Om Danmarks deltagelse i Den Europæiske Menneskeretskonvention
Sigøjnerbossen Gimi Levakovics menneskerettigheder vil blive krænket, hvis han skulle udvises af Danmark, selv om han vedvarende begår grov kriminalitet og håner det samfund, som han ifølge Ekstrabladet har malket for 74 millioner kroner i offentlige ydelser.
Det har Landsretten med dommer stemmerne 3 imod 3 bestemt efter en ankesag, hvor han ved byretten blev idømt fængsel for ny grov kriminalitet.
Når dommerstemmerne står sige, vælges den udgang på sagen, der taler til den dømtes fordel.
Hvem taler ofrenes sag. Deres menneskerettigheder er også blevet krænket i og med, at de blev udsat for en forbrydelse?
Levakovic blev idømt halvandet års fængsel for dødstrusler mod en anden sigøjnerfamilie og for at have været i besiddelse af en skarpladt pistol
Den kroatiske gangster kan ikke udvises, fordi han har ret til et familieliv, fastslår landsretten med henvisning til Menneskerettighederne.
Undskyld mig lige:
Hvad for et familieliv? Fire af den dybt kriminelle families medlemmer er allerede udvist af Danmark på grund af massiv kriminalitet. Tilbage er to børn, begge under den kriminelle lavalder.
Afgørelsen strider ikke alene mod Danmarks ny strammere betingelser for at kunne blive danske statsborger, men også mod danske lovgivning, der åbner op for udvisning af kriminelle med udenlandsk statsborgerskab.
Den danske regering og de danske politikere kan ikke – og skal ikke lade landsrettens afgørelse stå uimodsagt, når den i den grad retter sig imod dansk opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt.
Et flertal i Folketinget må nu forlange en genforhandling af landets deltagelse i Den Europæiske Menneskeretskonvention, så der sker en ændring af Danmarks forpligtigelse og dansk lovgivning og dansk retsfølelse vejer tungere end en bandits ret til et såkaldt familieliv.
Et familieliv Levakovic selv tilsidesætter ved at genererer forbrydelser residivt.
Jørgen Mejrup
”Generation Fucked Up” – Hvad mere skal vi gøre?
Vi unge i dag bliver ofte beskrevet af de øvre generationer som dovne og selvoptagede. Vi er ifølge jer voksne for opslugte af vores reality-shows og byture, og tager slet ikke noget der ligner stilling til de mere alvorlige emner på dagsordenen, som for eksempel vores samfunds fremtid.
Vi er nemmere betegnet som ”Generation Fucked Up”. Vi får altså i hoved og røv, kan vælge frit fra alle hylder og formaster os stadig til at forlange mere. Man kan næsten mærke bekymringen udstråle fra de ældre generationer ved tanken om at skulle overlade ansvaret til os ansvarsløse unge en skønne dag. Men er vi virkeligt så ansvarsløse som I går og tror?
Der ligger et enormt pres på os unge i dag med at komme hurtigt videre gennem systemet, få en god uddannelse, allerhelst en videregående, og så ud og yde til samfundet. Vi bliver stillet overfor tonsvis af valg hele tiden, og der er flere og flere unge der bukker under eller får dårligere selvværd, hvis de ikke lige kan præstere hvad der forventes af dem.
Samtidigt med alt dette skal vi med den nedsatte SU, eller som Lars Løkke Rasmussen siger ”cafepenge”, fokusere en stor del af vores fritid på et fritidsjob, og lektierne kan nemt blive skubbet lidt i bagrunden. Udover alt dette skal vi holde styr på hele den politiske debat, og kunne tage stilling til denne.
Men vi gør det jo frivilligt! Vi udnytter den fantastiske mulighed, det danske samfund giver os og tager en uddannelse, som gør vi en dag kan yde til samfundet. Alligevel bliver vi kaldt luddovne. Hvad mere skal vi gøre? Er det ikke en form for deltagelse at forberede sig på at kunne være en del af samfundet?
Der er flere undersøgelser baseret på danskes deltagelse i demokratiet, der viser at vi er nogle af de værste i Europa til at deltage aktivt i demokratiet. En undersøgelse lavet af EU-kommissionen i 2013, ”European Youth: Participation in Democratic Life”, viste at den danske ungdom er blandt de mest uvillige i Europa til at stille op som kandidat til et politisk valg på et tidspunkt i deres liv, kun overgået af Ungarn og Malta.
