Menneskesmugler
I skriver om familien fra Iran i Den Korte Avis, citat:
”Kendsgerningen er, at familien selv valgte at tage fra Iran til Italien. Den betalte en menneskesmugler 200.000 kr. for at arrangere det.”
Hvorfor er der ikke en eneste journalist der fortæller den danske befolkning, hvor de såkaldte flygtninge får alle de mange penge fra, så de kan betale menneskesmuglerne? Der er noget som ikke stemmer.
En Dansk familie ville aldrig kunne fremskaffe 200.000 kr., hvordan kan De så gøre det? Håber at I vil gøre noget, for at vi kan få det frem i medierne.
Vivi Madsen
Buddhalæren er ingen lovreligion
Villi John Petersens indlæg om kristendommen som antireligion giver et udmærket overblik, men et par steder er der “svipsere”.
Katolicismen er nemlig ingen lovreligion. “Cølibat, faste, bod, skrifte, morallære” er traditionelle leveregler, men paven udsteder ingen love og kræver heller ikke en sådan myndighed. Regeringsmagt og kirke er adskilt ligesom i protestantismen.
Videre står der: “kristendom, jødedom, buddhisme, hinduisme og islam. Det træk, der er fælles for dem, er jo, at de opererer med en transcendental virkelighed og én eller flere guder eller guddomme. Derudover er det fælles for jødedom, buddhisme, hinduisme og islam, at der er noget den troende må, og noget hun eller han ikke må: halal, haram – kosher, ikke kosher – rent, urent.”
Religion er gudsdyrkelse, og for så vidt er protestantisk kristendom også en religion. Men det er buddhalæren ikke.
Den er en etik, forbundet med anvisninger på det enkelte menneskes kontrol med sine lidenskaber og tilbøjeligheder. Transcendens og gudstro findes ikke i de vejledende skrifter – “de tre kurve”.
Buddha befalede intet, men anbefalede en bestemt livsførelse, kendetegnet af visdom og medfølelse. Rituel renhed, som var ekstremt vigtigt i hinduismen, findes heller ikke.
Buddhalæren og konfucianismen har afgørende betydning for de østasiatiske landes kultur.
Torben Snarup Hansen.
“Godt, der er præster der siger fra”?
Onsdag den 29. april lægger Den Korte Avis spalteplads til et indlæg om konfirmationens afvikling, hvori jeg næppe kunne være mere uenig. Det indeholder så megen moralisering, påstande og selvmodsigende argumenter, at det gør helt ondt.
Præmissen er, at “konfirmationer er nogle steder gået over gevind i luksus- og at det altså er “-godt, der er en præst som siger fra”. Alene overskriften er håbløs; hvem skal afgøre, hvornår der er for meget luksus?
Jeg ville i hvert fald betakke mig for, at min præst skulle begynde at belære mig om det. Og hvor går grænsen? Må forældre ikke låne et par tusinde til at leje en Ferrari, for at give deres barn sit livs oplevelse? Må forældrene så heller ikke hente konfirmanden i deres private Mercedes 350 SL?
Derefter formelig vrimler det med flere håbløse, moraliserende og belærende påstande. “Ingen vil være den, der står uden den fede bil”, påstås det. Nej sikkert ikke, men sådan er verden nu engang, og kun socialister ønsker at tvinge en anden virkelighed ned over os andre.
“Det er ikke næstekærlighed, og det gør os ikke lykkelige; vi skal have venner og opleve andres venskab og kærlighed”. Mon ikke dem med Ferrari også kan være næstekærlige og opleve venskab og kærlighed?
Og så sammenlignes konfirmationen med et bryllup. Ja som kirketjener oplever jeg, at det ene ægtepar fejrer brylluppet i forsamlingshuset for 20.000 kr. og det andet på Næsbyholm for 400.000 kr. Skal det nu også forbydes?
Nej, præster og bisper skal efterhånden til at passe lidt på med at moralisere, politisere og fortælle os andre, hvad vi må og ikke må. Det minder om indre mission, men er selvfølgelig socialisme. Præsters foretrukne parti skulle være SF.
Karsten Søberg, Glumsø
Nej til fotovogne og ja til flere betjente
Fotovogne er fastlåste og har kun et formål, nemlig at tjene penge til staten.
Danmark har en af de mindste politistyrker i Europa, målt pr. indbygger og der kan gå flere dage, uden at man ser en patruljevogn.
Hvis man har et reelt ønske om at øge trafiksikkerheden, så må man øge politistyrken, så det kommer op på et niveau der er tidsvarende.
Ved almindelig patruljering har man muligheder for at spotte ting, som fotovognen (skattemaskinen) ikke kan agere på. Dette kunne f.eks. være spritbilister, hasarderet kørsel, nedslidte dæk, køretøjer der er i en general sikkerhedsmæssig dårlig stand, folk uden kørekort osv. osv.
Almindelige patruljevogne er desuden mobile og kan hurtigt indgå i de almindelige beredskab, det kan fotovognen ikke.
Michael Nedersøe
Halvhjertet ulandshælp
Hykleriet omkring “flygtningekatastrofen” i Middelhavet er dobbelt, eftersom flygtningestrømmen i realiteten er selvforskyldt.
Den store flygtningestrøm er nemlig i vid udstrækning forårsaget af den store befolkningstilvækst i – først og fremmest – i Afrika, og denne befolkningstilvækst skyldes især de omfattende hjælpeforanstaltninger, som diverse hjælpeorganisationer på forskellig vis har sat i værk.
