Jødernes fjender er Israels fjender
Jødernes fjender er Israels fjender. Israels fjender er derfor også vore fælles fjender, hvad enten vi eksempelvis som danskere, tyskere, franskmænd eller spaniere er mennesker med eller uden jødisk baggrund.
Den frie, demokratiske Verden, hvor en af grundpillerne er ytringsfrihed, fri presse, adskillelse af den lovgivende, dømmende og udøvende magt, med valgret for både mænd og kvinder samt med grundlæggende principper om ligestilling kønnene imellem, er under terrorangreb.
Et terrorangreb på Tel Aviv eller Jerusalem, er et terrorangreb på København, New York, London eller Paris. Går alarmen i Tel Aviv, burde den også gå her.
Terrorangrebet på Charlie Hepdo var et terrorangreb på ytringsfriheden. Den efterfølgende gidseltagning i et kosher marked og terrorangrebet på bus linje 40 i Tel Aviv i går, begge angreb på jøder, og sidste års over et hundrede terrorangreb på israelske civile borgere,- ja netop, et angreb på Israel.
Alle angreb udført, med få undtagelser, af arabere, og alle angreb, uden undtagelser, udført i Allahs navn af personer, som med Koranen i den ene hånd og AK47 i den anden, er imod ytringsfrihed, hader jøder og hader Israel og hader i det hele taget vestlige normer og værdier, herunder en Koranbestemt foragt for homoseksuelle, som henrettes på offentlige pladser. Koranen er uforanderlig og moderne muslimers forsøg på reformering, betragtes som frafald og skal straffes med døden.
Hvordan kan danske politikere med god samvittighed, på den ene side være med til at bekæmpe dette religiøse vanvid i Irak og Syrien og på den anden side støtte disse værre end middelalderlige koranbestemte holdninger i sin kritik af Israel? Der er noget som ikke stemmer overens!
Jeg spørger bare, idet jeg igen – med terrorangrebene i Paris og angrebet på bus linje 40 i Tel Aviv – får bekræftet, at jødernes fjender er Israels fjender. Og Israels fjender er Danmarks og den øvrige frie Verdens fjender.
Ole Groth-Andersen
Pressen og DF
En hellig gral i et frit samfund som det danske er pressefrihedens urørlighed.
Men hvad så, når pressen misbruger sin magt og kører venstreorienteret multikulturel pro-islamisk kampagne ?
Men hvad så, når den journalistfaglige integritet efterhånden er så sporadisk, at beslutningstagere og befolkning får forkerte billeder af virkeligheden ?
Men hvad så, når røde partier nærmest er fredet, mens blå partier må bevæge sig som igennem et minefelt ? ( Rejsevaner og tøjindkøb ødelægger på den ene side et image, mens der ikke graves tilstrækkeligt i hverken offentlighedslovens mørklægning eller skattesagen på den anden side ).
Rigtigt og forkert besluttes på redaktionerne, der belyses helt skævt, der manipuleres og der politiseres. Det giver demokratiet en så betænkelig stor politisk slagside, at man måske på en eller anden måde burde sikre en objektivisering af pressen ?
Når billedet ridses lidt op, bliver det tydeligt hvor stor forskel journalister generelt gør på “fisk” ; selvom vold er en metode og et arbejdsredskab som særligt venstreekstremistiske grupper (som f.eks AFA) benytter sig af, så gør pressen sit yderste for at hæfte volds- og ekstremisme mærkatet på højre i side. Det går bare ikke særlig godt, for ingen partier til højre for enhedslisten tilslutter sig fremgangsmåden. Alligevel så forsøges særligt DF “fedtet ind i det stads”.
Selvom Dansk Folkeparti er et midterparti, som tager skarpt afstand fra vold, racisme og alt hvad der er totalitært, så prøver man i røde kredse, at tegne et parti som hører til ude yderst til højre – ja, helst som højreekstrem. Fordi pressen så gerne vil tørre noget diktatorisk-volds-facistisk-nynazistisk-racisme af på DF, så skal der trædes urimeligt forsigtigt.
“Brodne kar” kan ødelægge alt for meget, og for ikke at levere skyts til en alt for venstreorienteret presse, så er en screening før et eventuelt medlemskab livsnødvendigt. Det er at passe på sig selv og rettidig omhu ! Hvad partiet er oppe imod angående fejletikettering forstår man til fulde, ved blot at skele til Mogens Jensens bemærkning om, at DF’s screening hører DDR-tiden til. Det er lige vand på pressens mølle.
Steffen Wernberg-Møller
Nyrup og Vestager
Poul Nyrup åbnede døren til indvandring og stak af til EU.Margrete Vestager fulgte Efter.Fed løn,blyantpenge kr. 32.000 pr mdr.skattefrit lod DK åben for alle.De ældre Som har folkepension fik et klippekort men flygtninge får mere i lommepenge hver Mdr.Jeg vil ganske simpelt ikke finde mig i den måde vores skattekroner bliver Forvalter,kan i ikke forstå det.Når vi samtidig får kriminalitet for vores penge er Der noget galt.Vi folkepensionister med kun folkepensionen har ingen steder at Gå til men vi er ikke dumme eller politisk tonedøve.Vi må have et nyt parti der arbejder For folket og ikke magteliten.
Peter Berg
Ligger som vi har redt
Naturligvis ligger vi, som vi selv har redt, med Islam. Den uhæmmede og ukontrollerede indvandring fra Mellemøsten er blevet støttet af de “korrekte” politikere i Danmark og også i EU. Det er altid dårlige ledere, som ikke forudser konsekvenserne af deres tiltag. Da de første problemer opstod, opfandt man mantraet “integration”. Danmark (og EU) mangler statsmænd. Det hele styres af middelmådige politikere.
Christian K. Hansen
Den globale opvarmning
CO2-udslippet får stadig skylden som den store skurk
Årsagen til den globale opvarmning bliver ikke debatteret så meget længere.
Det er for længst besluttet at udledning af CO2 er årsagen.
Og så får den ikke for lidt i skræmmekampagner som nærmer sig jordens undergang.
Ganske vist lyder der protester og andre forklaringer fra vidende forskere og eksperter.
Men man mister jo noget af tilliden til projekterne, når det viser sig, at fup og svindel
trives i bedste velgående i f.eks. handel med kvoter i CO2-markedet.
Men er det nu også sandheden ?
Den amerikanske politiker Al Gore førte sig frem i verden med den påstand, at en
forøget koncentration af CO2 i atmosfæren resulterer i højere temperatur i denne med
alverdens rædsler til følge.
Hvad værre er, at han fik det meste af verdens med på den vildfarelse, der nærmer sig
hysteri.
I en video ved navn ” The great Global Warming Swindle” imødegåes hans påstand,
– samt mange andres påstande.
På baggrund af nøjagtig de samme målinger på boreprøver af meget gammel is
forsøger Al Gore med sine kurver at bevise sin påstand.
Men videnskabsmændene bag denne video modsiger Al Gore med deres udlægning af
målingerne og kurverne.
Fra videoen har jeg “klippet” ovenstående kurve og rentegnet den.
Det er helt tydeligt, – specielt i det gule felt, – at ændringerne i atmosfærens indhold af
CO2 ikke er en logisk følge af temperaturændringer.
240.000 237.500
1,95
2,00
2,05
2,10
2,15
2,20
2,25
800 år
Temperatur CO2
År før nu
Temperatur
280
260
240
Niels Gunnersen, Frie Elforbrugere