Kun 12% af os har tanker om at blive politiker en dag, men er det det samme som ikke at ville deltage? Behøver man decideret at blive en politiker for at have indflydelse i vores samfund?
Hvad ville I gøre hvis hele den danske ungdom sked på alle andre erhverv og valgte at stille op til det næste politiske valg. Godt nok ville vi have den største aktive politiske deltagelse nogensinde, men der ville da heller ikke være noget land at styre, når alle andre erhverv nu var blevet droppet.
Der er måske også en grund til, at så få unge går og drømmer om en plads i folketinget. Det er begrænset hvor meget lyst man får til at være en del af skænderierne på Christiansborg, når man kigger på deres forsøg på hele tiden at underminere hinanden.
Det betyder ikke at vi ikke vil stemme når der endeligt bliver udskrevet valg. Alle dem over 18 som vi snakker med, stemte alle til valget i juni 2015. Det virker for os som en selvfølge at man tager bare en lille smule stilling til hvad der foregår.
Derfor sidder vi tilbage, uforstående over for den kategori vi er blevet sat i. ”Generation Fucked Up”. Dette tilnavn, denne kategori vi er havnet i skyder lidt ansvaret over på de ældre generationer, dem der kalder os dette. For hvem er det der har opfostret og opdraget ”Generation Fucked Up”?
Caroline Dörner Carlsen, Sofia Maria Bunto Holst og Astrid Geert-Jørgensen
En promille – 1, 0/00. Det er lidt, men nok til at ødelægge en hel del
Finn B. Andersen fra PET har prøvet at berolige danskerne, at det skulle være yderst usandsynligt, at der skulle være IS-fanatikere blandt den overvældende menneskestrøm, der søger mod nord, mod Europa.
Han siger, at PET har efterretninger, der viser, at sådanne udmeldinger bruges som vildledning. Samtidig siger han, at det selvfølgelig ikke kan afvises, at der blandt flygtninge er enkelte, der sympatiserer med islamistisk propaganda.
Det er her tydeligt, at den gode PET mand burde have sine skolepenge retur, hvad angår historieundervisning. Prøv blot at læs om alle de fantastiske beretninger, som modstandere at Nazityskland udførte under 2. Verdenskrig. Virkeligheden overgik fuldstændige fantasien.
Koncentrationslejrfanger, der undslap på de mest fantastiske måder, allierede soldater, der gennemførte livsfarlige operationer mod fjenden og slap godt fra det og danske frihedskæmpere, der trods en overvældende overmagt og et statsapparat, der bekæmpede dem, gennemførte frihedskampen på fantasifulde måder.
Når (unge) mennesker er determinerede nok, kan fantasien ikke følge med. De unge mennesker fra frihedskampen kæmpede for den gode sag. IS fanatikerne for det modsatte – det meget modsatte.
Begrebet “sovende agenter” var også en kendt arbejdsmetode under den kolde krig, hvor sovjetiske spioner flyttede til Vesten og ofte ventede i årtier, før de blev aktiveret.
Lad os forestille os at menneskebølgen, der strømmer mod nord estimeret indeholder 400.000 individer, så er den lille ene promille, altså lig med 400 personer – 400 fanatiske, forprogrammerede terrorister, der slippes løs i Europa. Hvor mange vil komme eller allerede er i Danmark? Er du beroliget af PET?
Lone Eriksen
Undskyld, undskyld, undskyld!
Så rammes et hospital i Syrien af bomber, formentlig fra USA, og ramaskriget kan høres hele vejen rundt om jorden, medier, FN, menneskeretsorganisationer, og herhjemme selvfølgelig alle politikerne og medløberne.
Men – og det har hele tiden undret mig – har nogen nogensinde hørt om, at der ikke er civile tab i krig? Hvis man opholder sig i en krigszone, risikerer man at få en bombe i hovedet.
Det er frygteligt og en tragedie, men hvad i alverden laver hele Vesten overhovedet i de mellemøstlige lande. Lad dog disse mennesker selv ordne deres krige og lad os så få vores soldater hjem for at forsvare Danmark og Europa.
