Dansk Folkeparti har fremlagt et forslag om at oprette såkaldte forberedelsesskoler. De skal være et supplement til de eksisterende ungdomsuddannelser, og de skal forberede unge til optagelse på videregående uddannelser som for eksempel pædagogseminarier, sygeplejeskoler og politiskolen.
Fagene skal bestå af B- og C-niveauer men ikke gymnasiets høje A-niveau, og uddannelsen skal ikke være adgangsgivende til universiteterne.
Forslaget er blevet afvist af Venstre og Konservative. Venstres uddannelsesfører siger til Gymnasieskolen (17/6-2015): ”Vi ønsker ikke, at der kommer et højere antal uddannelser. I stedet skal vi have et højere kvalitetsniveau. Vi vil fortsætte forhandlingerne om en gymnasiereform, der skal indeholde færre studieretninger, en bedre grundfaglighed og et karakterkrav”.
Med den holdning kryber Venstre og Konservative kryber uden om den varme grød, mens Dansk Folkeparti har set i øjnene, at det er uomgængeligt nødvendigt at skabe et reelt alternativ til gymnasiet for de elever, der ikke er kvalificerede til en gymnasial uddannelse, men som i dag alligevel går i gymnasiet.
Politikere i alle afskygninger har indtil nu ladet stå til og tilladt en dramatisk stigning i søgningen til gymnasiet med den helt forudsigelige konsekvens, at gymnasiets kvalitetsniveau er faldet markant, og at erhvervsskolerne har problemer med at skaffe elever nok.
I dag går tre fjerdedele af en ungdomsårgang i gymnasiet, heriblandt et betydeligt antal elever, der hverken er egnede eller motiverede for en gymnasieuddannelse. De optages, fordi der reelt ikke længere er adgangskrav til gymnasiet, og fordi hver ny elev giver gymnasiet en betydelig indtægt.
Det vil de borgerlige partier ændre på gennem et karakterkrav for optagelse, men Venstre og Konservative har ikke taget konsekvensen af deres forslag om højere adgangskrav. Hvad skal der nemlig ske med de unge, der ikke optages i gymnasiet?
Bedst ville det være, hvis der var flere, der søgte over i erhvervsuddannelserne, men det er ønsketænkning at forestille sig, at de alle vil gøre det.
Der vil være et betydeligt antal, der hverken er egnede til eller ønsker en boglig uddannelse på et højt niveau eller en erhvervsuddannelse. Hvis ønsket er at hæve niveauet såvel i gymnasiet som i erhvervsuddannelserne, er det nødvendigt at etablere en almen uddannelse med lavere krav end gymnasiet.
Alternativet til gymnasiet kunne være en ændret hf-uddannelse, men det vil have negative konsekvenser for de bogligt orienterede, der i dag søger hf, ikke mindst de voksne kursister.
Derfor er Dansk Folkepartis forslag, som Liberal Alliance er sympatisk stemt over for, meget interessant. De to partiers ønske om et adgangskrav til gymnasiet på 7, kombineret med en alternativ uddannelse på et lavere niveau, vil skabe forudsætningerne for, at gymnasiet igen kan blive en fagligt stærk boglig uddannelse, der giver et solidt grundlag for universitetsuddannelserne.
En gymnasiereform alene, som Venstre forestiller sig det, er en utilstrækkelig delløsning på gymnasiets og de unges problemer. Det, der er behov for, er en samlet ungdomsuddannelsesreform, sådan som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker det.