EU’s stats- og regeringsledere samledes torsdag og fredag i Letlands hovedstad Riga til Topmøde og for at møde seks lande i unionens østlige partnerskab.
Den græske statsminister Alexis Tsipras gjorde hvad han kunne for, at krisen i Grækenland endnu engang kom til at stjæle opmærksomheden – selvom den formelt slet ikke var på dagsordenen. Det lykkedes heldigvis kun delvist – Tsipras måtte ”nøjes” med et separatmøde med Merkel og Hollande. Ifølge medierne lovede de heldigvis ingenting.
5. juni 2015
I juni forfalder afdrag på 1,5 mia. Euro på Grækenlands gæld til IMF. Allerede den 5. juni forfalder 300 mio. euro. Hertil kommer den græske stats indenlandske forpligtelser til lønninger, pensioner m.v. – og den græske regering har ikke pengene.
Grækenland prøver derfor desperat at få frigivet sidste del af hjælpepakken fra EU, ECB og IMF på 7,2 mia. euro. Selvom Alexis Tsipras’s venstrefløjs-regering sender positive signaler om, at en aftale er inden for rækkevidde, har kreditorerne en anden opfattelse, og minder om at den økonomiske hjælp forudsætter at en række forudsætninger er opfyldt.
Finansminister Yanis Varoufakis, der i øvrigt er sat fra bestillingen som hovedforhandler, har oplyst til den international presse, at regeringen vil prioritere pensionsbetalinger og lønninger til offentligt ansatte, hvis regeringen ikke har midler til at imødekomme alle krav.
Tysklands tålmodighed er opbrugt
Den græske regerings patetiske forsøg på at lægge pres på kreditorerne gør ikke indtryk – og slet ikke i Tyskland, hvor den tyske finansminister Wolfgang Schaeuble efter sigende skulle være godt træt af grækernes krumspring.
Under alle omstændigheder er kreditorerne enige om, at det tidligere aftalte hjælpeprogram skal gennemføres, herunder ikke mindst helt nødvendige arbejdsmarkeds- og pensionsreformer og stram finanspolitik, herunder en betragtelig forhøjelse af momsen. Særlige afgifter på bankindeståender har været overvejet, og grækerne har i betydeligt omfang trukket penge ud af bankerne og placeret dem i værdier som f.eks. biler.
Det forlyder, at den Syriza-ledede græske venstreregering langt foretrækker en skat på finansielle transaktioner frem for momsforhøjelser, der i højere grad vil ramme deres egne vælgere.
Statsbankerotten truer
Hvis den græske regering ikke får overbevist kreditorerne og frigivet krisehjælpen må man forsøge at skrabe penge sammen ved f.eks. at inddrage kontante beholdningerne, kassekreditter og andre trækningsmuligheder i statslige institutioner, virksomheder og i den græske udenrigstjeneste.
Det har ikke fremmet forståelsen hos kreditorerne, at Grækenland i sidste uge – efter at statsminister Alexis Tsipras havde skrevet til alle og enhver, at Grækenland ikke kunne betale – alligevel i sidste øjeblik udnyttede en ikke kendt trækningsret til at betale IMF 750 mio. euro.
Na und?
Bankerotten nærmer sig, og selvom den græske statsminister prøvede at udnytte det Europæiske Råd i Riga til at tale godt for sin syge moster, er der noget der tyder på, at regeringscheferne har galvaniseret sig mod Alexis Tsipras græske charme.
På det seneste sender han indtrængende appeller til regeringschefernes forståelse for den græske regerings politiske problemer. Regeringen vil – hævder han og håber på kollegial politisk forståelse – ikke kunne opnå parlamentarisk tilslutning til krise- og nedskæringspolitikkerne.
Kreditorernes krav vil derfor ikke løse problemerne, men føre til regeringens fald, nyvalg, statsbankerot og udtræden af euroen (”Grexit”).
I hvert fald Angela Merkel og Wolfgang Schaeuble synes at være nået dertil, hvor svaret er: Na und?
