Dansk Arbejdsgiverforening har offentliggjort en opsigtsvækkende undersøgelse. Man har set på, hvor mange flygtninge der er kommet i arbejde 10 år efter, at de fik tilkendt asyl. Konkret har man undersøgt de 7.700 personer, der fik asyl i perioden 2000-2003.
Resultatet er rystende. Efter de 10 år var kun hver fjerde flygtning i arbejde! (Agenda)
Sådan er det til trods for, at det danske samfund årligt bruger over 1 mia. kr. på integrationsindsats.
I den periode, der er undersøgt, har der både været blå og røde regeringer. Men tallene er særlig ubehagelige for de røde.
For det første er det dem, der her og nu sidder med ansvaret for problemerne.
For det andet er situationen blevet forværret under den nuværende regering. Og det har den bidraget til med sin politik.
Så for de røde er det en grim afsløring op til valget, at flygtninge i den grad hænger fast på offentlig forsørgelse.
Langt under danskerne
Hvis man tager flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande under ét, så er de langt mindre i arbejde end danskerne. Deres beskæftigelsesfrekvens, som det hedder, er meget lavere.
For mændenes vedkommende ligger den 23 procentpoints lavere, for kvinderne er det 29 procentpoints. (Danmarks Statistik: ”Indvandrere i Danmark2014”)
Flygtninge og indvandrere fra en række muslimske lande har specielt svært ved at klare sig på det danske arbejdsmarked. I bunden af statistikken ligger (nedefra): Syrien, Somalia, Libanon, Irak, Afghanistan, Marokko, Bosnien, Iran, Pakistan og Tyrkiet.
Her synes der at være særlig store kulturelle og samfundsmæssige barrierer.
Gået den gale vej siden 2008
Afstanden mellem ikke-vestlige flygtninge og indvandrere og danskere har svinget en del efter omstændighederne.
Fra 2008 er denne afstand desværre blevet øget.
Den økonomiske krise har ramt flygtninge og indvandrere hårdere, fordi de er dårligere kvalificerede og hænger løsere på arbejdsmarkedet.
Men den nuværende regerings politik har forværret problemet. Den har nemlig givet ikke-vestlige flygtninge og indvandrere en højere offentlig forsørgelse.
Det er sket ved at fjerne den lavere starthjælp for flygtninge og det loft over kontanthjælpen, som den tidligere borgerlige regering indførte.
Så i dag kan det dårligere betale for disse flygtninge og indvandrere at tage sig et arbejde.
Økonomiministeren talte mod bedre vidende
Dette har bidraget til stigende ledighed blandt ikke-vestlige flygtninge og indvandrere.
Den radikale økonomiminister Morten Østergaard forsøgte ellers i går på TV at give indtryk af, at den lavere starthjælp og loftet over kontanthjælpen slet ikke havde hjulpet på disse gruppers beskæftigelse.
Men Finansministeriet har anerkendt, at den røde regerings forhøjelse af ydelserne betyder lavere beskæftigelse. Morten Østergaard udtalte sig altså mod bedre vidende.
Men hvis man går ham på klingen, vil han måske sige, at de lavere ydelser langt fra har været nok til at løse problemet med så få flygtninge i arbejde.
Og det er rigtigt. Selv hvis man vender tilbage til de lavere ydelser, vil der stadig være store problemer med flygtninges beskæftigelse.
Mange flygtninge indretter sig fint med offentlige ydelser
Flygtninge er sværere at få i arbejde end indvandrere, der kommer hertil via familiesammenføringer.
Mange af flygtningene har slet ikke noget forhold til Danmark. Og hvis der kommer en større tilstrømning af dem på én gang, vil det være ekstra svært at få dem i arbejde.
De bliver simpelt hen for stor en mundfuld for det danske samfund. Og de vil ofte ikke yde noget stort bidrag selv til at finde arbejde. Mange indretter sig fint med de offentlige ydelser, der ligger astronomisk langt over indtægtsniveauet i deres hjemlande.
Det afspejler sig tydeligt i statistikken. Den kraftige flygtningestrøm til Danmark i første del af 1990’erne betød således, at de ikke-vestlige mænds beskæftigelsesfrekvens styrtdykkede til at ligge hele 40 procent under danskernes.
Da der så kom mere styr på tilstrømningen, blev forskellen indsnævret.
Asylpres
Nu oplever vi så igen et meget stort asylpres på Danmark. Og det kan meget vel vokse betragteligt i de kommende år. I så fald får vi særdeles alvorlige problemer med beskæftigelsen af de mange flygtninge fra ikke-vestlige lande.
Her kommer vi så til sagens kerne: Der er en meget stærk sammenhæng mellem, hvilken asylpolitik der bliver ført, og hvor mange ikke-vestlige tilrejsende der i fremtiden vil stå uden arbejde.
Fortsætter den nuværende lempelige asylpolitik, vil arbejdsløse flygtninge blive en langt større belastning af det danske samfund. Her ligger en meget værre bombe end den, vi kan se i dag.
Men denne sammenhæng mellem asylpolitik og beskæftigelse har mange politikere og andre beslutningstagere ikke lyst til at diskutere. Så hellere lade tingene sejle.
