske flertallet – ser sig selv som fjender af Danmark, danskerne, dannebrog, vore soldater, demokrati og vestlige frihedsværdier.
Det problem afspejles i et debatindlæg med overskriften “Ytringsfriheden blev taget som gidsel” i JP d. 2/10 2015, hvor Mohammad Sabah Ahmad der læser til lærer skriver: “personligt nyder jeg godt af ytringsfriheden og vil kæmpe hårdt for den, så derfor tænker jeg ikke, at den skal begrænses”.
Lige i starten da jeg læser debatindlægget, tænker jeg godt. En muslim der favner ytringsfriheden. Hurra!
Men da jeg kommer lidt videre, og får stillet skarpt på nogle af hans øvrige synspunkter, må jeg indse, at også denne gang var det for godt til at være sandt. Også dette er desværre blot en skinmanøvre.
Det må jeg skuffet og ærgerligt konstatere, da Hr. Ahmad også skriver: “jeg kan godt forstå synspunktet med begrænsninger, især når mange mennesker kan blive stødt” og “hold de positive og negative effekter af ytringerne op mod hinanden, og når der er flest negative, så hold det for dig selv”.
Udmeldingerne er så diametralt tvedelt, at man næsten kunne tro, at den ene hjernehalvdel er muslimsk, mens den anden er vestlig. Mohammads debatindlæg kommer til at afspejle det dilemma han står i, samtidigt med at det tydeligt viser, hvor umuligt det er at integrere islam i vesten.
Det er som om, han slet ikke forstår essensen i ytringsfriheden, og at denne vitale frihed dør, når der “mejsles bidder af” ved, at man skal tage hensyn og “holde det for sig selv”. Dilemmaet/problemet forsøger han ikke, at løse ved at “ride på begge heste”. Han lader bare som om.
Han rider kun på en. Det fjendtlige i Mohammads debatindlæg er således ikke kun de truende undertoner i dele af retorikken, hvilket nok nærmest er en nedarvet arabisk personlighedskarakter (Jeg tør udfordre enhver, der kæmper for ytringsfriheden – typisk!), men særligt at han foregiver at “ride på en jysk bondehest”, alt imens han i virkeligheden rider på en “fuldblods araber”.
For godt sløret bliver missionen desværre igen et islamisk korstog mod ytringsfriheden, her i form af i et debatindlæg som hans lokale imam med sikkerhed vil billige. Missionen er (igen) at ingen må afbilde Muhammed, og ingen må fornærme Muhammed – for “man” bliver stødt.
Dermed kommer lærerstuderende Mohammad til at stå vagt om en religionsfigur der lover, at for hver “vantro” der slås ihjel, så kommer muslimen et skridt nærmere himmeriget og 72 jomfruer. Han kommer til at stå vagt om islams frontfigur og symbolet på et religiøst krigsmaskineri. (Kritik er grus i det maskineri. Det er derfor tabuiseret. At man bliver såret og stødt er en måde (en metode) at håndhæve tabuet på).
Så efterkommes ønsket om ikke at støde nogen, så graver man som “vantro” sin egen grav, for bag de sårede følelser gemmer sig et uhyre – det som Muhammeds Medina-korstog repræsenterer – politisk og militær islam. “Det” vil fremad, og tabu giver islam arbejdsro.
Det er bekymrende, så få muslimer der tager afstand fra den sidste voldelige del af Muhammeds hærgen. Det er også voldsomt bekymrende, at selv om Mohammad (antageligvis) er født og opvokset her i landet, måske ligefrem 2. eller 3. generation, så er den indre fjende mod det fundament Danmark hviler på ikke blevet udvisket – snarere tværtimod.
Nu står han til snart måske at skulle undervise i en dansk folkeskole, uden at have de helt fundamentale værdier på plads. Mohammad som har Muhammed som rollemodel, skal være rollemodel for danske børn.
I gamle dage hed det “med børn skal land bygges”, mens det nu om dage nærmere bliver “med børn skal landet rives ned”. Som termitter gnaves der indefra i Danmarks fundament, og man forstår ikke iveren efter at forvandle også dette land til det man selv, ens forældre eller bedsteforældre flygtede fra. Det er meget ulogisk?
Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen. Meget få ting skal være tvang i Danmark, men en af de ting der først og fremmest skal være tvang er friheden. Kan man ikke tilslutte sig de helt fundamentale frihedsværdier, så har man slået sig ned det forkerte sted.
