Noget om BNP
Nu gør Radio 24/7 sig på 3. uge lystig over, at en DF-politiker havde lidt svært ved at forklare BNP.
At 24/7 ved selv den mindste lejlighed forfølger borgerlige politikere i næsten det uendelige, er der intet nyt i.
24/7´s journalisters uvidenhed er dog i sig selv nærmest ubegrænset, hvilket jeg ofte viser dem ved at sms´e hver gang de siger noget, der ikke passer.
Under et tema om bl.a. forskellen på udlændingepolitikken mellem Danmark og Sverige, var journalisterne gudhjælpemig usikre på befolkningstallet i Sverige. De enedes om, at det nok var omkring syv millioner.
Jeg skrev omgående til dem, at det rigtige tal var næsten præcist 10 millioner. Det er da uvidenhed på et højt plan. De valgte lige at rette tallet under den afsluttende jingle. Ellers forbigår de det normalt i tavshed.
Karsten Søberg, Glumsø
EU-forbehold
Så kom det endelig frem i lyset i al sin modbydelighed. I det åbne samråd forleden i Europaudvalget bekræftede Inger Støjberg på forespørgsel af Søndergaard fra Enhedslisten, at det – uanset retsforbeholdet/asylforbeholdet – alene er politikerne, der bestemmer hvor mange asylansøgere Danmark skal tage, bare det ikke fremgår, at EU har presset Danmark, altså at samme politikere fastholder at det sker frivilligt.
Der er således ingen grænser for hvor mange eller få vi vil tage, 10-000, 50.000, 1 million eller flere.
Lige nu turde Venstre (lige efter valget) så ikke tage mere end 1.000, men med den fart, der er på horderne, vil der snart blive brug for flere “fordelinger”, og lur mig, om så ikke vore eurofile politikere efter samtale med mafialeder Merkel frivilligt finder det rigtigst, at Danmark skal tage betydelig flere.
Se bare, hvorledes samme mafia, specielt Tyskland og Frankrig, netop har overkørt de østeuropæiske medlemmer. Så mon ikke det vil være meget nemt at overkøre et lille land som Danmark, uanset hvor mange borde vi sidder med ved?
Når man så hører de nordiske statsministre, herunder den svenske tale om, hvordan vi alle må løse folkevandringsproblemet (som de fortsat insisterer på at kalde flygtningeproblemet) sammen, så stiger uhyggen mere og mere.
Håret rejser sig på hovedet af en og gåsehuden breder sig til hele kroppen. Men så kan man jo trøste sig med, at det nok bare var en “nødløgn” da politikerne med “forbeholdene” lokkede danskerne ind i EU.
Lene Andersen
Villigheden til at forsvare sig som nation og folk
På baggrund af Indenrigsminister Søren Pinds nylige blog-indlæg i Berlingske den 27.september, og dagens debatindlæg i Jyllandsposten, som mange Den Korte Avis læsere sikkert har orienteret sig om, bliver jeg nød til, at svare på hans spørgsmål og imødegå forklaringen på, hvorfor regeringen har ageret eller ikke ageret om den ukontrollerede menneskestrøm, som vi oplever.
Søren Pind bruger begrebet ”flodbølgen” i sit blog-indlæg i Berlingske, som en parallelitet mellem de ulykkelige begivenheder ved Tysklands magtovertagelse af Danmark i 2. verdenskrig og Thailandske Tsunami, og den nuværende migrant/immigrant/flygtningestrøm i Europa, hvor rationalet er, at hvis der skal kæmpes mod den forestående magt, skal der også være en reel mulighed for ikke at få tab, ellers er det bedre, at overgive sig eller fortrække.
Hvad angår anden verdenskrig er jeg helt enig i, at vi var uforberedte i situationen, som gjorde sig gældende, og i tsunamien var det, som jeg har forstået det, den uforberedte situation med baggrund i et dårligt varslingssystem, som var årsagen, hvorimod den nuværende situation, som Søren Pind så indgående beskriver, at det arabiske forår kom, fordi der for længe havde været diktatorer, som havde undertrykt de arabiske masser, og at den vestlige verden – primært EU- ikke i tide gjorde noget ved det, (hvad det så skulle være)og det var der fra flere sider blevet advaret imod, med andre ord: ” hvad sagde vi”.
Søren Pind og regeringen vidste dermed, hvad der ville ske, også før de fik regeringsmagten, så derfor måtte de have været forberedt på det værste senarie, såsom den tåbelige udtalelse fra Angela Merkel i Tyskland, om hvordan skal vi forsvare os, som folk.
Hvorfor stillede man ikke det spørgsmål – ER DE YDRE GRÆNSER STÆRKE NOK?
Det spørgsmål ville alle mennesker med praktisk logik kunne svare helt klart ”NEJ” på, det er de svageste lande, der ligger som yderste ”dige” (for at bruge Søren Pinds sprogbrug) i Europas forsvar, og EU’s bureaukrater har ansvaret, og så burde man have kendt svaret.
Vi oplever i forvejen det indførte grænsefrie Europas svagheder, når det gælder grænseoverskridende kriminalitet, så derfor måtte vi have forudset situationen, sådan at vi havde et beredskab, som kunne indkaldes til vores grænsebevogtning, for at kunne forsvare vores folk, og opretholde lov og orden jævnfør vores grundlov.
Og derfor hjælper det ikke noget, at fortælle os, at ”i den moderne virkelighed bygges diger ikke ved de umiddelbare nære grænser ved Danmark”, når man har vidst, eller burde have vidst, at de ydre grænser ikke kunne holde til noget som helst i den situation, som Søren Pind selv har advaret om ville ske.