Jeg gik engang på et kursus, hvor en pensioneret læge med stor glød og entusiasme fortalte om et vaccinationsprojekt i Afrika, som hendes mand, som også var læge, i samarbejde med Lionsklubberne havde taget initiativ til.
Da jeg syntes, at jeg havde hørt nok om det, spurgte jeg hende forsigtigt, om hvordan man så havde tænkt sig at løse de sociale problemer, som hendes mands projekt ville forårsage.
Dette gjorde hende stærkt ophidset, og hun anførte, at det dog måtte være et projekt, som man ikke kunne tage afstand fra, hvilket jeg tilsluttede mig, idet jeg dog anførte, at jeg heller ikke gjorde – jeg spurgte kun om, hvordan man havde tænkt sig at løse de sociale problemer, som man skabte med sit initiativ.
Som et eksempel anførte jeg, at man i dag har enorme problemer med illegale indvandrere på grænsen mellem Mexico og USA.
Problemerne kan føres tilbage til efterkrigsårene hvor en kristen amerikansk hjælpeorganisation iværksatte et medicinsk hjælpeprogram i Mexico.
Hjælpeprogrammet rettede sig mod Mexicos store spædbørnsdødelighed, hvilket resulterede i en befolkningseksplosion, som forårsagede nogle sociale problemer, som i dag er totalt uløselige, og som ikke levner mennesker andre alternativer end at forsøge at flygte til steder, hvor man må forvente, at forholdene er bedre.
Overfor den begejstrede læge udtalte jeg, at jeg fandt det dybt uansvarligt, at man havde iværksat et vaccinationsprogram i Afrika, uden at gøre sig overvejelser om konsekvenserne. Hun blev sgu’ sur. Jeg anser eksemplet for at være en bekræftelse på, at den eneste lære mennesket kan drage af historien er, at mennesket ikke kan drage lære af historien.
Ejnar Jensen
Et 2015 valg uden perspektiver
Næppe tidligere har dansk politik været så perspektivfattig som nu, eller har udvist mindre afstand mellem ’primærpartiernes’ holdninger og igen vil valgkampen blive fyldt med indholdsløsheder:
´Vi skal videre’ – ’Det handler om mennesker’ – ’Stop hjerteløsheden’ – ’Investering i mennesket’ – ’Mindre stat, mere samfund’ – etc.
Havde vi politikere af format, som Knud Heinesen i 1979, ville emnet være: ”På vej mod afgrunden på første klasse”.
Verden står midt i en brydningstid, der, mere end nogensinde før, kræver handling.
Vort problem bliver ikke antallet af pædagoger, hænder i ældreforsorgen, timer i folkeskolen, ventetid på hospitalsbehandling!
Nej, problemet er verdens ukontrollerede befolkningstilvækst, plus en lovgivning og internationale konventioner, der, sammen med ’bindingen’ til den europæiske menneskeretsdomstol, forhindrer os i, at kunne forsvare vort land mod det, der faktuelt er en begyndende folkevandring.
Glem alt om kommende forøget velfærd, for pengene vil i stigende grad, gå til bekæmpelse af ’problemer’ i nye ghettoområder á la Vollsmose, Gellerupparken, Tingbjerg eller Rosengård i Malmø.
Ingen har løst den gordiske knude med indvandring, integration samt arbejde til den stigende gruppe af ’nye europæere’ og ingen ved desværre hvordan det kan gøres.
Glem ligeledes alt om at ’vi’ forskånes for de race- eller kulturrelaterede problemer der følger i kølvandet, den dag pengene i vort samfund bliver knappe, for vi er, i bund og grund, ikke anderledes end befolkningen i f.eks. Baltimore og Ferguson USA, eller i andre kultursammensatte samfund.
Det er derfor sørgeligt tankevækkende, at ansvarlige politikerne i 2015 kun tør berøre emner der alene appellerer til vores ’følelser og behagelighed’.
Hvem spørger fx vælgerne om de ønsker den ’DANIDA-politik’ der føres? En udviklingsbistand der reelt trækker i den forkerte retning grundet manglende ’fysisk realitetssans’?
En politik, hvor ’koden’ er humanisme, men som faktisk er inhuman, da den medvirker til fattige landes overbefolkning, i et tempo, der umuliggør, at samme landes økonomiske fremskridt har den mindste chance for at generere bæredygtige samfund.
Dette tydeligt set af en etiopisk medarbejder ved FN’s fødevareprogram (WFP) i 2009: ”14 mio. af Etiopiens 85 mio. indbyggere skal i år have hjælp til at overleve. Jeg er ikke i tvivl om hvorfor: I mit liv er befolkningen vokset fra 25 millioner til 85 millioner ((nu 2015: 100 mio.)). Vi er simpelthen blevet for mange mennesker”.
En dag vil ulande, helt med rette, beskylder os for at have medvirket til deres problemer via en ’uansvarlig hjælpepolitik’. Politikerne spørger imidlertid ikke dig, om den gældende udviklingspolitik er til gavn eller skade for ulandene og os, men overbevis mig om at dette ikke sker: Vort land bliver gradvist fyldt med folk udefra indtil en folkelig modstand opstår.
Eneste politik med perspektiv er befolkningsbegrænsning. Hvem tør først bryde dette TABU?
Erik Larsholt, Solrød Strand