Ønsker man sig et liv i et islamisk samfundssystem, hvor man holder tingene for sig selv som Mohammad foreslår – måske ligefrem med Sharia som medlemmer af Hizb ut-Tahrir drømmer om og arbejder på – så skal et eventuelt statsborgerskab annulleres, og der skal ydes hjælp til repatriering – en ny start i et muslimsk land. Ellers går Danmark helt enkelt til grunde i nær fremtid.
Politikerne på Christiansborg skal snart vågne op og lytte til befolkningen, særligt regeringen. Det er fint at Lars Løkke har meldt sig som keeper, men så skal han dælme også stå på mål for Danmark. Det duer ikke at han som målmand er bange for bolden (EU/Merkel).
Der skal ikke bare dæmmes op for islam ved grænsen, men også overalt inde i landet. Islam kommer ikke bare som en stor flodbølge udefra, men også som mange små bølger der breder sig som ringe i vandet indefra.
At blive ved med at bilde os ind, at islam kan integreres, er for tiden nok den farligste skinmanøvre af alle. Enkelte muslimer kan integreres, men islam som helhed kan ikke. Det er et valg mellem, om man ønsker at bevare et frit blomstrende rigt og trygt samfund, eller om man ønsker et scenarie der mest af alt ligner det Mordor som Tolkien har beskrevet i Ringenes Herre.
Det lyder tilforladeligt, at have en ambition om, at ingen skal stødes og såres. Det er imidlertid en af islams metoder – en måde at komme ind under huden på blødhjertede naive. Lovlig løgn/taqija er en anden metode. Frådende aggression det ene øjeblik og ynkeligt offer det næste er en tredje metode. Tabuisering en fjerde. Trusler, vold, terror og jihad er ligeledes metoder. De tjener alle til at bane vejen for islam. Det er derfor de er opfundet og opdrages eller hjernevaskes ind.
Det er overindlærte religiøse adfærdsteknikker. Disse uhyrlige dele af islam har mange “hoveder” og mange “ansigter”. Bag den tilsyneladende sympatiske ambition om ikke at støde nogen – det venlige “ansigt” – gemmer sig en ekstrem fare. Ordene “at holde det for sig selv” så “ingen” stødes er vidtrækkende, og rummer et indirekte forsvar af et uforsvarligt værdigrundlag. Muhammeds værdigrundlag. Ondskab.
Som udfordring efterlyser Mohammad bare en positiv ting der er kommet ud af Muhammed tegningerne. Det mest positive vil jeg mene primært er, at tegningerne har tirret islam ud af busken, så mange flere i den vestlige verden nu tydeligt ser det uvæsen som dele af islam består af. Sekundært vil jeg pege på, at vi nu ved at tegne Muhammed, har fået et stærkt symbol på ytringsfriheden.
Ytringsfriheden er islams allerstørste forhindring frem mod religiøst verdensherredømme/Umma’en. Den er Danmarks (og Vestens) vigtigste bastion og forsvar. Det er derfor, at Lars Hedegaard stiftede Trykkefrihedsselskabet. Det er derfor Nicolai Sennels “går aftenture”.
Det er også derfor, at Danmarks for tiden modigste mand Anders Gravers sammen med resten af SIAD og SIOE for nylig gik rundt på Axeltorv i København og viftede med bannere, hvorpå Muhammed var afbildet (dem fra Texas). Det er ikke bare for at provokere eller benytte lejligheden til at gøre sig bemærket, men for klart at tilkendegive, at på dette punkt må vi ikke give efter. Det vil være begyndelsen på enden for os, vores kultur og vestlig civilisation.
Tegninger af Muhammed er blevet et symbol på, at alt skal kunne kritiseres og tegnes i et land som Danmark. Ingen hellighed hæver sig over det sekulære her. Absolut frihed er et præmis. Det skal med tegninger og ord igen og igen slås klippefast, at vi ikke viger fra dette livsvigtige princip.
Hvis man ikke bryder sig om betingelserne i vores frie land, “hvor vi ikke holder det for os selv”, så må man rejse hen til et ufrit muslimsk land. Dem er der rigeligt af.
Så på spørgsmålet om, hvorfor vi skal blive ved med at tegne Muhammed, er svaret: “fordi det er for farligt ikke at tegne Muhammed”!
Steffen Wernberg-Møller