Søren Pind’s forklaring om, at problemet skal løses i hjertet af Europa; hvad nytter det, det har EU til fulde bevist, at det kan EU ikke. Vi vil have handling for Danmarks vedkommende, og det har Søren Pind og regeringen ikke leveret. Derfor er der ikke noget at sige til, som Søren Pind skriver, at der er en masse ”skrål og spektakel” fra mennesker af kød og blod, der tager til genmæle og ikke sidder og klapper i takt over regeringens manglende handling.
Og endnu værre er, at der forsøges, at bagatellisere tilstrømning til nogle få tusinder, og de fleste jo rejser til Sverige, et uvist antal på 21.000 siden den 6. september, det er jo ingen undskyldning for at sætte lov og ret ud af kraft.
Vi er endt i denne situation, og den skal løses, og ikke vente på andre landes lederskab eller som Søren Pind formulerede ”Denne regering har de kort, den har fået delt af det vestlige lederskab”, og håbe på det bedste. På den måde vindes der ingen kampe, hvis man på forhånd undervurderer sig selv, så har man udråbt sig selv som taber.
Søren Pind spørger i sine blog- og debatindlæg os, om ”man” virkelig mener, at vi skal forsvare vores grænser med alle midler?
Og ja, hr. Indenrigsminister Søren Pind, det mener man virkelig, og vi ser modsat, at det ikke er en uoverstigelig opgave. Bliver politiet, hjemmeværnet og militæret stillet den opgave, så vil den også blive løst.
Har vi nogen sinde gjort det før, ”NEJ”, for vi har aldrig stået i sådan en situation før.
Vil vi tage os af alle, som kommer til at stå ved den danske grænse og råbe på asyl, ”NEJ”, fordi det er da nødvendigt, at erklære undtagelsestilstand med begrundelse i den alvorlige situation, hvor der meddeles at flygtningekonvention og andre snærrene bånd, som vil besværliggøre vores indsats for en gennemførelse af en effektiv grænsekontrol, er sat ud af kraft midlertidig. Denne handling vil vi på kort sigt, som land ikke være alene om at gøre.
Bliver vi populære af denne handling fra lande,” NEJ” ikke i første omgang; men når Tyskland helt reelt nu arbejder med tanken om en grænsekontrol så skrap som ved lufthavne på grund af at Tyskland har modtaget ikke mindre end 280.000 i sidste måned, så siger det sig selv, at det ikke varer længe inden resten følger efter, og Sverige, som vi kan se, de kan jo ikke blive ved med at modtage, det siger selv, hvis bare der er en lille smule virkelighedsfornuft. Det her problem forsvinder ikke af sig selv.
Vil det komme til at koste Danmark indtægt,” JA” i første omgang, det er ikke omkostningsfrit; men en bevarelse af det frie samfund, som vi har opbygget gennem århundrede og forsvaret. Det vil få en tiltrækningskraft på mennesker og virksomheder, som sætter pris på et frit samfund, der ikke er styret af religion.
Skal Danmark fortsat være placeret i det Europæiske samarbejde ”JA”, men ikke på de præmisser som er opstillet i dag. Vi skal optræde som suveræn stat i samarbejdet, og med grundloven som det bærende element.
Bliver vi fatiger af det,” NEJ”, vi bliver et attraktivt beslutningsdygtigt land med holdninger til vores land og befolkning, som har en vilje til, at overleve som folk.
Jens Henriksen
DJØF’erne
Lad os indføre tjenestemandsbegrebet igen. En tjenestemand/kvinde er en person ansat til at tjene befolkningen.
En embedsmand/kvinde er i almindelig opfattelse en person der først og fremmest arbejder for at beholde sit fede embede.
Carl Otto Ehlig
Kongehuset scorer kassen – igen
Det er himmelråbende galt, at Kongehuset til næste år belønnes med 700.000 kroner ekstra, mens der skæres i dagpengene, kontanthjælpen og ulandsbistanden, skoler, børnehaver og ældreplejen.
Den samlede udgift til Kongehuset stiger til 106,5 millioner kroner i 2016. Det kan vi ikke være bekendt. Hvem bærer ansvaret for de urimelige lønstigninger til de, der i forvejen har a l t.
Det er krænkende for almindelige danske lønmodtagere, at deres surt tjente skattekroner pr. automatik ryger i lommerne på en kongelig storfamilie, der egentlig hører fortiden til.
Det krænker retfærdighedsfølelsen, når den tidligere regionsrådsformand Knud Holst scorer kassen, både når han forlader sin formandspost, men også, når han går som minister.
Og hvorfor i alverden skal direktører, der fjumrer i jobbet, belønnes med gyldne håndtryk, når de har lavet noget lort, der fører til “fratrædelse efter gensidig aftale” (rent ud sagt fyring)?
Der trænger til en hovedrengøring både indenfor den offentlige og i de private virksomheders fastsættelse af lønninger og frynsegoder, så der bliver en bedre balance mellem højeste og laveste indkomster.
Det kan der lovgives om på det offentlige område. Vanskeligere bliver det at få de private virksomheder med medmindre lønudligning medtages under overenskomstforhandlingerne?
Selvfølgelig må et større ansvar og en ekstraordinær arbejdsindsats honoreres, men det bør ske på en måde, der ikke giver anledning til forargelse.
Det kan være svært at forstå, hvorfor ”manden på gulvet,” med det hårde slid (på ubekvemme tider) og det beskidte arbejde, får så meget mindre ud af sin indsats end direktøren.
Manden, der betjener slamsugeren, får jo ikke noget ”gyldent håndtryk,” hvis han kløjes i sit samfundsgavnlige arbejde med at fjerne de andres lort!
Jørgen Mejrup