Hvis etablissementet fortsat synes at vi skal blive i disse områder – hvor der alligevel aldrig bliver fred – så kan vi ligeså godt forberede os på, at der sker sådanne bombninger, der rammer civile områder.
Og så skal man altså lade være med ustandselig at forlange undskyldninger af alt mellem himmel og jord. Det er alt kun kommet med muslimerne, der elsker offerrollen og derfor forlanger undskyldninger for alt.
Det er modbydeligt altid at høre på folk, regeringer og andet godtfolk sige undskyld for alt mellem himmel og jord.
Lene Andersen
Hellige krigere fra Danmark
I øjeblikket er der meget fokus på unge danske mænd, der efter at de er konverteret til islam er draget i hellig krig. Flere af disse konvertitter er efterfølgende blevet dræbt i kampen for IS – Islamisk Stat.
Bl.a. forældrene til disse unge mænd bebrejder de danske myndigheder, herunder PET, at disse konvertitter ikke blev stoppet i tide. Jeg har fuld forståelse for, at tabet af en søn et barn er det værste, et forældrepar kan udsættes for. Ingen tvivl om det.
Jeg forstår også, at man i frustration kan rette sine bebrejdelser imod dem, man mener burde have grebet ind. Set fra mit synspunkt er der dog intet at bebrejde div. danske myndigheder – herunder PET. Det må være hævet over enhver tvivl, at ansvaret for et ungt menneskes opvækst påhviler forældrene med skolen og evt. ungdomsinstitutioner som medspillere, der har pligt til at underrette de relevante forældrene, skolen og kommunen.
Gang på gang hører vi, at vi skal respektere vore børn og unge, ligeså vel som vi skal respektere mennesker, der har valgt at bosætte sig her i landet – uanset hvilken tro, de måtte bekende sig til. Med det in mente, er det et spørgsmål, hvor langt man skal gå for at tale en ung mand fra sit ønske om at blive hellig kriger.
Kun én religiøs overbevisning opererer med begrebet hellig kriger – nemlig islam.
Ifølge Koranen er det at dø som hellig kriger det højest opnåelige på denne jord. For den troende, der søger at finde hæder i døden, er der talrige passager som denne:
“Den, der bliver holdt borte fra ilden og ført ind i Haven, har sejret. Det jordiske er kun bedragerisk nydelse.”
Og hvis man fuldt og fast tror på, at et martyrium er det ypperste endemål for dette “bedrageriske” jordiske liv, så er man jo også overbevist om, at i Paradis bliver man serviceret af 70 mørkøjede unge piger klædt i hvidt.
Hver eneste troende vil blive givet en sådan styrke om morgenen, at man vil kunne leve sammen med dem. Ingen har taget mødommen hos disse kvinder – de møder manden med sænkede blikke. Disse jomfruer “sover ikke, bliver ikke gravide, menstruerer ikke, de spytter ikke, snyder ikke deres næser, og de er aldrig syge.”
Med en sådan overbevisning er der naturligvis ingen grund til at frygte døden – hverken som (ung) mand eller forældre.
Dér, hvor jeg ser, der er kunne være grund til at bebrejde PET og/eller politiet, er hvis disse konvertitter har fået lov til at cirkulere i det danske samfund efter at de har “arbejdet” for IS, al-Queda eller lignende terrororganisationer i fx Syrien. Derved kan de have været i kamp mod vore udsendte, danske styrker og vore allierede.
Det er med justitsministerens ord landsforræderi. Det kan ikke straffes hårdt nok her i landet – andre steder, bl.a. de steder, hvor den muslimske lovreligion hersker, straffes det med døden uden efterfølgende martyrium!
Respekterer vi muslimerne, er ønsket om et martyrium som følge af “arbejde” for IS eller al-Queda den enkeltes frie valg – så vidt som muslimerne har et frit valg. Hvad de udfører i fx Syrien, afklares dernede. Når / hvis de så vender tilbage til Danmark og dansk lovgivning, må politiet og andre myndigheder tage sig af dem.
Ovenstående betyder ikke, at jeg ikke har forståelse for evt. forældres store sorg og frustration – ingenlunde! Men beslutningen om islamisk terrorvirksomhed er ude af både forældrenes og vore hænder.
En af de unge mænd, der har været omtalt en del i medierne, er Kenneth Sørensen, som han hed, inden han konverterede. Han efterlod sig en ung hustru og tre små drenge.
Er denne enke fortsat i besiddelse af dansk/europæisk tankegang, oplever hun naturligvis sammen med de små drenge et grusom savn og dyb, dyb ulykkelighed. Men er hun fuldt og fast som sin mand overbevist om den muslimske lovreligions lyksaligheder, stiller sagen sig naturligvis ganske anderledes.
Ejvind Bitsch, Kalundborg
Muslimerne erobrer statsministerposten i Danmark i 2050
Jeg undrer mig over, at nogen kan falde på halen over en franskmand som skriver i en bog, at i 2022 vil Frankrig have en muslimsk præsident.
Jeg har læst bogen 2055, hvor forfatteren Barsøe-Carnfeldt skriver, at Danmark ikke bare vil have en muslimsk statsminister i år 2050, men, at muslimerne vil have et politisk flertal, baseret på indvandring og den lokale fødselsrate.
På denne måde vil muslimerne få flertallet og kan overtage ledelsen af Danmark på demokratisk vis.
Flemming Larsen, Aalborg
Udflytning, en pseudodiskussion
Udflytningen af de såkaldte statslige arbejdspladser til provinsen har udviklet sig til en form for pseudodiskussion. Det lader nemlig til, at også her spiller den alle steds nærværende politisk korrekte holdning ind: vi kan godt mene om udflytningen, at det er en god ide, at sprede arbejdsopgaverne ud, så længe det bare ikke rammer os selv.
Men nu ligger regeringens skrivebordsløsning klar, og alt tegner til at blive ført ud i livet. Tilbage står alle de, der bliver deportationsramt, problemstillinger mht. børn, venner familie, og ikke mindst en ægtefælles arbejdsplads, der ikke bliver berørt, tårner sig op.
Tallene fra sådanne tidligere udflytninger viser da også, at det bliver under en tredjedel, der kommer til at flytte med. Resten bliver hjemme, hvis man kan bruge det udtryk. Den menneskelige omkostning er simpelthen for stor, det er kun de færreste, der ønsker deres tilværelse revet op med rode.
Sagt med andre ord er det såre menneskeligt, at ingen “over night” bliver jyde, eller sjællænder etc. blot ved at skifte landsdel.
Men når alt det er sagt, og som regeringen jo også godt ved, så er ideen ikke så ringe endda. Alle de arbejdspladser, der kommer til at stå tomme, pga. dem, der ikke vil lade sig flytte, bliver nemlig besat af provinsens egne folk.
Det er heri gevinsten ligger, både for modtagerkommunerne, men også for regeringens stort opslåede “masterplan”. Det man ikke snakker så meget om det er, at hele udflytningsplanen måske også kommer til at virke som en spare – og udtyndingsproces blandt visse af de mange statslige institutioner.
Går alt efter planen, har regeringen opnået det de ville, og som de i øvrigt også gik til valg på. Løftebrud her, kan den således ikke beskyldes for.
Men det kommer til at gøre ondt på de mange, der står for skud, men måske stemte de heller ikke på Lars Løkke?
Steffen Rasmussen, Skovlunde
Kald en spade for en spade!
I den meget beherskede debat om masse-indvandringen til Europa, overser de frelste, at intet samfund kan overleve de massive ændringer, som masseimport af fremmede og især religionsfanatiske kulturer medfører.
Og jeg skriver udtrykkeligt indvandring, for ingen kan overbevise mig om, at man som flygtning kritiserer alt mellem himmel og jord, hos det samfund, man selv har valgt at rejse til.
De fleste, eller i hvert fald rigtig mange, kan ikke lide vor mad, hader vor styreform, vort klima, vort frisind og den “vantro” det overvejende flertal af danskerne tilhører, og hvor kvinder ikke holdes nede i tæppehøjde!
De er også utilfredse med indkvarteringsforhold og møbler og den rengøring, de alt andet lige har mere end tid nok til selv at gøre noget ved – men det er de nok vant til at have folk – eller kvinder til!
Alligevel gør de honnør de til den gud, der jo (herrens vilje) netop har skabt deres situation, og prøver at få samme galimatias indført i vort land!
Hvad bilder man sig egentlig ind, og hvorfor medfører sådanne attituder ikke en returbillet – helt automatisk?
Hvorfor er der ingen politikere, der tør tale godhedsindustrien og medløberne imod? Det burde være helt usandsynligt, at ingen af dem kan se de problemer, vi allerede har rodet og godt ind i!
Kenneth Gaarslev, Jyllinge
Tradition for selvcensur
Det er noget nyt siden Muhammedkrisen, at ytringer direkte kan koste én livet, men det politisk korrekte segment føler ikke så meget byrden ved dette, fordi de jo i nyere tid generelt har dukket sig, når det gjaldt følsomme spørgsmål.
I 30’erne og frem ville særlig De Radikale censurere ytringer, der kunne provokere Tyskland, og i 60’erne gik samme fløj foran med “reformer” for at undgå konfrontation med den ekstreme venstrefløj, fx ved pornografiens frigivelse – dengang var der i øvrigt ingen problemer for De Radikale med at opsige “internationale forpligtelser”, nemlig Geneve-konventionen af 1923 mod handel med pornografi, opsagt af Danmark pr. 16. august 1968.
Dette blotter både hykleriet om konventioners “urørlighed” og hykleriet om, at man angiveligt ikke ønsker, at ytringer “støder” nogen. Humlen er jo, hvem man støder. Efter Fremskridtspartiets succes i 1973 ville de politisk korrekte så ikke indtage noget som helst standpunkt, der kunne tolkes som enighed med Z.
Niels Helveg skønnede senere, at hans egnes berøringsangst over for Glistrup & Co. havde kostet samfundet 300 mia. kroner. Mindst samme beløb er nu gået tabt igen som følge af de politisk korrektes berøringsangst over for standpunkter, de selv har stemplet som “racistiske”.
Så selvfølgelig føler samme fløj kun lidet ubehag ved at dukke nakken efter Muhammedkrisen, deres hoveder var allerede dybt bøjede, og de var vant til at gå i store buer uden om emner, der kunne volde ubehag (for dem selv) eller konflikt.
Peter Neerup Buhl, Höör
Hvem er VI?
Lars Løkke Rasmussen fortæller fra Folketingets talerstol at VI lover, at det Danske folk skal høres såfremt ændringer i asylpolitikken …
Spørgsmålet er naturligvis hvem der gemmer sig bag VI’et – er det Løkke selv, Venstre, et fremtidigt folketing eller hvad?
Sandheden er desværre den at den danske befolkning i stigende grad betragter troværdigheden hos de danske politikere – ingen nævnt ingen glemt – som liggende en anelse – men heller ikke meget mere – over en brugtvognsforhandler.
Så derfor er der kun eet svar den 3. december nemlig NEJ således at vi ikke behøver stole på folketinget.
Frank Mathiesen
Løsning på enlige mandlige flygtninge fra Syrien
Sidder og undre mig en del over, hvorfor der kommer så mange enlige mænd fra Mellemøsten (Syrien) til EU og Danmark og ingen landspolitikere ved af deres forvirrede sind hvad de skal stille op med dem!
Løsningen ligger jo lige til højrebenet og koster hverken selvsamme kassekroner, som der igennem mange år frem skal punges ud med til lejligheder, understøttelser, familiesammenføringer og alle andre sociale goder for slet ikke at tale om kulturudfordringerne imod de kristelige og demokratiske hjørnesten, som stille og sørgeligt er ved at forfalde overalt i landet.
Alle mænd over 18 til 50 af syrisk og Irakisk ankomst til EU og Danmark og som søger om asyl, skal gennemgå en missions- og militæruddannelse og sendes tilbage og være aktivt medvirkende til at bekæmpe ISIL, på helt samme vilkår som de irakiske mænd bliver uddannet til af den Danske Hær i Irak.
Familie med børn under 18 år fritages for denne militærtjeneste og intrigeres, såfremt der gives asyl.
Ønsker disse enlige mænd ikke at tage militæruddannelsen og rejse tilbage og kæmpe for deres land, interneres de i lukkede kaserner uden mulighed for at modtage sociale ydelser ud over en seng, tildelt mad og genbrugstøj fra Røde Kors de kommende 20 år.
Dermed gives de et valg for at kæmpe for det, som de har kært og udviser ligeledes respekt og solidaritet for den danske soldat der kæmper imod ISIL i og omkring deres egen hjemstavn.
Bo Dietz-Larsen, Vojens